Sådan gør du: Facebook for politikere

Vælgerne kan ikke tale til den lygtepæl, hvor valgplakaterne hænger. Til gengæld kan vælgerne kommunikere direkte med politikerne via Facebook.

De sociale medier har potentiale til at spille en stor rolle ved fremtidige valg. Det er dog vigtigt, at man tænker dem som dialogmedier, og ikke blot reklamesøjler.

Selvom langt de fleste nuværende folketingspolitikere bruger Facebook, er der mange spirende kandidater og lokalpolitikere, der halter bagefter. Continue reading


User Interface Resolution

Større skrifftyper (Højere DPI) på Mac OS X

Jeg har en Mac Mini, som jeg har tilsluttet mit 37″ fjernsyn. Mac’en kan vise opløsningen 1920×1080 px, men teksten bliver desværre ulæselig, fordi den som udgangspunkt er for lille.
Det er fordi tekst på en skærm bliver vist i 72 DPI (dots per inch, prikker per tomme) som standard. På Windows kunne man nemt ændre DPI-indstillinger, men det har været bøvlet på OS X.

Fra OS X-installationsdvd’en kan man installere Xcode Tools. Stien til pakken kan variere, men på min DVD (OS X Leopard) hedder mappen Optional Installs/Xcode Tools.

User Interface ResolutionMan installerer så pakken, og starter så programmet Quartz Debug. Dernæst går man ind i Tools, og vælger så Show User Interface Resolution. Med dette værktøj kan man ændre DPI-indstillingen. Jeg har valgt 1,25 ganges forstørrelse (90 DPI).
Det er dog ikke en ren glæde, fordi det kun er vektorgrafik og tekst, der ser godt ud med højere DPI. Bitmapbilleder blive kornede.
I det hele taget er det ikke alle programmer, der ser lige godt ud, hvis man ikke kører med 72 DPI. Det kan man kun forvente, vil blive justeret ud i fremtiden.

Når man ændrer DPI-indstillingen, kan nogle programmer selv finde ud af at tilpasse sig – det er desværre ikke alle. Derfor er man nødt til at genstarte computeren for at få den fulde effekt.


Illustration: olarte.ollie @ Flickr

Detektiv på nettet: Guide til personsøgning

Illustration: olarte.ollie @ Flickr

Illustration: olarte.ollie @ Flickr

Jeg har begået et oplæg om personsøgning på nettet og har skrevet mine tips i dokumentet Detektiv på nettet.

Jeg har hentet inspiration i bøgerne Google Hacks, Find det på nettet samt på Kaas og Mulvads blogpost Skarpe råd til research i sociale medier.

Forslag til forbedringer modtages med kyshånd.

Tilføjelse: Jeg kan kun mod timebetaling hjælpe med at finde personer. Kontakt i stedet Folkeregisteret.


Grafik: Stephanie Hofschlaeger

E-mails er langsommere end brevpost

I en kort periode har min kæreste og jeg modtaget boligstøtte – ordningen for dem, der har bosat sig dyrere end de egentlig har råd til, og derfor får samfundet til at betale en del af huslejen. Uagtet mit ideologiske standpunkt, skal jeg dog som studerende aldrig sige nej til gratis penge.

Grafik: Stephanie Hofschlaeger

Selve ansøgningsprocessen foregik, om end lidt tungt, via digital selvbetjening.
Jeg udfyldte en masse felter om såvel min kærestes som min egen økonomi – langt de fleste data findes allerede i andre offentlige registre, men jeg skal selv sørge for at indhente og indtaste dem. Det er dobbeltarbejde og en stor fejlkilde, som kunne lettes ved at jeg gav samtykke til at boligstøttekontoret kunne indhente oplysningerne direkte. Tilbage ville der være enkelte spørgsmål, fx om jeg havde oceaner af kontanter liggende, som jeg ikke havde fortalt det offentlige om.
Men nej. Formularen måtte udfyldes fra ende til anden. Den besværlige proces tjener måske det skjulte formål at afholde nogle fra at søge.

Ikke desto mindre blev jeg, efter min ansøgning var færdigbehandlet, nødt til at kontakte boligstøttekontoret igen – jeg ringede, fordi jeg troede det kunne klares hurtigt i telefonen. De havde jo al dokumentation. Men nej, jeg skulle eftersende mere dokumentation.
Jeg spurgte, hvad kontorets mailadresse var. ”Nej nej, det må du endelig ikke gøre”, var svaret. Brevpost er hurtigere, for i Århus Kommune er der kun én postkasse, der kan modtage krypteret post, og det tager lang tid at sortere. Så jeg måtte gå ned til den røde postkasse.

Når det offentlige hverken tilbyder bedre eller hurtigere borgerbetjening, men i stedet holder fast i rigide processer, er det naturligt at ingen borgere gider bruge tid på at hjælpe med at høste digitaliseringsgevinsterne. Der er jo ingen gevinst for borgeren selv!
Når man med digital selvbetjening slipper for at en sagsbehandler skal sidde og indtaste og verificere et skema, bør borgerne have et incitament til at bruge dette – fx ved at det er hurtigere at udfylde digitalt. Men at e-mails er langsommere end brevpost, understreger at der er lang vej igen. Sikke en skam.

Bragt i JP Århus den 3. juli 2010 på side 15.


Prøver Facebook at indlemme internettet?

Jeg er på samme tid betaget og skeptisk overfor Facebook: På den ene side havde jeg for 5 år aldrig troet at det skulle lykkes at skabe et verdensomspændende netværk, baseret på ét firmas lukkede kode – men det er lykkedes. På den anden side ser jeg nogle uhyggelige tekniske aspekter af Facebook, som kan give anledning til konspirationsteorier.
Internettet er kun blevet til det, det er i dag, fordi det er baseret på åbne standarder. Derved kan alle programmører for så vidt skrive deres egne programmer, som alle kan kommunikere sammen. Facebooks forsøg på at lukke internettet (altså ikke slukke ;-) minder mistænkeligt meget om Apples fascistiske forsøg på at styre sin egen platform. I modsatte ende står Google.

Links fra Facebook har egenskaben rel=”nofollow” og bidrager derfor ikke til at “binde internettet sammen”
Søgemaskiner som Google indekserer kort fortalt websider sådan, at de sider, der linkes mest til, får højest placering i søgeresultaterne. Så mens Facebook gladeligt tager imod links, så linker den ikke videre til eksterne sider – kun til andre Facebook-sider. Derved bliver det en “endestation” på nettet.
Nuvel, man kan forestille sig at det er en beslutning, der er truffet for at begrænse SPAM-mængden – men SPAM kan altså stoppes på andre måder: SPAM-brugere på Facebook vil netop være kendetegnet ved at komme i klynger, fordi man for det meste kun er venner med mennesker, man kender. Derfor burde det være forholdsvist uproblematisk at fjerne rel=nofollow. Da Google i 2005 sammen med en række bloggingsoftware-producenter indførte rel=”nofollow” var tanken at bremse SPAM i kommentar-felterne, men ikke at stoppe med at indeksere links blogindlæg.
I en tid, hvor Facebook vinder frem, og folk til stadighed deler links via Facebook, saboterer Facebook samtidig konkurrenter som fx Googles søgeresultater. Det er bekymrende, fordi det giver et mindre sammenhængende internet for alle andre end Facebook. Facebook er dog ikke alene om denne uskik.

E-mail via Facebook
Facebook har sit eget, lukkede beskedsystem. Der er en række begrænsninger ift. e-mail: Man kan ikke få at vide om en besked er blevet læst (Selvom Facebook registrerer det), man kan ikke vedhæfte filer, man kan ikke ændre modtagere af en mail, når de er valgt i første omgang, man kan ikke videresende osv. Alt i alt grunde nok til at jeg foretrækker god, gammeldags e-mail. Ikke desto mindre har man siden 2007 kunnet sende e-mails fra Facebook, men disse emails kan ikke besvares uden at modtageren åbner en Facebook-konto. Facebook skriver dog kæphøjt:

These changes mean that there’s no need to switch between Facebook and email for your daily communication needs.

Det er sikkert fikst i et kortsigtet økonomisk sigte, men det hjælper ikke til Internettets integration.
Siden Facebook for cirka et år siden indførte brugernavne har jeg spekuleret i hvornår de åbner deres egen e-mail-tjeneste. TechChrunch har allerede i februar beskrevet dette som Project Titan. Rygtet siger at der kommer IMAP/POP3-understøttelse – det tvivler jeg nu på sker i første omgang. Ikke desto mindre vil en emailtjeneste være et forsøg på at overtage endnu mere brugerinformation.


Ingen Facebookfadæse fra Helle Thorning-Schmidt

Det kører i øjeblikket en usædvanligt plat historie i pressen om at Helle Thorning-Schmidt har fået fjernet en bruger fra Facebook på grund af SPAM: Brugeren havde gentagne gange stillet et sarkastisk spørgsmål til Fair Løsning.

Medierne, fx Berlingske behandler ukritisk historien og udstiller Thorning som den onde. So far. Det virker som en simpel plantet historie fra Thornings modstandere.

Bloggeren Lars Hvidberg mener at Thorning har begået en brøler. Han har ret i at Thorning kan virke som en sur, gammel tante, når hun (altså hendes sekretærer) ikke besvarer spørgsmål fra de potentielle vælgere.
Men ligesom resten af de danske medier, jeg har læst historien i, så tænker Lars Hvidberg ikke over at kun Facebook ved, hvor mange udover Thornings sekretær, der har rapporteret misbruget – og det er jo misbrug, når brugeren dobbeltposter sine spørgsmål.

En anden blogger, Trine-Maria Kristensen, har til gengæld en vigtig pointe om at politikerne stadigt ikke har forstået at Facebook er et åbent medie, og ikke bare en envejskanal.

At der er spørgsmål, Thorning ikke  behøver sare på, står klart: Nogle spørgsmål er for platte eller dumme.
Men i stedet for at slette brugernes indlæg, så skal man gøre opmærksom på at man ikke ønsker at svare på uordentlige formuleringer. På den måde fremmes samtalen, og alle andre brugere kan naturligvis forstå at man ikke ønsker at følge laveste fællesnævner i debatten.
Thorning kan dog ikke klandres for at have slettet en bruger – for det er Facebooks korps, der har sørget for det – ganske enkelt fordi brugeren har overtrådt Facebooks reglement.


Mangel på eksamensanonymitet på Statskundskab i Århus

I Statskundskabs institutblad Kandestøberen har der de seneste måneder været diskuteret eksamensanonymitet, fordi nogle studerende ved en fejl blev bedt om at skrive deres fulde navn på, fordi de hemmelige eksamensnumre er blevet afskaffet med et pennestrøg. Jeg denne måned et indlæg på side 39, hvor jeg hævder at anonymiteten er blevet fuldstændigt bortskaffet ved de skriftlige eksaminer:

Forfejlet diskussion om anonymitet
Studienævnets godkendelse af overgangen fra eksamensnumre til studiekortsnumre har haft konsekvenser, der formentlig overrumplede studienævnet