Synkronisering af data med Unison File Synchronizer på Windows

Jeg havde brug for at synkronisere filer mellem min laptop og min stationære. Min stationære står næsten altid tændt, og er normalt den maskine, jeg skriver mine dokumenter på. Jeg har omkring 25 gigabyte dokumenter fordelt på omkring 26000 filer – så det er en større omgang.
Indtil videre har jeg haft en FTP-server kørende, som jeg kunne logge på og hente fra. Det blev dog for besværligt i længden.

Jeg ville have ægte synkronisering mellem de to computere. Udover at alle filer selvfølgelig skulle kopieres mellem de to, så skulle min synkronisering sørge for at når en fil blev slettet eller flyttet på den ene computer, skete det samme på den anden. Desuden ville jeg ikke risikere en overskrivning hvis samme fil på begge maskiner blev slettet.
Til det formål har jeg fundet Unison File Synchronizer. Det kører på alle platforme og har også et grafisk interface via GTK+.

Manualen er grundig og det var rimelig nemt at få til at virke – det skal dog lige tilføjes at der er flere måder at skrive stier, men da jeg har alle mine filer på én partitition (dvs. c:) bruger jeg bare stier på samme måde som jeg ville have gjort på et UNIX-system.

På min laptop (klienten) ligger mine dokumenter i C:\Users\kezze\Documents, mens de på min stationære (serveren) ligger i C:\Documents and Settings\kezze\Dokumenter. Det har jeg taget højde for i min fil med egenskaber, C:\Users\kezze\.unison\default.prf.

Jeg forbinder vha. sockets. Det gør jeg kun fordi jeg ikke lige orker at installere en SSH-server på min stationære computer og fordi jeg kører Unison på et lokalt netværk, som kun jeg har adgang til.
En socket-forbindelse er ukrypteret og Unison-serveren giver adgang til alle filer på den maskine, den kører på. Derfor vil det være fuldstændig sindssygt at bruge sockets på et ikke-sikret netværk eller via internettet!

På min server kører jeg blot programmet med kommandoen “Unison-2.26.14 Gtk+.exe” -socket 12345. Der er ingen konfigurationsfil. Der kommer et tomt vindue uden output, hvilket betyder at serveren kører.

På klienten har jeg følgende konfigurationsfil:

# Unison preferences file
root = /Users/kezze/Documents
root = socket://avkat:12345//Documents and Settings/kezze/Dokumenter

# Biblioteker, der ikke skal synkroniseres:
ignore = Path {Adobe}
ignore = Path {AdobeStockPhotos}
ignore = Path {Billeder}
ignore = Path {Bluetooth udvekslingsmappe}
ignore = Path {CyberLink}
ignore = Path {Datakilder}
ignore = Path {GyldendalsLeksikon2006}
ignore = Path {Messenger-logs}
ignore = Path {Musik}
ignore = Path {My Music}
ignore = Path {Updater}
ignore = Path {Updater5}
ignore = Path {Version Cue}
ignore = Path {Videoer}
ignore = Path {Visual Studio 2005}

# Filer, der ikke skal synkroniseres
ignore = Name {Thumbs.db}
ignore = Name {desktop.ini}
ignore = Name {,.}*{.tmp}
ignore = Path {PDVD_MediaDisc.PlayList}
ignore = Path {Mine delemapper.lnk}
ignore = Path {Default.rdp}


Warhols 15 minutter

“In the future everybody will be world famous for fifteen minutes.”

Den kasse øl, som vi gav Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary Donaldson til deres bryllup den 14. maj var genstand for megen opmærksomhed.
Vi blev nævnt i en pressemeddelelse fra Ritzaus Bureau den 15. juni, og dermed trykt i en lang række af de danske aviser i dag den 16. juni 2004:
Fyens Stiftstidende, De Bergske Blade, Jyllands-Posten (endda med et interview med Eskil, som var med) og Nordjyske Stiftstidende.

Vores kasse blev også vist frem på begge de nationale tv-kanaler DR1 og TV2 i prime time-nyhederne.

Det er nu noget helt særligt at kunne sige at man har drukket halvdelen af Danmarks mest kendte kasse øl.


Hof, guld og brudenat

Information bragte 12. maj 2004 på side 11 et interview med mig (i egenskab af at være chefredaktør på mit gymnasiums skoleblad) tager til København 14. maj i fællesskab med min ven Mads Berggreen (som er hofreporter på mit gymnasiums skoleblad). Vi giver det kongelige par en kasse guldøl i bryllupsgave.
Interviewerens spørgsmål er skrevet med kursiv. Interviewet så i avisen sådan ud:

Hof, guld og brudenat
Uafhængigt tidsskrift tager turen fra Ringe til det royale for at aflevere en kasse guldøl til Frederik og Mary, hvis de da ikke kommer til at drikke den selv på vejen til Amalienborg

Opringning af Allan de Waal
Fastnetforbindelse til chefredaktør Kristian Risager Larsen, Midtfyn:
»Sådan set er det vores hofreporter, du skal tale med. Han sidder imidlertid til skriftlig engelskeksamen lige nu…«
– Men det er dog dig, der er chefredaktør.
»Jamen jeg vil også gerne forsøge at svare på dine spørgsmål.«
– I har under offentlig bevågenhed taget initiativ til at forære brudeparret en kasse guldøl i morgendonation?
»Ja, og vi er en deputation på 10, som med vor hofreporter i spidsen tager over tidligt på dagen for at aflevere gaven! Der er ikke noget så dansk som guldøl.«
– Hvordan staver man til hofreporter, med stort eller lille H?
»Lille! Og vi har et motto for dagen som hedder ‘Vi skal hylde og tylle 2004’«.
– Hvad så hvis gaven undervejs ryger med ned i farten?
»Vi køber ekstra ind før udrejsen, og ellers må parret nøjes med panten.«

Ren sti
– Man kan også frygte at pager og hofdamer kommer til at forgribe sig før tiden?
»Det er klart, at der altid er en risiko for, at nogen forgriber sig, men vi pakker kassen pænt ind, så mon ikke der er en chance for, at den når helskindet frem til de kongelige gemakker inden brudenatten er omme?
– Det skal jeg ikke kunne sige! Jeg er sådan set mere bekymret for hofreporteren. Han skal da holde sin sti ualmindelig ren den dag?
»Jamen vi er der jo for at løfte og støtte, så det skal nok gå!«
– Hvad kunne du som chefredaktør drømme om, at han spurgte parret om?
»Jeg læser først og fremmest gerne nogle intime detaljer fra brudens tidligere privatliv. Og om hun har været opstillet i nogle miss-konkurrencer. Men vi ved jo ikke, hvor tæt vi kan komme. Foreløbig kom vi for sent til at blive akkrediteret højtideligheden i kirken.«
– Hvem er vi? Bladet hedder ‘Vi leder stadig’
»Ja, efter et navn. Eller som medlemmer af elevrådet.«
– I lægger som ledere stor vægt på, at bladet er uafhængigt. Af hvad?
»Vi er et ucensureret skoleblad på Midtfyns Gymnasium.«
– Og hvem betaler gildet?
»Det gør et firma i Kolding, som også leverer vores studenterhuer til sin tid.«

Forsømmelser
– Er der almindelig tilslutning til jeres bryllupsinitiativ?
»Det ville være synd at påstå! Det har ikke været muligt at gejle en kongelig stemning op for den gyldne gave.«
– Hvorfor mon? Er gymnasiaster ligefrem republikanere?
»Drengene er i alt fald. Og pigerne er mest optaget af kjolerne, tror jeg. Men der skal nu nok være mange, der til syvende og sidst sidder og følger med på skærmen.«
– Har I tv på gymnasiet?
»Næ. Så de, der vil holde sig orienteret, bliver desværre nødt til at svigte skolen den dag. Og så er vi altså 10, der tager turen til hovedstaden.«
– Hvorfor har chefredaktøren ikke også været til skriftlig engelsk i dag? Ligesom hofreporteren…
»Fordi jeg har været på session!«
– Og kom ind ved Livgarden?
»Jeg blev kasseret, det er jeg ked af at sige…«
– Som chefredaktør har du til gengæld et stort moralsk ansvar at stå på vagt for, især fordi bladet er ucensureret!
»Jamen, jeg er skam meget moralsk. Især om fredagen. Og specielt kommende fredag!«


Må man sende mennesker med Post Danmark?

I forbindelse med at jeg skal til USA diskuterede jeg med min kammerat Mads, hvordan vi kunne se hinanden i løbet af året. Jeg kom hjem (bemærk tidspunktet) og skrev følgende email til Post Danmark:

Fra: Kristian Risager Larsen
Sendt: 24. juli 2002 02:35
Til: Skrivpost@post.dk
Emne: To spørgsmål

Godaften. Jeg har et par spørgsmål:

Hvor meget koster det at sende 75 kg med pakkepost?

Må man sende mennesker (hvis de altså selv indvilger i det)?

Mvh Kristian
“Der er 10 slags mennesker. Dem der, kan binære tal, og dem, der ikke kan.”

Og så kom svaret i dag:

Fra: “Skrivpost@post.dk”
Til: “Kristian Risager Larsen”
Emne: SV: To spørgsmål
Dato: 24. juli 2002 17:41

Hej Kristian

Tak for din mail.

Post Danmark har 10 slags kunder
– Private kunder, og
– Erhvervskunder med en aftale

Private kunder kan alene sende pakker med en vægt indtil 20 kg. I visse tilfælde kan der dog efter posthusets skøn sendes pakker indtil 30 kg., så hvis du er en privat afsender, kan jeg ikke oplyse en pris for en forsendelse, som vejer 75 kg.

Hvis du er erhvervskunde, kan du få priserne oplyst i din salgsafdeling i dit postområde.

Jeg er ikke bekendt med, at der skulle findes bestemmelser, som specifikt tillader eller udelukker befordring af levende mennesker med Post Danmark, men jeg tør godt fastslå med sikkerhed, at det kan ikke lade sig gøre. For nogle år siden afskaffede Post Danmark imidlertid adgangen til at sende levende dyr med post, så hvis et levende menneske kan sidestilles med et levende dyr, er det altså alene af den grund ikke tilladt. Derudover findes der nogle særlige bestemmelser for pakker med farligt indhold, herunder at de kun kan sendes af erhvervskunder, så hvis vedkommende er farlig, vil det ligeledes ikke være muligt for en privat afsender at sende ham/hende med post. Endelig vil du som privat afsender være underlagt tidligere nævnte bestemmelser om maks. vægt 20 kg., ligesom maks. dimensioner for
-almindelige pakker er: 100x60x60 cm, og for
-volumenpakker er: længde 150 cm./længde+omkreds maks. 300 cm.
Dvs., at du i medfør heraf kun skulle kunne sende meget små mennesker, eller børn, men det ville givetvis stride mod anden lovgivning i Danmark.
Som et kuriosum kan nævnes, at Post Danmark fra tid til anden modtager urner til befordring. De skal sendes Rekommmanderet og kan kun sendes inden for Danmarks grænser, men jeg går ud fra, at den pågældende person ikke vil indvillige i at blive transporteret i en sådan emballage.

Alt i alt vil det være ubekvemt og ikke særligt humant at sende et menneske med posten, så derfor er jeg fuldstændig sikker på, at en sådan forsendelse vil blive afvist på posthuset. Jeg kan i stedet foreslå DSB, Danair, bus, taxa etc., som er transportformer, som er egnede til transport af mennesker.

Desværre kan vi ikke hjælpe dig, hvilket jeg håber, du må have forståelse for.

Med venlig hilsen

Ole Krabbe Jensen
Post Danmark