Roadtrip i USA – sådan kommer du billigt på ferie

Det er ret populært at tage på road trip i USA. Jeg har efterhånden lejet bil i USA en del gange, og vil gerne formidle mine erfaringer.

Bil

Med udenlandsk/dansk kørekort kan man af uransalige årsager leje bil ret billigt i USA. Jeg vil anbefale RentalCars.com, som jeg har brugt de fleste gange, og nu videreformidler. Jeg har undersøgt markedet ad flere omgange, og RentalCars ser ud til at være billigst.
rentalcars-eksempel-med-forsikringNår du som dansker lejer bil igennem RentalCars er det inklusive forsikring. Det er meget vigtigt at tjekke, at forsikringerne er inkluderet – det vil sige, at der skal stå at “Vi giver dig følgende gratis… Tyveriforsikring og Skadesforsikring”. På engelsk kaldes det LDW (loss damage waiver) og CDW (collision damage waiver). Derudover har du ikke brug for forsikringer – så sig pænt nej tak til alt, hvad du får tilbudt ved afhentning af bilen.

Vær opmærksom på, at der nogle gange kommer ekstra gebyrer på envejsleje (altså afhent ét sted, aflever et andet). Jeg har oplevet alt fra gratis til $150.

Jeg synes stadig, at det er stressende, at venstre kørebane ikke nødvendigvis kører hurtigst på flersporede veje. Det betyder, at du bliver overhalet på begge sider. De fleste steder må man svinge til højre for rødt lys, hvis man stopper inden.
Politiet er langt mere synlige, og er ikke blege for at vinke dig ind til siden.

Du behøver ikke internationalt kørekort for at køre i USA.

GPS

Det er uforholdsmæssigt dyrt at få et GPS-navigationssystem, når du lejer bil.
I stedet for at leje en GPS vil jeg anbefale appen NavFree, som kan hentes til både Android og iPhone. Efter at hente appen skal du downloade kort for de stater, du skal køre i. Det hele kan gøres hjemmefra. App’en bruger meget batteri, så sørg for at have telefonen sat til opladning mens du kører.
Hvis du absolut vil have en GPS, så køb en på fx Amazon eller i den første Best Buy i området. Hvis du skal køre i 14 dage kan det betale sig at eje frem for at leje.

Flybilletter

Jeg vil varmt anbefale Momondo og Kayak til at finde billige flybilletter. Der er desværre ikke flyselskaber a’la Ryanair i USA.

  • De fleste rejsesøgemaskiner har mulighed for at søge på rundrejsebilletter, dvs. hvor du flyver fra Danmark til én lufthavn, og hjem fra en anden. Prøv eventuelt at bytte rundt på første og sidste lufthavn og se, om det gør rejsen billigere.
  • Det kan ofte betale sig at ændre én dato i sin ferie, og på den måde finde en billigere dato. Det fungerer bedst på Kayak.
  • Hvis du er fleksibel, så har Google Flights og Kayak Explore mulighed for kun at indtaste afrejselufthavn og datoer – så viser de dig kombinationerne.
  • De større byer har mere end én lufthavn, og de varierer i pris. Så du kan søge efter fx WAS for alle tre lufthavne i Washington D.C., NYC for alle i New York City osv.

Overnatning – hotel eller motel

Der er mange måder at finde fin og billig overnatning. Når jeg har kørt langt, har jeg oftest sovet på Motel6 – det er ret billigt, og jeg har meget sjældent oplevet steder, jeg ikke vil anbefale. Men hvis du vil bo i bymidten er det nok bedre med en hotelsøgemaskine, fx Hotels.com. Vær opmærksom på, at priserne vises uden gebyrer.
Der er også mulighed for AirBNB.


Søren Pind er en farisæer

Søren Pind klandrer i et blogindlæg på Berlingske.dk S-R-SF-regeringens lempelser på udlændingeområdet for at være direkte årsag til, at op til 70 unge mænd gik amok på Odense Universitetshospital.
Der er ingen, der er uenige i, at disse uhyrligheder skal stoppes og at gerningsmændene skal retsforfølges. Men man skal hedde Søren Pind for at argumentere for denne kausalforbindelse:

Regeringen har lempet udlændingelovgivningen på en lang række områder – godt og vel 30 lempelser er det blevet til. Langt mere vidtgående end man havde stillet vælgerne i udsigt.

Signalet tidligere på året var ikke til at tage fejl af, da justitsministeren gjorde klart overfor kriminelle udlændinge, at den hårde linje var et overstået kapitel: Gør hvad I vil – men I får lov til at blive i Danmark. Nu begynder vi så at høste frugterne.

Venstrepolitikeren har selv været integrationsminister i perioden 8. marts 2011 til 3. oktober 2011. Og her er sandelig også begået kriminalitet. I marts forsøgte en mand at kidnappe en 8-årig. I juni krænkede en gruppe drenge en 9-årig pige. I august røvede to drenge en 90-årig kvinde i hendes eget hjem. Hver dag begås der vold. Gerningsmændene var i de nævnte sager farvede i huden, men ingen klandrede Pind eller V-K-regeringens politik for at være direkte årsag til disse ugerninger.

Selvom episoden på Odense Universitetshospital er det værste, vi hidtil har set, så er Søren Pind en farisæer, når han hævder, at S-R-SF-regeringen på 10 måneder har været skyld i det, vi ser. Hans eget parti havde regeringsmagten og -ansvaret i 10 år.
I stedet for at slå politisk plat på denne sag burde Folketingets politikere søge en konstruktiv dialog for at nå fælles løsninger. For de alvorlige problemer, der har vist deres symptomer i Vollsmose, skal løses, og det bliver de ikke med det mudderkast, Søren Pind lægger for dagen.

Tak til Jacob Packert for inspiration.


Backup-anbefalinger

En af mine kammerater skrev en dag fortvivlet til mig og konstaterede, at hans eksterne harddisk, som var det eneste sted, han havde gemt fotos og dokumenter, var gået i stykker. Jeg har mine data meget kært, så derfor har jeg en række sikkerhedsforanstaltninger:

  • Jeg tager cloud-backup (backup på nettet), og her er Keepit er temmelig billigt (kun 39 kr/md) og ligger på danske servere. Der er ubegrænset plads på Keepit Unlimited, som jeg klart kan anbefale.
    Her mener jeg, at pengene for de fleste brugere er bedst givet ud.
  • Til mindre behov kan jeg anbefale Dropbox. Det er et lille program, man installerer på sine computere (og mobiltelefon), som så synkroniserer en mappe op imod en central server. På den måde har man altid nyeste udgave af sine filer – og 30 dages backup. Hvis man installerer programmet på flere computere, kan man synkronisere filer mellem de forskellige computere – eller man kan dele en mappe med andre Dropbox-brugere. Det er også cloud-baseret.
  • Min workstation kører med RAID 1, dvs. jeg har 2 harddiske med samme kapacitet, der konstant spejles op imod hinanden.
    RAID er understøttet af de fleste moderne bundkort, og giver kun en anelse dårligere performance. Hvis man har penge nok, kan man også køre andre RAID-varianter.
    Jeg har allerede oplevet, at én af harddiskene stod af. I princippet kunne jeg køre videre uden at genstarte computeren, men jeg valgte nu at slukke computeren, da jeg skulle udskifte den ene harddisk.
  • Derudover tager jeg fra tid til anden fuld backup af fotos og filer, når jeg skal besøger mine forældre. Så får jeg mine data opbevaret fysisk væk fra mig selv. Det er en gammel vane, fra før cloud-backup kom ned på almindelige menneskers prisniveau.
    Jeg bruger 7-zip til at pakke alle mine filer ned i arkiver, og krypterer dem med AES-256-kryptering. I praksis betyder det at mine filer er låst med et kodeord. Det tager et par timer hver gang, og jeg har endnu ikke været ude for at det var besværet værd – heldigvis.

Med de fire backupløsninger føler jeg mig temmeligt sikker. På de to første metoder, Keepit og Dropbox, sikrer man sig både mod at ens eget udstyr bryder sammen eller bliver stjålet. Så kan man nemlig forvanske et nørdet ordsprog til “Rigtige mænd græder ikke – de tager backup“.

Indlægget er oprindeligt fra foråret 2010, men er blevet revideret i januar 2012.


Sådan gør du: Facebook for politikere

Vælgerne kan ikke tale til den lygtepæl, hvor valgplakaterne hænger. Til gengæld kan vælgerne kommunikere direkte med politikerne via Facebook.

De sociale medier har potentiale til at spille en stor rolle ved fremtidige valg. Det er dog vigtigt, at man tænker dem som dialogmedier, og ikke blot reklamesøjler.

Selvom langt de fleste nuværende folketingspolitikere bruger Facebook, er der mange spirende kandidater og lokalpolitikere, der halter bagefter. Continue reading


User Interface Resolution

Større skrifftyper (Højere DPI) på Mac OS X

Jeg har en Mac Mini, som jeg har tilsluttet mit 37″ fjernsyn. Mac’en kan vise opløsningen 1920×1080 px, men teksten bliver desværre ulæselig, fordi den som udgangspunkt er for lille.
Det er fordi tekst på en skærm bliver vist i 72 DPI (dots per inch, prikker per tomme) som standard. På Windows kunne man nemt ændre DPI-indstillinger, men det har været bøvlet på OS X.

Fra OS X-installationsdvd’en kan man installere Xcode Tools. Stien til pakken kan variere, men på min DVD (OS X Leopard) hedder mappen Optional Installs/Xcode Tools.

User Interface ResolutionMan installerer så pakken, og starter så programmet Quartz Debug. Dernæst går man ind i Tools, og vælger så Show User Interface Resolution. Med dette værktøj kan man ændre DPI-indstillingen. Jeg har valgt 1,25 ganges forstørrelse (90 DPI).
Det er dog ikke en ren glæde, fordi det kun er vektorgrafik og tekst, der ser godt ud med højere DPI. Bitmapbilleder blive kornede.
I det hele taget er det ikke alle programmer, der ser lige godt ud, hvis man ikke kører med 72 DPI. Det kan man kun forvente, vil blive justeret ud i fremtiden.

Når man ændrer DPI-indstillingen, kan nogle programmer selv finde ud af at tilpasse sig – det er desværre ikke alle. Derfor er man nødt til at genstarte computeren for at få den fulde effekt.


Illustration: olarte.ollie @ Flickr

Detektiv på nettet: Guide til personsøgning

Illustration: olarte.ollie @ Flickr

Illustration: olarte.ollie @ Flickr

Jeg har begået et oplæg om personsøgning på nettet og har skrevet mine tips i dokumentet Detektiv på nettet.

Jeg har hentet inspiration i bøgerne Google Hacks, Find det på nettet samt på Kaas og Mulvads blogpost Skarpe råd til research i sociale medier.

Forslag til forbedringer modtages med kyshånd.

Tilføjelse: Jeg kan kun mod timebetaling hjælpe med at finde personer. Kontakt i stedet Folkeregisteret.


Grafik: Stephanie Hofschlaeger

E-mails er langsommere end brevpost

I en kort periode har min kæreste og jeg modtaget boligstøtte – ordningen for dem, der har bosat sig dyrere end de egentlig har råd til, og derfor får samfundet til at betale en del af huslejen. Uagtet mit ideologiske standpunkt, skal jeg dog som studerende aldrig sige nej til gratis penge.

Grafik: Stephanie Hofschlaeger

Selve ansøgningsprocessen foregik, om end lidt tungt, via digital selvbetjening.
Jeg udfyldte en masse felter om såvel min kærestes som min egen økonomi – langt de fleste data findes allerede i andre offentlige registre, men jeg skal selv sørge for at indhente og indtaste dem. Det er dobbeltarbejde og en stor fejlkilde, som kunne lettes ved at jeg gav samtykke til at boligstøttekontoret kunne indhente oplysningerne direkte. Tilbage ville der være enkelte spørgsmål, fx om jeg havde oceaner af kontanter liggende, som jeg ikke havde fortalt det offentlige om.
Men nej. Formularen måtte udfyldes fra ende til anden. Den besværlige proces tjener måske det skjulte formål at afholde nogle fra at søge.

Ikke desto mindre blev jeg, efter min ansøgning var færdigbehandlet, nødt til at kontakte boligstøttekontoret igen – jeg ringede, fordi jeg troede det kunne klares hurtigt i telefonen. De havde jo al dokumentation. Men nej, jeg skulle eftersende mere dokumentation.
Jeg spurgte, hvad kontorets mailadresse var. ”Nej nej, det må du endelig ikke gøre”, var svaret. Brevpost er hurtigere, for i Århus Kommune er der kun én postkasse, der kan modtage krypteret post, og det tager lang tid at sortere. Så jeg måtte gå ned til den røde postkasse.

Når det offentlige hverken tilbyder bedre eller hurtigere borgerbetjening, men i stedet holder fast i rigide processer, er det naturligt at ingen borgere gider bruge tid på at hjælpe med at høste digitaliseringsgevinsterne. Der er jo ingen gevinst for borgeren selv!
Når man med digital selvbetjening slipper for at en sagsbehandler skal sidde og indtaste og verificere et skema, bør borgerne have et incitament til at bruge dette – fx ved at det er hurtigere at udfylde digitalt. Men at e-mails er langsommere end brevpost, understreger at der er lang vej igen. Sikke en skam.

Bragt i JP Århus den 3. juli 2010 på side 15.