Radiodebat om Kongehuset

Netværket på P1 handlede i dag om Kongehuset:

Kan man overhovedet have et arveligt monarki i et moderne samfund, der kalder sig demokratisk? I kølvandet på afstemningen om tronfølgeloven blev Den Republikanske Grundlovsbevægelse stiftet. Bevægelsen arbejder for at afskaffe kongehuset.

Jeg blev interviewet kort (17:47 inde i klippet), som repræsentant for Den Republikanske Grundlovsbevægelse, hvor jeg redegjorde for bevægelsens ønske, og kritiserede at Kongehuset var hævet over loven.
Nu er det endeligt slut med satiren fra Royal Ungdom (Efter Royal Ungdom lukkede sig selv, er jeg stadig blevet ringet op af nogle journalister, der ikke havde fanget glimtet i øjet), og så må vi tage arbejdshandskerne på, for at få afskaffet udemokratiske og forældede institutioner, så vi i Danmark kan pryde os med et ægte demokrati med folkevalgte ledere.

Udsendelsen kan hentes/streames.


Tronfølgeloven – afstemning uden debat?

Debatten om afstemningen om tronfølgeloven har været forholdsvist forstummet, og er endelig begyndt at blomstre. Statsministeriets tendentiøse reklamekampagne har heldigvis fået mange op fra stolen. Statsministeren mener at man skal stemme ja.

Der er ét argument for at stemme ja: Symbolværdien.

Til gengæld er der flere gode grunde til at stemme nej (eller for den sags skyld blankt):

For det første er Tronfølgeloven et klasseeksempel på ligegyldig symbollovgivning. Med mindre Kronprins Frederik eller Prins Christian dør alt for tidligt, så bliver lovgivningen tidligst aktuel om omtrent 70 år, når Prins Christians tid er udløbet, og hans efterkommer arver Kongeriget.

For det andet er spørgsmålet om ligestilling i sig selv paradoksalt: Kongehuset bygger på alt andet end ligestilling! Det er én familie, der har særstatus i samfundet. Tronfølgeloven sikrer i sin nuværende form ulighed på (minimum) to parametre: Køn og alder.
Tronfølgeloven vil, uanset om ændringen vedtages, stadig indeholde ulighed i form af aldersdiskrimination: Det er den førstefødte, der bliver tronarving. Man kan stille spørgsmålstegn ved rimeligheden i dette. Burde det ikke være den bedst egnede eller den mest folkekære?
Hvad vi skal gøre, hvis vi kommer i en situation, hvor en person à la Grev Ingolf står som kronarving? Det er en hel diskussion for sig, som jeg vil holde mig fra – men er det ikke rimeligt at man venter med at tage stilling, til problemstillingen er reel?
Ligestilling er naturligvis ønskeligt i et demokratisk samfund – men så skal den være gennemgribende – og mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, har valgt statsoverhoveder efter merit frem for blodsbånd.

For det tredje kan denne marginale lovændring betyde at en mere reel debat om revision Grundloven udskydes. Hele vejen gennem Grundloven står der for eksempel det kønsbestemte ”kongen” i stedet for det neutrale ”regenten”. Vores grundlov kan ikke læses og forstås ordret, fordi den gennem årene er blevet udsat for en vidtgående fortolkning. En større debat om Grundloven vil være kærkommen. Der vil kunne tages stilling til store spørgsmål som hvorvidt vi ønsker adskillelse af kirke og stat, om vi ønsker et kongehus eller en præsident og mange andre, centrale spørgsmål. Ingen svar er forkerte – men en manglende debat er problematisk, særligt i lyset af den statsstøttede propaganda, vi har set regeringen bruge for at få vedtaget Tronfølgeloven. Hvorfor ikke gå gennemgribende til værks, når man nu er i gang?

En ja-stemme til Tronfølgeloven vil være en accept af en symbolsk lappeløsning. En nej-stemme eller en blank stemme vil kunne fortolkes som en protest mod kongehuset, et nej til ligestilling eller et ønske om en mere vidtgående ændring af Grundloven.
Jeg håber vi får forkastet forslaget, så vi kan få en reel grundlovsdebat frem for en lov, der først får betydning når de fleste af os er gået bort.


Bryllupsgaven med guldøl i Trivial Pursuit

Min kammerat Mads ringede mig op lørdag og fortalte at vores bryllupsgave til Kronprinsparret var blevet genstand for et spørgsmål i det nyeste Trivial Pursuit-spil på DVD. Spørgsmålet lyder (efter hukommelsen)

Hvorfor blev en halvtom kasse Harboe Guldøl vist på en udstilling på Christiansborg i sommeren 2004?

Svaret blev landskendt den 16. juni 2004.


Warhols 15 minutter

“In the future everybody will be world famous for fifteen minutes.”

Den kasse øl, som vi gav Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary Donaldson til deres bryllup den 14. maj var genstand for megen opmærksomhed.
Vi blev nævnt i en pressemeddelelse fra Ritzaus Bureau den 15. juni, og dermed trykt i en lang række af de danske aviser i dag den 16. juni 2004:
Fyens Stiftstidende, De Bergske Blade, Jyllands-Posten (endda med et interview med Eskil, som var med) og Nordjyske Stiftstidende.

Vores kasse blev også vist frem på begge de nationale tv-kanaler DR1 og TV2 i prime time-nyhederne.

Det er nu noget helt særligt at kunne sige at man har drukket halvdelen af Danmarks mest kendte kasse øl.


Hof, guld og brudenat

Information bragte 12. maj 2004 på side 11 et interview med mig (i egenskab af at være chefredaktør på mit gymnasiums skoleblad) tager til København 14. maj i fællesskab med min ven Mads Berggreen (som er hofreporter på mit gymnasiums skoleblad). Vi giver det kongelige par en kasse guldøl i bryllupsgave.
Interviewerens spørgsmål er skrevet med kursiv. Interviewet så i avisen sådan ud:

Hof, guld og brudenat
Uafhængigt tidsskrift tager turen fra Ringe til det royale for at aflevere en kasse guldøl til Frederik og Mary, hvis de da ikke kommer til at drikke den selv på vejen til Amalienborg

Opringning af Allan de Waal
Fastnetforbindelse til chefredaktør Kristian Risager Larsen, Midtfyn:
»Sådan set er det vores hofreporter, du skal tale med. Han sidder imidlertid til skriftlig engelskeksamen lige nu…«
– Men det er dog dig, der er chefredaktør.
»Jamen jeg vil også gerne forsøge at svare på dine spørgsmål.«
– I har under offentlig bevågenhed taget initiativ til at forære brudeparret en kasse guldøl i morgendonation?
»Ja, og vi er en deputation på 10, som med vor hofreporter i spidsen tager over tidligt på dagen for at aflevere gaven! Der er ikke noget så dansk som guldøl.«
– Hvordan staver man til hofreporter, med stort eller lille H?
»Lille! Og vi har et motto for dagen som hedder ‘Vi skal hylde og tylle 2004’«.
– Hvad så hvis gaven undervejs ryger med ned i farten?
»Vi køber ekstra ind før udrejsen, og ellers må parret nøjes med panten.«

Ren sti
– Man kan også frygte at pager og hofdamer kommer til at forgribe sig før tiden?
»Det er klart, at der altid er en risiko for, at nogen forgriber sig, men vi pakker kassen pænt ind, så mon ikke der er en chance for, at den når helskindet frem til de kongelige gemakker inden brudenatten er omme?
– Det skal jeg ikke kunne sige! Jeg er sådan set mere bekymret for hofreporteren. Han skal da holde sin sti ualmindelig ren den dag?
»Jamen vi er der jo for at løfte og støtte, så det skal nok gå!«
– Hvad kunne du som chefredaktør drømme om, at han spurgte parret om?
»Jeg læser først og fremmest gerne nogle intime detaljer fra brudens tidligere privatliv. Og om hun har været opstillet i nogle miss-konkurrencer. Men vi ved jo ikke, hvor tæt vi kan komme. Foreløbig kom vi for sent til at blive akkrediteret højtideligheden i kirken.«
– Hvem er vi? Bladet hedder ‘Vi leder stadig’
»Ja, efter et navn. Eller som medlemmer af elevrådet.«
– I lægger som ledere stor vægt på, at bladet er uafhængigt. Af hvad?
»Vi er et ucensureret skoleblad på Midtfyns Gymnasium.«
– Og hvem betaler gildet?
»Det gør et firma i Kolding, som også leverer vores studenterhuer til sin tid.«

Forsømmelser
– Er der almindelig tilslutning til jeres bryllupsinitiativ?
»Det ville være synd at påstå! Det har ikke været muligt at gejle en kongelig stemning op for den gyldne gave.«
– Hvorfor mon? Er gymnasiaster ligefrem republikanere?
»Drengene er i alt fald. Og pigerne er mest optaget af kjolerne, tror jeg. Men der skal nu nok være mange, der til syvende og sidst sidder og følger med på skærmen.«
– Har I tv på gymnasiet?
»Næ. Så de, der vil holde sig orienteret, bliver desværre nødt til at svigte skolen den dag. Og så er vi altså 10, der tager turen til hovedstaden.«
– Hvorfor har chefredaktøren ikke også været til skriftlig engelsk i dag? Ligesom hofreporteren…
»Fordi jeg har været på session!«
– Og kom ind ved Livgarden?
»Jeg blev kasseret, det er jeg ked af at sige…«
– Som chefredaktør har du til gengæld et stort moralsk ansvar at stå på vagt for, især fordi bladet er ucensureret!
»Jamen, jeg er skam meget moralsk. Især om fredagen. Og specielt kommende fredag!«