Backup-anbefalinger

En af mine kammerater skrev en dag fortvivlet til mig og konstaterede, at hans eksterne harddisk, som var det eneste sted, han havde gemt fotos og dokumenter, var gået i stykker. Jeg har mine data meget kært, så derfor har jeg en række sikkerhedsforanstaltninger:

  • Jeg tager cloud-backup (backup på nettet), og her er Keepit er temmelig billigt (kun 39 kr/md) og ligger på danske servere. Der er ubegrænset plads på Keepit Unlimited, som jeg klart kan anbefale.
    Her mener jeg, at pengene for de fleste brugere er bedst givet ud.
  • Til mindre behov kan jeg anbefale Dropbox. Det er et lille program, man installerer på sine computere (og mobiltelefon), som så synkroniserer en mappe op imod en central server. På den måde har man altid nyeste udgave af sine filer – og 30 dages backup. Hvis man installerer programmet på flere computere, kan man synkronisere filer mellem de forskellige computere – eller man kan dele en mappe med andre Dropbox-brugere. Det er også cloud-baseret.
  • Min workstation kører med RAID 1, dvs. jeg har 2 harddiske med samme kapacitet, der konstant spejles op imod hinanden.
    RAID er understøttet af de fleste moderne bundkort, og giver kun en anelse dårligere performance. Hvis man har penge nok, kan man også køre andre RAID-varianter.
    Jeg har allerede oplevet, at én af harddiskene stod af. I princippet kunne jeg køre videre uden at genstarte computeren, men jeg valgte nu at slukke computeren, da jeg skulle udskifte den ene harddisk.
  • Derudover tager jeg fra tid til anden fuld backup af fotos og filer, når jeg skal besøger mine forældre. Så får jeg mine data opbevaret fysisk væk fra mig selv. Det er en gammel vane, fra før cloud-backup kom ned på almindelige menneskers prisniveau.
    Jeg bruger 7-zip til at pakke alle mine filer ned i arkiver, og krypterer dem med AES-256-kryptering. I praksis betyder det at mine filer er låst med et kodeord. Det tager et par timer hver gang, og jeg har endnu ikke været ude for at det var besværet værd – heldigvis.

Med de fire backupløsninger føler jeg mig temmeligt sikker. På de to første metoder, Keepit og Dropbox, sikrer man sig både mod at ens eget udstyr bryder sammen eller bliver stjålet. Så kan man nemlig forvanske et nørdet ordsprog til “Rigtige mænd græder ikke – de tager backup“.

Indlægget er oprindeligt fra foråret 2010, men er blevet revideret i januar 2012.

Disk Cleanup in Windows Server 2008

If you want to install Disk Cleanup (cleanmgr.exe) in Windows Server 2008 the official way, you need to install Windows Media Player. A media player has nothing to do on a server – so here’s a little hint (it works on a 64-bit system, typical installation):

copy %systemroot%\winsxs\amd64_microsoft-windows-cleanmgr_31bf3856ad364e35_6.1.7600.16385_none_c9392808773cd7da\cleanmgr.exe %systemroot%\System32
copy %systemroot%\winsxs\amd64_microsoft-windows-cleanmgr.resources_31bf3856ad364e35_6.1.7600.16385_en-us_b9cb6194b257cc63\cleanmgr.exe.mui %systemroot%\System32\en-US

Then you can run it by going to Start->Run, where you type cleanmgr.exe.

Tip: TreeSize is a great tool for figuring out where to clean up.

Har Konservative styr på eget regeringsgrundlag? Og EU-forbehold?

Lars Barfoed melder i dag ud, at vi skal af med EU-forbeholdene.

Forbeholdene skader Danmark og holder os uden for indflydelse. Derfor skal vi have en afstemning om at fjerne alle tre forbehold hurtigst muligt, herunder euroen.

Første sætning giver god mening. Havde vi ikke haft retsforbeholdet, havde vi helt kunne undgå den trættende grænsekontrol-diskussion.
Men “alle tre forbehold”? Der er fire EU-forbehold.
Hvorfor spørger journalisten ikke til det fjerde – og mest absurde – forbehold om unionsborgerskab?

Og i en af de følgende passager bliver det ikke meget bedre:

…Lars Barfoed, der kræver folkeafstemningen skrevet ind i regeringsgrundlaget, hvis de konservative igen skal sidde i regering.

At vi skal have afskaffet forbeholdene har stået klart i 2007- og 2005-regeringsgrundlagene – og i 2001 kunne V og K kun nå til enighed om, at “Regeringen finder, at forbeholdene er i strid med Danmarks interesser”.

Det er pinligt at læse, at Barfoed ikke har begreb om tidligere regeringsgrundlag, eller at Politikens journalist slet ikke har tjekket fakta, før han skrev artiklen.

Sådan gør du: Facebook for politikere

Vælgerne kan ikke tale til den lygtepæl, hvor valgplakaterne hænger. Til gengæld kan vælgerne kommunikere direkte med politikerne via Facebook.

De sociale medier har potentiale til at spille en stor rolle ved fremtidige valg. Det er dog vigtigt, at man tænker dem som dialogmedier, og ikke blot reklamesøjler.

Selvom langt de fleste nuværende folketingspolitikere bruger Facebook, er der mange spirende kandidater og lokalpolitikere, der halter bagefter. Continue reading

Større skrifftyper (Højere DPI) på Mac OS X

Jeg har en Mac Mini, som jeg har tilsluttet mit 37″ fjernsyn. Mac’en kan vise opløsningen 1920×1080 px, men teksten bliver desværre ulæselig, fordi den som udgangspunkt er for lille.
Det er fordi tekst på en skærm bliver vist i 72 DPI (dots per inch, prikker per tomme) som standard. På Windows kunne man nemt ændre DPI-indstillinger, men det har været bøvlet på OS X.

Fra OS X-installationsdvd’en kan man installere Xcode Tools. Stien til pakken kan variere, men på min DVD (OS X Leopard) hedder mappen Optional Installs/Xcode Tools.

User Interface ResolutionMan installerer så pakken, og starter så programmet Quartz Debug. Dernæst går man ind i Tools, og vælger så Show User Interface Resolution. Med dette værktøj kan man ændre DPI-indstillingen. Jeg har valgt 1,25 ganges forstørrelse (90 DPI).
Det er dog ikke en ren glæde, fordi det kun er vektorgrafik og tekst, der ser godt ud med højere DPI. Bitmapbilleder blive kornede.
I det hele taget er det ikke alle programmer, der ser lige godt ud, hvis man ikke kører med 72 DPI. Det kan man kun forvente, vil blive justeret ud i fremtiden.

Når man ændrer DPI-indstillingen, kan nogle programmer selv finde ud af at tilpasse sig – det er desværre ikke alle. Derfor er man nødt til at genstarte computeren for at få den fulde effekt.

Detektiv på nettet: Guide til personsøgning

Illustration: olarte.ollie @ Flickr

Illustration: olarte.ollie @ Flickr

Jeg har begået et oplæg om personsøgning på nettet og har skrevet mine tips i dokumentet Detektiv på nettet.

Jeg har hentet inspiration i bøgerne Google Hacks, Find det på nettet samt på Kaas og Mulvads blogpost Skarpe råd til research i sociale medier.

Forslag til forbedringer modtages med kyshånd.