Danske politikere forstår ikke Facebook

I denne tid er mange danske politikere ved at geare sig til kommunal- og regionsrådsvalgkampene. Som sædvanlig bliver der klistret plakater og trykt flyers – og på onlinesiden kan man forvente en større aktivitet end sidst, ikke mindst pga. Twitter og især Facebook.
Men mange politikere har ganske simpelt ikke forstået at klare Facebook-kampagnen korrekt (Med korrekt menes den måde, Facebook anbefaler og som Obama brugte).

Man skal ikke bruge sin private profil til Facebook-valgkampen. Hvis man har kammerater, der skriver fjollede ting (eller fx nedgør andre kandidater), så er det problematisk at komme til at skilte med dette offentligt. Lad være med at blande vælgere med venner.
Man skal ikke oprette en Facebook-gruppe for sin valgkamp. Grupper svarer til foreninger, og der er mange begrænsninger på, hvad man kan gøre.
I stedet bør man oprette en Page i sit eget navn. Facebook har begået en reklame med best practices. Man kan sågar have en Facebook-profil som sin eneste onlineplatform, hvis man har et stramt budget.
Det svære ligger i at få folk til at erklære sig som fans – fordi vi, som jeg ser det, har en lidt større privatsfære omkring vores politiske standpunkt, end man ser i USA. Har man nogle partisoldater, kan de starte med at blive fans, for derefter at invitere alle i deres kommunale netværk – og så kører bussen.

Man kan også spørge sig selv om hvordan man får adgang til de brede masser. Facebook-reklamer er en god (og forholdsvist billig løsning).
Jeg vil anbefale kandidaterne på  at bruge pengene på direkte reklamer til deres målgruppe i stedet for at spilde tid og penge på at sætte plakater op i lygtepæle – der skiller man sig ikke ud fra mængden!


Modstandsbevægelsen mod Pia K.s besættelse

Det er sjældent at opleve så klar tale, som Rune Engelbreth m.fl. leverer i dagens kronik i Politiken: En gigantisk, verbal lussing rettet mod Dansk Folkeparti.

Spørgsmålet er, om den skarpe retorik hjælper: Den får næppe én eneste Dansk Folkeparti-støtter til at vende kursen. Den er med til at grave dybere grøfter mellem os og dem.

Jeg støtter kampen mod fremmedhadet, som jeg mener Dansk Folkeparti er med til at styrke. Vi bliver nødt til at acceptere at Danmark er en del af en globaliseret verden – det kan Dansk Folkeparti ikke løse ved at vende ryggen til resten af verden. Men er fordømmelse nødvendigt for at kæmpe mod Dansk Folkeparti?

Vi er oppe at kæmpe mod nogle kløgtige og meget nøjeregnende populister. De er så dygtige i kampen om ordet, at en femtedel af Danmarks borgere bakker op om dem, på trods af at de kæmper mod demokratiske grundpiller som fx ytringsfrihed (tag bare burka-farcen, hvor DF og elementer i Konservative er villige til at trodse Grundloven) og retsstat (ubegribelige og nærmest ubegrænsede beføjelser for politiet uden domstolskontrol).

En kamp mod dette onde er nødvendig. Men lad os kæmpe den med alt det gode, vi har.