Viva Las Vegas

Da vi kørte til San Francisco den 5. juli kom vi til et lidt køligere klima. Der var lidt over de 20 grader, faktisk som man kan ønske det for en dansk sommer. Vi boede på et rigtig fint hotel i den nordlige bydel med udsigt over San Francisco Bay.
Allerede første dag var vi på San Francisco Museum of Modern Arts – et fantastisk flot sted. Vi så nogle spændende udstillinger med Andy Warhol og Roy Lichtenstein, som er mine favoritter. Lige udenfor var der nogle unge, der prøvede at skaffe penge til John Kerrys og Edwards valgkamp mod republikanerne. De havde nogle fine punkter på deres dagsorden, blandt andet ville de køre busture i fattige områder, så de kunne blive registreret som vælgere, og dernæst hjælpe dem til valgstederne (og de ville ikke engang forlange at der blev stemt på det demokratiske parti!). Jeg takkede dog nej til at donere penge til dem.
Derefter kørte vi over Golden Gate, og lidt op på et bjerg så vi kunne se ud over broen. Der var, som altid, tåget i San Francisco, så man kunne kun se bunden af broen.

Næste morgen tog vi færgen til Alcatraz, hvor vi var på rundtur i det berømte fængsel. Det var fascinerende at se hvordan fangerne havde boet. En guide lukkede os endda inde i The Hole, som isolationscellen hedder. Vi blev lukket ud igen, og gik rundt på øen, hvorfra vi nød udsigten ud over San Francisco.
Om eftermiddagen tog vi i Chinatown. Vi tog ind i en kamerabutik for at kigge på et hukommelseskort til mit digitalkamera, men sælgeren, Paul, fik mig til at købe en vidvinkellinse i stedet. Han gav mig et tilbud, som jeg ikke kunne stå for (225$, inklusive en adapter og to filtre), så nu har jeg et rigtig fedt kamera. Jeg har lovet ham at sende ham et banner med et dansk fodboldhold som tak for den gode handel, for sådan nogle flag samler han på. Han har garanteret tjent fedt på mig.
Vi kørte til Union Square og shoppede lidt, og dernæst hjem med kabelsporvognen. Om aftenen spiste vi på en thairestaurant, hvor jeg var ved at brænde min hals af. Det var meget krydret!

Dagen efter var vi først på San Franciscos hovedbibliotek og i en gigantisk musikbutik. Vi fik sagt farvel til familien Souther og så kørte vi gennem Golden Gate Park. Derefter ud på Highway 1, som snor sig langs kysten. Vi kørte mod syd, og derfor i det spor der var nærmest havet – det var til tider lidt skræmmende, men utrolig flot. Vi stoppede i Santa Cruz og var på The Boardwalk, som er et udendørs tivoli. Derfra var der kun 20 meter til Stillehavet. Desværre var vejret ikke specielt godt. Vi kørte lidt længere sydpå og stoppede i Salinas, som ligger tæt på Monterey.

Onsdag den 7. juli kørte vi endnu et godt stykke mod syd, stadig ad Highway 1. Vi var blandt andet i Carmel, hvor Clint Eastwood har været borgmester, og dagens højdepunkt var klart Solvang, amerikansk-danske plasticby. Vi hørte ikke én eneste dansker i byen, men kringlen hos Mortensen’s Danish Bakery smagte stadig ægte. På vej ud af Solvang kørte vi hen for at se deres danske kirke – og der var en ældre herre, som stod ud af sin bil og spurgte os “Where are you from?”. Min far svarede “Denmark”. Han spurgte med et smil på læben “Denmark, Kansas or Denmark, Wisconsin?”. Det viste sig at han hed Oluf Christian Lund og var organist i kirken. Han viste os rundt og det var virkelig spændende at se – det var en ganske almindelig dansk landsbykirke, udvendigt som indvendigt.
Vi overnattede i Santa Barbara, en eksklusiv og virkelig snobbet amerikansk by.

Så ankom vi til Los Angeles, hvor vi lagde ud med at køre tværs igennem byen til The Fender Museum, hvor især min far nød udstillingen med de mange guitarer. Vi kørte tilbage til motellet, hvor vi skulle sove et par nætter. Det var desværre et halvskummelt sted, hvor vi som hvide mennesker følte os som en minoritet. Så tog vi på shopping i et stort butikscenter i Culver City.

Hollywood var målet næste dag, og først af alt kørte vi igennem Beverly Hills, hvor vi købte et Star Map. På sådan et kan man se hvor de kendte bor – faktisk ret fascinerende. Vi kørte videre ad Sunset Boulevard, hvor jeg var med min far i nogle spændende musikbutikker, og vi shoppede endnu mere. Lige udenfor en af musikbutikkerne kom en tourbus, og min mor snakkede lidt med chaufføren, som så inviterede os på en tur indenfor – han ville dog ikke sige hvilket band det var han kørte for, så jeg er sikker på de var kendte.
Trafikken i Los Angeles var overvældende – den bredeste motorvej vi kørte på talte jeg til 8 kørebaner alene i vores retning. På trods af al pladsen til bilerne opstod der alligevel sammenbrud i trafikken, så vi så meget af byen fra vores bil. Downtown Los Angeles var der en række store, imponerende bygninger, og for min mors skyld var vi på deres hovedbibliotek, og det var noget af det største jeg har set, med en flot kombination af gammelt og nyt.
Om aftenen var vi på Venice Beach, og nød solnedgangen. Lidt hen på aftenen kom der flere og flere af de “underlige” mennesker, og på basketballbanerne var der nogle meget dygtige spillere, men desværre brød mine forældre sig ikke om kombinationen, så vi kørte hjem.

Søndag morgen kørte vi mod Las Vegas, og den første halvanden time gik med at køre ud ad Los Angeles. Vi gjorde holdt i Mojave Desert og der var der 45°C. Da vi steg ud sagde min far som det første “Hold kæft, det her er ligesom at komme ind i en sauna”. Vi kom til Las Vegas sidst på eftermiddagen og hen på aftenen kørte vi ind til midtbyen for at gå lidt på hovedgaden med alle kasinoerne, The Strip. Vi spiste aftensmad og var inde i nogle forskellige kasinoer. Las Vegas er nok den mest ubeskrivelige by; den er frem for alt skrækkelig med mexicanere, der ikke forstår 2 ord på engelsk, som står og deler telefonnumre ud på billige ludere, og folk der spiller sig fra hus og hjem. Men alt neonlyset og den gennemførthed der præger alle casinoerne, gør det til en helt enestående oplevelse.

Den 12. juli, som var min fars fødselsdag, stod vi sent op og kørte mod Grand Canyon. Køreturen derud varede 5½ time og vi var kun ved Grand Canyon i omkring en time. Synet var dog helt fantastisk, og turen hjem, hvor vi så solen gå ned bag bjergene var fabelagtig. Der var langt mellem byerne og det var umuligt at finde et sted at spise aftensmad, så min fars fødselsdagsmiddag endte med at blive sandwiches på fastfoodrestauranten Sunset.

I går, kørte vi til Death Valley. Det var ubeskriveligt varmt – den højeste temperatur, vi registrerede var 50°C – i skyggen! Vi stod ud én gang, og sveden sprang af os, mens vi med en vandflaske i den ene hånd, og et kamera i den anden, begav os op ad en lille bakke for at se ud over dalen fra et udsigtspunkt. Det er virkelig noget der skal opleves!
For én gangs skyld var der ingen fastfoodrestauranter i timevis, så vi fik først frokost klokken halv syv, og der var vi godt sultne. Sidst på aftenen kørte vi til Bakersfield, som er knudepunktet for nogle af de større motorveje og togbaner på tværs af Californien.

I dag, onsdag den 14. juli, kørte vi til Fresno, hvor vi fik set lidt af byen og ikke mindst dennes shoppingfaciliteter. Downtown Fresno var lidt underligt, for arkitekturen var meget fin, men der var ingen spændende butikker – og omkring på gaderne stod der bare fattige familier og lavede ingenting. Så kørte vi ud til et kæmpe shoppingcenter kaldet Fashion Fair og var der hele eftermiddagen. Ved aftenstid kørte vi til Merced, og på fredag flyver min familie hjem til Danmark.
Jeg bliver her til den 29. og kommer hjem den 30. om eftermiddagen. Det bliver travlt, for den 31. juli, hvor jeg fylder 19, får vi også vores udvekslingsstudent fra Letland, Ketija. Det bliver virkeligt spændende!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *