Ketija fra Letland

Nu er jeg tilbage i Danmark.
5 fantastiske uger i USA er passeret, og jeg sidder og tænker ”hvor blev tiden af”, som alle vel gør efter en ferie. Jeg fik lejlighed til at se næsten alle mine venner derovre, og det var en stor oplevelse – der er ikke noget særligt at berette, for det meste af tiden var vi bare sammen og snakkede.
Bernal, som er mexicaner, Rachel, som var cheerleader, da jeg lærte hende at kende, og jeg var sammen næsten hver nat, hvor vi kørte til Jack in the box efter burgere, og senere til en donutbutik. Vi blev faktisk så faste kunder at jeg på et tidspunkt forsøgte mig med at bestille ”det sædvanlige”.
Troy og Sandy tog på camping, og Renee til Los Angeles med en veninde, så jeg havde fået huset for mig selv i et par dage. Eneste betingelse var at jeg ikke holdt fest. Selvfølgelig gjorde jeg ikke det, men hang bare ud med forskellige venner hjemme hos mig indtil tidligt om morgenen.

Dagen før jeg skulle hjem fra Californiens 40º C sommervarme tog Troy og Sandy mig med til San Francisco, hvor vi først så en baseballkamp. Det var første gang jeg så en professionel kamp, og det var sjovt, men der var utrolig mange spilstop. Oakland A’s, som vi heppede på, var bagud hele kampen, men i slutningen udlignede de, og i 9. inning fik de slået et homerun, så sejren var i hus.
Bagefter tog vi ud og spiste for at fejre min fødselsdag. Det var lækkert! Senere kørte vi over for at se et politisk skuespil, men efter en halv time opgav vi, fordi deres jokes var for dårlige – så er det morsommere at se og høre hr. Bush i egen person.
Den 29. skulle jeg rejse hjem, så jeg blev kørt til lufthavnen af mine værtsforældre. Min ene taske nåede næsten op på vægtmaksimummet, så der var masser af souvenirs. Jeg er desværre ikke født med evnen til at sove på et fly, så jeg var vågen hele vejen på trods af en utiltalende, irsk mand og nogle kedelige film. Da jeg endelig kom til Københavns Lufthavn stod min søster Marie og hendes veninde Ida der meget uventet med et skilt hvor de havde skrevet mit navn på. Det var enormt sødt af dem, og vi fik snakket lidt, før jeg tog toget mod Fyn for at komme hjem. Det var godt at se min familie igen, og jeg havde fået nogle forskellige ting med posten – Ahoj Brause fra Anne i Tyskland (som i øvrigt kommer og besøger mig til september) og et takkebrev for den kasse guldøl, vi forærede Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og hans viv. Om aftenen var jeg til fest hos min ven Svend, som snart skal til Kansas som udvekslingsstudent. Jeg tog hjem allerede omkring midnat, for at få en god nats søvn, men det lykkedes ikke helt, da jeg vågnede af mig selv klokken 5:30 om morgenen.
Jeg fyldte 19, og derfor var det kedsommeligt at være vågen så tidligt, men omkring klokken 8 fik jeg gaver fra min familie.
Lidt hen på formiddagen kørte vi til Korinth for at hente vores udvekslingsstudent, Ketija, som er en 17-årig pige fra Letland. Der var mange andre end os, deriblandt små 40 udvekslingsstudenter og TV2-Fyn, som i aftenudsendelsen bragte et indslag.
Vi kom hjem og fejrede mine 19 år med kagemand og boller, som det hører sig til. Resten af dagen gik med at snakke med Ketija, og hun er en fantastisk sød pige. Det bliver skønt at have hende boende.
Onsdag starter skolen igen. Det er sært at tænke på, men jeg føler mig da klar.