My trip to Latvia

Just returned from my trip to Latvia, where I visited Ketija Krama. She was an exchange student in Denmark last year.

It was quite interesting to get a perspective on how different lifes we can have – even within the borders of the European Union.
To make the departure as stressfull as possible, I managed to forget my passport at home – but still I managed to get off the train in Nyborg, have my dad drive to Nyborg with my passport and then I got on a later train.

Anyways, I landed in Riga and was greeted by Ketija and her aunt. We went to the apartment where Ketija and her parents lived.
I will try to propagate some of my impressions. Let me state clearly that I don’t want to harm anybody – my observations will seem very generalizing and are not necessarily true.

My two first days there were spent at Ketija’s school. The school system in Latvia is Gymnasium-like, which I truly like. The student-teacher-relationship seemed very formal. Ketija is in the Danish-class, and the teacher was fabulous. I got to talk to some of the students in that class and I tried to explain the Muhammad-crisis to them. They were good listeners and afterwards, we debated.

In another class, the students had to take a test. There was nothing for me to do, so I read a book about Mavriks Vulfsons.
Every now and then I looked up and realized that all the students had little notes for the test – trying to hide it. Afterwards, they told me they cheated, but it was legitimate because “everyone else did”.
Talking about cheating, there was another funny episode. There was a sign inside bus stating that there was a maximum of 15 passengers and that everyone had to sit in a seat. Ketija told me that if there were more than 15 passengers, the bus driver would usually just put the extra money into his pocket and take the risk :-) One day where she was riding that bus, the police was patroling on the highway, and the bus driver yelled “Crouch” in Russian. The police didn’t see the standing passengers and the bus could pass.

I also got to see the city of Ugale. It was Ketija’s home town and had a lot of meaning to her. We went to a school party on Friday night. The alcohol was very cheap (yay) and Ketija and I went dancing with her friends. On Saturday we also got to walk around the school and town.

Riga, the capital, was also very nice. We got to see The Occupation Museum and other places around. I liked the Tea House in Vermanes garden (where you could drink tea and fall asleep).
Latvia is a wonderful country. It’s developing at an extremely fast pace, and has great potential. The people are a little shy, but nice. I could actually see myself going there for more than a vacation at some point.

Go there! AirBaltic has some cheap flights.


Viva Las Vegas

Da vi kørte til San Francisco den 5. juli kom vi til et lidt køligere klima. Der var lidt over de 20 grader, faktisk som man kan ønske det for en dansk sommer. Vi boede på et rigtig fint hotel i den nordlige bydel med udsigt over San Francisco Bay.
Allerede første dag var vi på San Francisco Museum of Modern Arts – et fantastisk flot sted. Vi så nogle spændende udstillinger med Andy Warhol og Roy Lichtenstein, som er mine favoritter. Lige udenfor var der nogle unge, der prøvede at skaffe penge til John Kerrys og Edwards valgkamp mod republikanerne. De havde nogle fine punkter på deres dagsorden, blandt andet ville de køre busture i fattige områder, så de kunne blive registreret som vælgere, og dernæst hjælpe dem til valgstederne (og de ville ikke engang forlange at der blev stemt på det demokratiske parti!). Jeg takkede dog nej til at donere penge til dem.
Derefter kørte vi over Golden Gate, og lidt op på et bjerg så vi kunne se ud over broen. Der var, som altid, tåget i San Francisco, så man kunne kun se bunden af broen.

Næste morgen tog vi færgen til Alcatraz, hvor vi var på rundtur i det berømte fængsel. Det var fascinerende at se hvordan fangerne havde boet. En guide lukkede os endda inde i The Hole, som isolationscellen hedder. Vi blev lukket ud igen, og gik rundt på øen, hvorfra vi nød udsigten ud over San Francisco.
Om eftermiddagen tog vi i Chinatown. Vi tog ind i en kamerabutik for at kigge på et hukommelseskort til mit digitalkamera, men sælgeren, Paul, fik mig til at købe en vidvinkellinse i stedet. Han gav mig et tilbud, som jeg ikke kunne stå for (225$, inklusive en adapter og to filtre), så nu har jeg et rigtig fedt kamera. Jeg har lovet ham at sende ham et banner med et dansk fodboldhold som tak for den gode handel, for sådan nogle flag samler han på. Han har garanteret tjent fedt på mig.
Vi kørte til Union Square og shoppede lidt, og dernæst hjem med kabelsporvognen. Om aftenen spiste vi på en thairestaurant, hvor jeg var ved at brænde min hals af. Det var meget krydret!

Dagen efter var vi først på San Franciscos hovedbibliotek og i en gigantisk musikbutik. Vi fik sagt farvel til familien Souther og så kørte vi gennem Golden Gate Park. Derefter ud på Highway 1, som snor sig langs kysten. Vi kørte mod syd, og derfor i det spor der var nærmest havet – det var til tider lidt skræmmende, men utrolig flot. Vi stoppede i Santa Cruz og var på The Boardwalk, som er et udendørs tivoli. Derfra var der kun 20 meter til Stillehavet. Desværre var vejret ikke specielt godt. Vi kørte lidt længere sydpå og stoppede i Salinas, som ligger tæt på Monterey.

Onsdag den 7. juli kørte vi endnu et godt stykke mod syd, stadig ad Highway 1. Vi var blandt andet i Carmel, hvor Clint Eastwood har været borgmester, og dagens højdepunkt var klart Solvang, amerikansk-danske plasticby. Vi hørte ikke én eneste dansker i byen, men kringlen hos Mortensen’s Danish Bakery smagte stadig ægte. På vej ud af Solvang kørte vi hen for at se deres danske kirke – og der var en ældre herre, som stod ud af sin bil og spurgte os “Where are you from?”. Min far svarede “Denmark”. Han spurgte med et smil på læben “Denmark, Kansas or Denmark, Wisconsin?”. Det viste sig at han hed Oluf Christian Lund og var organist i kirken. Han viste os rundt og det var virkelig spændende at se – det var en ganske almindelig dansk landsbykirke, udvendigt som indvendigt.
Vi overnattede i Santa Barbara, en eksklusiv og virkelig snobbet amerikansk by.

Så ankom vi til Los Angeles, hvor vi lagde ud med at køre tværs igennem byen til The Fender Museum, hvor især min far nød udstillingen med de mange guitarer. Vi kørte tilbage til motellet, hvor vi skulle sove et par nætter. Det var desværre et halvskummelt sted, hvor vi som hvide mennesker følte os som en minoritet. Så tog vi på shopping i et stort butikscenter i Culver City.

Hollywood var målet næste dag, og først af alt kørte vi igennem Beverly Hills, hvor vi købte et Star Map. På sådan et kan man se hvor de kendte bor – faktisk ret fascinerende. Vi kørte videre ad Sunset Boulevard, hvor jeg var med min far i nogle spændende musikbutikker, og vi shoppede endnu mere. Lige udenfor en af musikbutikkerne kom en tourbus, og min mor snakkede lidt med chaufføren, som så inviterede os på en tur indenfor – han ville dog ikke sige hvilket band det var han kørte for, så jeg er sikker på de var kendte.
Trafikken i Los Angeles var overvældende – den bredeste motorvej vi kørte på talte jeg til 8 kørebaner alene i vores retning. På trods af al pladsen til bilerne opstod der alligevel sammenbrud i trafikken, så vi så meget af byen fra vores bil. Downtown Los Angeles var der en række store, imponerende bygninger, og for min mors skyld var vi på deres hovedbibliotek, og det var noget af det største jeg har set, med en flot kombination af gammelt og nyt.
Om aftenen var vi på Venice Beach, og nød solnedgangen. Lidt hen på aftenen kom der flere og flere af de “underlige” mennesker, og på basketballbanerne var der nogle meget dygtige spillere, men desværre brød mine forældre sig ikke om kombinationen, så vi kørte hjem.

Søndag morgen kørte vi mod Las Vegas, og den første halvanden time gik med at køre ud ad Los Angeles. Vi gjorde holdt i Mojave Desert og der var der 45°C. Da vi steg ud sagde min far som det første “Hold kæft, det her er ligesom at komme ind i en sauna”. Vi kom til Las Vegas sidst på eftermiddagen og hen på aftenen kørte vi ind til midtbyen for at gå lidt på hovedgaden med alle kasinoerne, The Strip. Vi spiste aftensmad og var inde i nogle forskellige kasinoer. Las Vegas er nok den mest ubeskrivelige by; den er frem for alt skrækkelig med mexicanere, der ikke forstår 2 ord på engelsk, som står og deler telefonnumre ud på billige ludere, og folk der spiller sig fra hus og hjem. Men alt neonlyset og den gennemførthed der præger alle casinoerne, gør det til en helt enestående oplevelse.

Den 12. juli, som var min fars fødselsdag, stod vi sent op og kørte mod Grand Canyon. Køreturen derud varede 5½ time og vi var kun ved Grand Canyon i omkring en time. Synet var dog helt fantastisk, og turen hjem, hvor vi så solen gå ned bag bjergene var fabelagtig. Der var langt mellem byerne og det var umuligt at finde et sted at spise aftensmad, så min fars fødselsdagsmiddag endte med at blive sandwiches på fastfoodrestauranten Sunset.

I går, kørte vi til Death Valley. Det var ubeskriveligt varmt – den højeste temperatur, vi registrerede var 50°C – i skyggen! Vi stod ud én gang, og sveden sprang af os, mens vi med en vandflaske i den ene hånd, og et kamera i den anden, begav os op ad en lille bakke for at se ud over dalen fra et udsigtspunkt. Det er virkelig noget der skal opleves!
For én gangs skyld var der ingen fastfoodrestauranter i timevis, så vi fik først frokost klokken halv syv, og der var vi godt sultne. Sidst på aftenen kørte vi til Bakersfield, som er knudepunktet for nogle af de større motorveje og togbaner på tværs af Californien.

I dag, onsdag den 14. juli, kørte vi til Fresno, hvor vi fik set lidt af byen og ikke mindst dennes shoppingfaciliteter. Downtown Fresno var lidt underligt, for arkitekturen var meget fin, men der var ingen spændende butikker – og omkring på gaderne stod der bare fattige familier og lavede ingenting. Så kørte vi ud til et kæmpe shoppingcenter kaldet Fashion Fair og var der hele eftermiddagen. Ved aftenstid kørte vi til Merced, og på fredag flyver min familie hjem til Danmark.
Jeg bliver her til den 29. og kommer hjem den 30. om eftermiddagen. Det bliver travlt, for den 31. juli, hvor jeg fylder 19, får vi også vores udvekslingsstudent fra Letland, Ketija. Det bliver virkeligt spændende!


4th of July

Min familie og jeg havde en lang flyvetur, hvor vi lettede fra Kastrup klokken lidt over 7 om morgenen, mellemlandede i Heathrow og til sidst landede i San Francisco klokken 1 om eftermiddagen, lokal tid. I San Francisco stod min værtsfamilie bestående af Troy, Sandy, Matthew og Renee med danske og amerikanske flag, og ventede på os. Jeg blev så begejstret da jeg så dem, at jeg helt glemte min bagagevogn idet jeg løb hen til dem. Vi hentede vores Mercury Mountaineer, som er en firehjulstrækker med plads til 7 mennesker (faktisk ren blær) og kørte så hjem til Merced, hvor min værtsfamilie boede. Min familie var helt enormt udmattede, og vi faldt hurtigt i søvn.

Næste morgen vågnede jeg som den første klokken 7. Der er en mærkelig form for jetlag, som jeg tror jeg lider af, hvor jeg kun behøver at sove et minimum af timer for så at være frisk tidligt den næste dag. Vi kørte rundt og fik set Merced i dagslys. Jeg købte mig et nyt digitalkamera, et Canon Powershot A80. Det er så kompakt, at det passer i lommen, og vigtigst af alt tager det enormt flotte billeder, som I nok skal få at se.
Da det var Matthews fødselsdag kom “vores” bedsteforældre, Gram og Grandpa, og vi spiste middag sammen. Sent på aftenen tog jeg over for at se min mexicanske ven Bernal, som var på arbejde på en restaurant. En af mine veninder, Rachel, kom så snart jeg ringede til hende, og vi sad og snakkede længe.

Fredag og lørdag gik også med at møde alle de gamle venner. Det var var helt overvældende at opleve hvor mange der rent faktisk kunne huske mig. Jeg havde hele det seneste år gået med en lille skrækkelig tanke om, at der ikke var nogen der gad mig når jeg kom tilbage, men heldigvis holdt den ikke stik. Jeg var også på shopping, og fik nogle Levi’s til den nydelige pris af $16 stykket. Det er meget rart at prisniveauet herovre er så lavt.
Matthew og jeg var sammen med vores fælles ven, Dan, som er en yderst velformuleret og erklæret konservativ. Vi fik ham overtalt til at tage med ind og se Fahrenheit 9/11, og det var en hamrende god, men ensidig dokumentarfilm. Michael Moore havde gjort sit arbejde meget grundigt, da han gik til bunds i forholdet mellem Bush-familien og de rige Saudiarabere. Det var meget spændende. Så kørte han over i en mere eller mindre patriotisk, tårepirrende del af filmen, hvor en grædende mor blev interviewet om det meningsløse tab af hendes søn, som var udstationeret i Irak. Heldigvis kom vi tilbage i det for Moore klassiske, humoristiske spor, hvor han gav et indblik i livet som amerikansk soldat i Irak. Filmen er bestemt seværdig, ligegyldigt om man interesserer sig for USA’s udenrigspolitik, eller ej!
Om aftenen var vi til surpriseparty hos Jon, og jeg tog videre til min Andy, hvor vi sad 8 fyre og spillede Halo på xbox til godt over midnat.
Søndag var så det første besøg i Central Presbyterian Church, hvor min værtsfamilie er medlemmer. Der var igen en masse af mine venner, som blev glade for at se mig, og jeg følte for alvor at jeg var kommet tilbage. Om aftenen var der så Fellowship, og det tog jeg til sammen med Renee og min søster Marie, og det var en lidt blandet oplevelse, for de af mine venner der plejede at komme var ligesom jeg blevet et år ældre, og var derfor begyndt at gå til College Group i stedet. Det må jeg tage til næste gang.

Mandag morgen kørte vi til Yosemite National Park, hvor vi skulle på camping. Matthew var ikke med, fordi han skulle rejse til Indien for at besøge sin kæreste Nayantara og møde hendes familie. Vi havde en hyggelig første dag med nogle små vandreture i bjergene og engene og sidst på eftermiddagen tog vi til Toulumne, som ligger i øst, hvor vi skulle overnatte. Solen havde skinnet hele dagen, men da vi kørte op i bjergene til Toulumne faldt temperaturen lynhurtigt 20 grader og på et tidspunkt sneede det ovenikøbet. Min værtsfamilie havde pakket en hel trailer med campingting. De havde ALT med, og jeg har aldrig prøvet at campere så luksuriøst før. De havde også alt for mange soveposer med. Troy og Sandy havde 2 hver, Renee havde 3 og mine forældre måtte nøjes med én hver. Tilbage stod (rettere lå) Marie og jeg uden soveposer, og pisfrøs hele natten. Der var 5 grader udenfor, og jeg var pakket ind i shorts, bukser, 2 trøjer, 2 tshirts, 3 tæpper, og kunne stadig ikke holde varmen. De næste 3 dage var vi på vandreture, kørte ud i ørkenen øst for Sierra Nevada-bjergene og var blandt andet i en 49’er-by kaldet Bodie, som nu var degraderet til spøgelsesby efter guldminedriften lukkede. Jeg fik en sovepose til næste nat, og det gjorde det hele til en meget bedre tur.

Så kom vi hjem til Merced, og igen var jeg sammen med nogle af mine venner. Jeg har endnu ikke nået at se dem alle, men det når jeg nok. I fredags tog jeg med 15 andre på en campingtur med én overnatning. Vi kørte op til en stor sø, der hedder Bass Lake. Nathan, som jeg kørte med, kom først derop sent på aftenen, så vi nåede ikke i vandet, men sad bare oppe til klokken 2 om natten og snakkede nød sommervarmen iført t-shirt og shorts. Da det så blev sengetid kunne vi sove udenfor og vi nåede ikke dugpunktet, så det var kanonlækkert. Vi stod tidligt op og kørte ned til søen, hvor vi badede til omkring middag. Så spiste vi frokost og kørte op til et vandfald i nærheden. Faldet var kun på 2 meter, så vi kunne hoppe ud fra det uden at gøre skade på os selv. Til sidst besteg vi en bjergtop, Fresno Dome, og kørte så hjem til Merced.

I dag var det uafhængighedsdagen, 4th of July. Vi stod op og kørte direkte over i Applegate Park, som ligger i midtbyen. Kirken, som vi går i, havde traditionen tro arrangeret morgenmad bestående af amerikanske pandekager med smør og sirup, bacon og røræg. Det var enormt lækkert. Bagefter var der en rigtig god gudstjeneste, hvor vi var omkring 300 mennesker, og så kørte vi hjem. Vi shoppede lidt om eftermiddagen, for butikkerne her lukker ikke fordi det er helligdag. Om aftenen kørte vi til et universitet, CSU Stanislaus, hvor vi spiste KFC (friturestegt kylling – noget der kun smager godt én gang om året!). Et bigband spillede Star Spangled Banner, et væld af marches og patriotiske sange, og blev afløst af et kraftfuldt og langvarigt fyrværkerishow.

Nu er jeg kommet hjem, klokken er halv to og jeg skal tidligt op i morgen, for vi skal til San Francisco, så Los Angeles og til sidst Las Vegas og Grand Canyon.
Slutteligt må jeg lige nævne at vejret her er noget bedre end det danske. Min far fortalte i morges at det var 16 grader i Danmark. I eftermiddags var det 38 i skyggen – så det må altså være mere end dobbelt så godt.


Home, sweet home

Så er jeg tilbage i Danmark. Efter ikke at have sovet i over 50 timer er jeg godt udmattet!
Mine forældre, Jytte og Anders, min søster Marie, min “søster” Maria og min bedste ven Mads kom i lufthavnen og hentede mig.
Da vi kom til Ringe fik vi efter mit ønske varm leverpostej og kolde øl.