Brian Mikkelsen: Hunde skaber terror

Søndag aften i TV 2 Nyhederne blev justitsminister Brian Mikkelsen interviewet omkring den danske hundelovgivning. En kamphund skambed umotiveret en hest 11. april, og hunden er endnu ikke blevet aflivet. I den forbindelse leverede han nogle meget mærkværdige udtalelser, som jeg her vil citere. Det er ikke fordi jeg mener at man ingen restriktioner skal have på hundeejerskab, men Brian Mikkelsen sætter hundene ind i sammenhænge, hverken jeg eller de forstår.

“Altså de her aggressive hunde, de skaber terror og frygt blandt almindelige mennesker og dyr”.

Jeg ved ikke hvilken terrordefinition, Brian Mikkelsen benytter sig af, men jeg har aldrig hørt om en terrordefinition, der omfatter dyrs handlinger. Jeg holder mig til politisk motiverede og organiserede voldshandlinger med et formål om at skabe frygt – det er underforstået at her tales om menneskelige handlinger.
Ét eksempel er dog ikke nok i det 5½ minut lange tv-indslag:

“Så har vi nogle aggressive kamphunde, som jeg slet ikke mener hører til i det danske samfund, og dem burde man jo give et los bagved, hvis de er til fare for andre”.

Når man taler om “det danske samfund”, så menes der en gruppe af mennesker. Der er vel at mærke tale om dyr, som er under ejerskab af hundeejere. Disse kamphunde lever ikke vildt!

I min (lidt vidtgående) tolkning er det et endnu et forsøg på at dæmonisere alt, der ikke er kolonihavedansk: Ordet kamphunde kan nemt udskiftes med fx ‘indvandrere’ etc. – og så lyder det pludselig som noget man, nærmest ordret, har hørt så ofte før fra højrefløjen. Der er i hvert fald god mulighed for en diskursanalyse med dette i fokus.

Måske har Brian Mikkelsen gang i at udvide begrebsrammen for hvad der er udansk. Jeg håber blot at han har talt fuldstændig nonsens.


Pia Kjærsgaard: Gør op med menneskerettighederne

Politikens netavis bringer i dag et interview med Pia Kjærsgaard, hvor hun opfordrer til at man skal gøre op med de internationale konventioner, Danmark har tilsluttet sig.
Årsagen er Tuneserloven, som Justitsministeriet har vurderet til at være i modstrid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Jeg er lidt mundlam. Dagligt må jeg udstå Dansk Folkepartis udanske uhyrligheder, men sældent taler deres benhårde og kyniske leder så klart ud af posen, som hun har gjort i dag.

Det helt centrale, er at tuneseren aldrig er blevet dømt – til gengæld er han blevet fængslet uden tilstrækkelige beviser. Hvis Dansk Folkeparti bliver siddende som støtteparti ret meget længere, ender vi med en ren politistat.

Jeg håber stærkt på at PET gør sit hjemmearbejde godt, og at dette ikke er justitsmord. Jeg håber at årsagen til varetægtsfængslingens ulovlighed var at PET ikke ville afsløre sine kilder, snarere end at bevismaterialet simpelthen var for tyndt. Men sagen er dybt pinlig for Danmark.
Og jeg håber inderligt på en særdomstol, hvor sikkerhedsgodkende dommere og advokater kan føre sagen for hermetisk lukkede døre. Så vil terroranklagede få en tilnærmelsesvis fair rettergang.


Lad ikke terroren bekymre os

Endelig fik jeg et læserbrev trykt i Fyens Stiftstidende (21. marts 2004 – 1. sektion) og Politiken (21. marts 2004 – 3. sektion).
Læserbrevet havde følgende ordlyd:

Mediedækningen af terrorangrebene hjælper kun med at opfylde terroristernes mål. Hver eneste gang vi hører om terror bliver vi mere frygtsomme. Hvorfor kan vi ikke stole på at Politiets Efterretningstjeneste udfører sit job?

Medierne vil mest af alt have læser- eller seertal, og derfor rapporterer de om dét, de regner med folk vil følge med i.
Det er bare på vej mod USA-lignende tilstande, hvor CNN går amok med deres breaking news hver gang de stiger fra gul til orange på deres terrorrisikoskala, for at sende i stimevis af reklameblokke. Både reklameindustrien og terroristerne nyder godt af dette; førstnævnte tjener styrtende med penge og sidstnævnte får skabt frygt og tumult i Vesten. Det er netop hvad de alle vil have.

Det er i mine øjne langt bedre at læne sig tilbage og blot nyde livet end at skulle leve med frygten for et terrorangreb i baghovedet; hvis Danmark trak sig ud af krigen i Irak og tog afstand fra præventive angreb, for i stedet at koncentrere kræfterne om at undgå terror i vores pragtfulde land, ville vi kunne ånde lettet op og leve livet som vi gjorde før 11. september 2001.