Dårlig journalistik i Yasmin-sag

I forbindelse med TV2-programmet Dags Dato sendt søndag 3. juni 2007 blev det ifølge journalisterne tydeliggjort at p-pillen Yasmin gjorde risikoen for farlige bivirkninger, typisk blodpropper, markant større. Journalisterne benyttede et dansk datamateriale med få hundrede tilfælde, hvor man umiddelbart kunne se at Yasmin var overrepræsenteret i forhold til andre p-piller hvad angår alvorlige bivirkninger. Dette er, sammenlignet med de to store internationale undersøgelser foretaget i England og Europa, er dette et usammenligneligt datamateriale.
De to sidstnævnte undersøgelser har cirka 15.000 og 14.000 respondenter: Den engelske havde et frafald i undersøgelsen på 50%, mens den europæiske havde 2-3% frafald. Dette alene gør dem i mine øjne usammenlignelige, da det må formodes at en ikke-bivirkningsramt er mere tilbøjelig til at droppe ud af en undersøgelse end en bivirkningsramt – alene fordi undersøgelsens resultater er mindre interessante for den ikke-bivirkningsramte. Denne væsentlige forskel tager TV2-journalisterne ikke højde for – muligvis fordi det gør journalisternes egne konklusioner nemmere at drage.

Noget andet, der er med til at subjektivere konklusionerne er at journalisterne interviewer en datter til en kvinde, der døde som følge af p-pille-brug. Det er forfærdeligt at der findes bivirkninger – men det fordrejer historien at bruge ét dødsfald til at få stemplet Yasmin som et farligt produkt. Det er følelsesporno af værste grad: Det er ikke objektivt, men er alene med til at påvirke seeren.

Uden at være i lommen på industrien må konklusionen være, at man skal tage disse journalisters konklusioner med et gran salt.

Jeg finder det uansvarligt at medierne gør de mange kvinder bange på et så tyndt grundlag.


Morten Messerschmidt forlader Dansk Folkeparti

Sikke Dansk Folkeparti klarer sig i medierne for tiden! Først hoverer Søren Krarup over sit had mod homoseksuelle, Mogens Camre får svinet Enhedslistens Asmaa til og senest er Morten Messerschmidt blevet beskyldt for at heile og synge en nazisang. Det er egentlig stort set den adfærd jeg forventer af partimedlemmerne.
Men hvor er medierne dog blåøjede hvad angår Messerschmidts frivillige afsked med partiet! Det er forrykt at tro, at Messerschmidt frivilligt er gået. Det kræver ikke megen analyse af DF’s ledelsesstrategi for at forestille sig at han er blevet stillet stolen for døren: Han har haft et par timer til selv at gå, ellers ville Pia Kjærsgaard ekskludere ham fordi han skadede partiet.

Man kan dog stille sig selv spørgsmålet, om en mand, der heiler, egentlig skader Dansk Folkeparti. Det lever højt på at være det frække parti, der tør at sige hvad visse kræfter i regeringen (men især Venstre) tænker. BT (som jeg i emnets anledning var nødt til at læse) bragte også en afstemning:
Hvad mener du om Søren Krarups udtalelser om tørklæder og homoseksuelle?
Forfærdelig intolerance: 55%, Forfriskende direkte tale: 45%
. n = 13438.
Man undres. Selvfølgelig er stemmeandelen ikke repræsentativ i forhold til danskerne. Men at hele 45% af respondenterne mener at det er forfriskende direkte tale forarger mig alligevel en hel del. Det er efter min mening et udtryk for et handicappet menneskesyn. Sjovt nok er BT’s læsere også den gruppe af avislæsere, der har sværest ved at bestå indfødsretsprøven – med andre ord en gruppe af danskere, der ikke er gode nok til at være danskere.


Medielicens pr. 1. januar

Den 1. januar træder forliget om medielicens i kraft. Det betyder, at hvis du har udstyr der kan modtage DR’s programmer, så skal du betale licens. Udover tv og FM-radioer gælder det nu også mobiltelefoner og computere med en internetforbindelse på 256 kb/s eller derover.

Mange finder det urimeligt at medielicensen omfatter flere apparater end tidligere – det forstår jeg ikke helt. Danmarks Radio gør en stor indsats for at følge med tiden ved at udbyde deres udsendelser både på analog sendeflade og på internettet.

Det, jeg finder besynderligt er, at pensionister og svagtseende stadig får nedsat licensen, men at studerende ikke gør. Dette er der startet en underskriftsindsamling imod, som desværre endnu ikke har givet noget synligt resultat.
Det er et fåtal af de studerende jeg kender, som betaler licens – og mange af dem har indrømmet at de vil gøre det, hvis licensen blev sat ned for de svagere økonomisk stillede.
Jeg forstår på ingen måde hvorfor man underlader at pålægge internetudbydere og kabel-tv-udbydere at indrapportere deres kunder til DR’s licenskontor. Dette tror jeg ville fange stort set alle sortseere.