Sundhedsministeren taler mod bedre vidende om sundhedsforsikringer

Sundhedsministeren var inviteret til en debat om sundhedsvæsenet i Deadline 22.30 den 8. september 2009. På et spørgsmål om, hvorfor der er indført skattefradrag til sundhedsforsikringer, svarer Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen: ”Vi lavede denne skattefrihed for at sikre, at det ikke kun var på direktørgangene, man fik [sundhedsforsikringerne]. Hvis man ville tegne [en sundhedsforsikring] og ville have et fradrag, så skulle det gælde alle”. Der taler Sundhedsministeren imod bedre vidende!

Da lovforslaget blev fremsat af Regeringen i 2002, var det ikke tiltænkt at sundhedsforsikringer skulle omfatte hele virksomheden!
Det var Dansk Folkeparti, der kom til at stå som garant for at alle virksomhedens medarbejdere blev omfattet. Regeringen, bestående af Venstre og Konservative, var ikke interesseret i at forslaget skulle omfatte den jævne medarbejder – og det var på ingen måde hensigten med lovændringen i første omgang. Fordi Dansk Folkeparti kæmpede for det, sørgede Venstres skatteminister, at alle virksomhederne blev omfattet, ved et ændringsforslag.

Hvis meningen med lovforslaget var at komme den jævne medarbejder til gode, kunne man fx have forbudt at firmaer betalte for enkelte medarbejderes sundhed, fordi dette i mange år har været et offentligt anliggende – og så indsætte en skæringsdato, for at de medarbejdere, der allerede havde det i deres kontrakt, ikke blev ramt.

Det smalle VKO-flertal, der stemte for LOV nr 389 af 06/06/2002 – den lovændring, der gav skattefradrag for sundhedsforsikringer, havde en dagsorden om at gavne det private sundhedsvæsen og det private forsikringsmarked – vel vidende at alle skatteydere nu betaler for at enkelte kan springe foran i køen.


Lobbyistregister i Danmark

Snakken om et lobbyistregister i Danmark tegner til at munde ud i noget konkret: Et flertal i Folketingets Præsidium udenom Venstre og Konservative er efter alt at dømme klar til at indføre et register for lobbyister. Venstre og Konservative er imod, angiveligt fordi det er ligegyldigt bureaukrati: I virkeligheden tror jeg at det er samme bevæggrund som deres modstand mod et udvidet register over hvad partierne modtager i private donationer. Jeg forestiller mig at det er fordi det er de partier modtager flest midler (Men man kan kun gisne, netop fordi registeret ikke findes). De vil ikke konfronteres med vælgere, der er utilfredse over hvor meget A.P. Møller giver partierne og til gengæld har fået billig adgang til Danmarks olieressourcer i Nordsøen – man kan kun konspirere på baggrund af dette.
Jeg kan sagtens se hvorfor politikere ikke ønsker offentligheden skal følge med i deres pengesager – men politikerne er der på baggrund af et mandat fra borgerne – og derfor bør borgerne også have indsigt i de økonomiske forhold.

Ligesom i EU er lobbyismen i Danmark et stigende fænomen. I mine øjne er det først et problem når politikere, medier og borgere, ikke har mulighed for at gennemskue lobbyisternes intentioner – dette argumenterer Gert Tinggaard Svendsen også for er det centrale problem: Der mangler i EU regler for lobbyisters registrering og adfærd. Det seneste tiltag med et frivilligt lobbyistregister for EU spår jeg ikke får nogen betydning. Der skal være krav om registrering og strenge sanktioner for snyd.

I Danmark forventer jeg at et register over lobbyister vil øge troværdigheden til politikere: Hvis man kan følge med i hvilke politikere, der er meget påvirkelige og hvilke der står fast ved deres mening, vil det alt andet lige være positivt for demokratiet.