Sådan gør du: Facebook for politikere

Vælgerne kan ikke tale til den lygtepæl, hvor valgplakaterne hænger. Til gengæld kan vælgerne kommunikere direkte med politikerne via Facebook.

De sociale medier har potentiale til at spille en stor rolle ved fremtidige valg. Det er dog vigtigt, at man tænker dem som dialogmedier, og ikke blot reklamesøjler.

Selvom langt de fleste nuværende folketingspolitikere bruger Facebook, er der mange spirende kandidater og lokalpolitikere, der halter bagefter. Continue reading


Prøver Facebook at indlemme internettet?

Jeg er på samme tid betaget og skeptisk overfor Facebook: På den ene side havde jeg for 5 år aldrig troet at det skulle lykkes at skabe et verdensomspændende netværk, baseret på ét firmas lukkede kode – men det er lykkedes. På den anden side ser jeg nogle uhyggelige tekniske aspekter af Facebook, som kan give anledning til konspirationsteorier.
Internettet er kun blevet til det, det er i dag, fordi det er baseret på åbne standarder. Derved kan alle programmører for så vidt skrive deres egne programmer, som alle kan kommunikere sammen. Facebooks forsøg på at lukke internettet (altså ikke slukke ;-) minder mistænkeligt meget om Apples fascistiske forsøg på at styre sin egen platform. I modsatte ende står Google.

Links fra Facebook har egenskaben rel=”nofollow” og bidrager derfor ikke til at “binde internettet sammen”
Søgemaskiner som Google indekserer kort fortalt websider sådan, at de sider, der linkes mest til, får højest placering i søgeresultaterne. Så mens Facebook gladeligt tager imod links, så linker den ikke videre til eksterne sider – kun til andre Facebook-sider. Derved bliver det en “endestation” på nettet.
Nuvel, man kan forestille sig at det er en beslutning, der er truffet for at begrænse SPAM-mængden – men SPAM kan altså stoppes på andre måder: SPAM-brugere på Facebook vil netop være kendetegnet ved at komme i klynger, fordi man for det meste kun er venner med mennesker, man kender. Derfor burde det være forholdsvist uproblematisk at fjerne rel=nofollow. Da Google i 2005 sammen med en række bloggingsoftware-producenter indførte rel=”nofollow” var tanken at bremse SPAM i kommentar-felterne, men ikke at stoppe med at indeksere links blogindlæg.
I en tid, hvor Facebook vinder frem, og folk til stadighed deler links via Facebook, saboterer Facebook samtidig konkurrenter som fx Googles søgeresultater. Det er bekymrende, fordi det giver et mindre sammenhængende internet for alle andre end Facebook. Facebook er dog ikke alene om denne uskik.

E-mail via Facebook
Facebook har sit eget, lukkede beskedsystem. Der er en række begrænsninger ift. e-mail: Man kan ikke få at vide om en besked er blevet læst (Selvom Facebook registrerer det), man kan ikke vedhæfte filer, man kan ikke ændre modtagere af en mail, når de er valgt i første omgang, man kan ikke videresende osv. Alt i alt grunde nok til at jeg foretrækker god, gammeldags e-mail. Ikke desto mindre har man siden 2007 kunnet sende e-mails fra Facebook, men disse emails kan ikke besvares uden at modtageren åbner en Facebook-konto. Facebook skriver dog kæphøjt:

These changes mean that there’s no need to switch between Facebook and email for your daily communication needs.

Det er sikkert fikst i et kortsigtet økonomisk sigte, men det hjælper ikke til Internettets integration.
Siden Facebook for cirka et år siden indførte brugernavne har jeg spekuleret i hvornår de åbner deres egen e-mail-tjeneste. TechChrunch har allerede i februar beskrevet dette som Project Titan. Rygtet siger at der kommer IMAP/POP3-understøttelse – det tvivler jeg nu på sker i første omgang. Ikke desto mindre vil en emailtjeneste være et forsøg på at overtage endnu mere brugerinformation.


Ingen Facebookfadæse fra Helle Thorning-Schmidt

Det kører i øjeblikket en usædvanligt plat historie i pressen om at Helle Thorning-Schmidt har fået fjernet en bruger fra Facebook på grund af SPAM: Brugeren havde gentagne gange stillet et sarkastisk spørgsmål til Fair Løsning.

Medierne, fx Berlingske behandler ukritisk historien og udstiller Thorning som den onde. So far. Det virker som en simpel plantet historie fra Thornings modstandere.

Bloggeren Lars Hvidberg mener at Thorning har begået en brøler. Han har ret i at Thorning kan virke som en sur, gammel tante, når hun (altså hendes sekretærer) ikke besvarer spørgsmål fra de potentielle vælgere.
Men ligesom resten af de danske medier, jeg har læst historien i, så tænker Lars Hvidberg ikke over at kun Facebook ved, hvor mange udover Thornings sekretær, der har rapporteret misbruget – og det er jo misbrug, når brugeren dobbeltposter sine spørgsmål.

En anden blogger, Trine-Maria Kristensen, har til gengæld en vigtig pointe om at politikerne stadigt ikke har forstået at Facebook er et åbent medie, og ikke bare en envejskanal.

At der er spørgsmål, Thorning ikke  behøver sare på, står klart: Nogle spørgsmål er for platte eller dumme.
Men i stedet for at slette brugernes indlæg, så skal man gøre opmærksom på at man ikke ønsker at svare på uordentlige formuleringer. På den måde fremmes samtalen, og alle andre brugere kan naturligvis forstå at man ikke ønsker at følge laveste fællesnævner i debatten.
Thorning kan dog ikke klandres for at have slettet en bruger – for det er Facebooks korps, der har sørget for det – ganske enkelt fordi brugeren har overtrådt Facebooks reglement.


Politikerne bruger (også) ghostwriters på Facebook

Nogle nyheder kan næsten ikke overraske. I dag fortæller Politiken at Løkke får hjælp til at opdatere sin Facebook-profil og at Politikere skriver næsten ingenting selv.
I det mindste er Lars Løkke ærlig omkring hvad han selv opdaterer, og hvad hans pressetjeneste klarer for ham. Befolkningen har formentlig også respekt for den prioritering af tiden.
Det er en slet bevaret hemmelighed at det ikke er politikerne der skriver deres egne læserbreve. Derfor er det heller ingen overraskelse at blogindlæg m.v. skrives af pressetjenesten eller engagerede partisoldater.


Facebookratiet skal ikke afskrives – det skal bruges!

Jeg har en kommentar i Ræson Ugemagasin 21. april 2010. Indledningen lyder således:

I artiklen ”Facebookrati?” i RÆSON ugemagasin nr. 11 2010, sætter Rasmus Tue Pedersen spørgsmålstegn ved Facebooks nytte i en dansk politisk kontekst. Lad mig begynde hvor Rasmus Tue Pedersen slap, ved at stille spørgsmålet: Kommer de sociale medier til at afgøre næste Folketingsvalg? Mit svar er nej. Men de kommer til at influere!

Kommentaren i sin helhed kan læses på ræson.dk eller som e-mag på Issuu


Danske politikere forstår ikke Facebook

I denne tid er mange danske politikere ved at geare sig til kommunal- og regionsrådsvalgkampene. Som sædvanlig bliver der klistret plakater og trykt flyers – og på onlinesiden kan man forvente en større aktivitet end sidst, ikke mindst pga. Twitter og især Facebook.
Men mange politikere har ganske simpelt ikke forstået at klare Facebook-kampagnen korrekt (Med korrekt menes den måde, Facebook anbefaler og som Obama brugte).

Man skal ikke bruge sin private profil til Facebook-valgkampen. Hvis man har kammerater, der skriver fjollede ting (eller fx nedgør andre kandidater), så er det problematisk at komme til at skilte med dette offentligt. Lad være med at blande vælgere med venner.
Man skal ikke oprette en Facebook-gruppe for sin valgkamp. Grupper svarer til foreninger, og der er mange begrænsninger på, hvad man kan gøre.
I stedet bør man oprette en Page i sit eget navn. Facebook har begået en reklame med best practices. Man kan sågar have en Facebook-profil som sin eneste onlineplatform, hvis man har et stramt budget.
Det svære ligger i at få folk til at erklære sig som fans – fordi vi, som jeg ser det, har en lidt større privatsfære omkring vores politiske standpunkt, end man ser i USA. Har man nogle partisoldater, kan de starte med at blive fans, for derefter at invitere alle i deres kommunale netværk – og så kører bussen.

Man kan også spørge sig selv om hvordan man får adgang til de brede masser. Facebook-reklamer er en god (og forholdsvist billig løsning).
Jeg vil anbefale kandidaterne på  at bruge pengene på direkte reklamer til deres målgruppe i stedet for at spilde tid og penge på at sætte plakater op i lygtepæle – der skiller man sig ikke ud fra mængden!


Facebook-grupper uden effekt?

Jeg har længe funderet over hvorfor Facebook-forblindelsen var så enorm: Især Politiken, men også mange andre danske medier, har bragt talrige historier om fuldstændigt ligegyldige grupper. Det er for det første spild af min og andres tid og for det andet har det ikke en disse at gøre med journalistik: Artiklerne er kun et referat – og det har i mine øjne ingen nyhedsværdi.

Før Facebook-æraen (Som i Danmark for alvor begyndte i forbindelse med Folketingsvalget 2007) havde vi en tradition for at stifte foreninger til mange forskellige formål. De klassiske foreninger har nedadgående medlemstal, mens patientforeninger og andre interesseorganisationer vokser.

Forskellen på at være aktivt foreningsmedlem, give 100 kr til Kræftens Bekæmpelse og 2 museklik (Join og Confirm) til et Facebook-initiativ er tydelig: På Facebook kan man snyde sine venner til at tro at man er samfundsengageret ved at slynge sine holdninger ud fra sin skrivebordsstol, men uden at der er handling bag ordene. Det er i mine øjne alt, alt for nemt!
Hvor mange mennesker kan tænkes rent faktisk at lade sig påvirke af sådanne grupper? Mit gæt er et reelt tal tæt på 0.

I dag så jeg at en ny gruppe havde set dagens lys: Gruppen for folk der har fattet at disse grupper ikke hjælper en skid!

Lad os få samfundsengagementet tilbage i danskerne. Meld jeg ind i foreninger hvor jeres indsats eller kontingent batter noget i stedet for at bruge tiden på ligegyldige Facebook-grupper.