Dansk Folkeparti – de studerendes vogter!

“Hvad tænker de på inde på Christiansborg – når de tænker?” synger John Mogensen. På en dag som i dag står hans vise ord mere klart end nogensinde før.

Dansk Folkeparti har netop markeret sig som de studerendes vogter – garanten for SU i 6 år. Venstrefløjspartierne og Radikale Venstre var selvfølgelig hurtigt ude. Det var kun forventeligt.
Jeg aner virkelig ikke hvorfor Dansk Folkeparti derfor vælger at forsøge at tilfredsstille de studerende på videregående uddannelser: Det er en af de grupper, hvor DF har færrest vælgere.

Dansk Folkeparti er et parti, der, måske ivrigst af alle, fører en kortsigtet politik, der har til formål at tilfredsstille præcist (og udelukkende) sit vælgersegment – og nu forsøger partiet så lige pludselig at tilfredsstille de studerende.

Om Dansk Folkeparti har udset sig et nyt segment – de kommende højtuddannede – eller om partiet har et langsigtet mål med denne udmelding er svært at spå om. Det er i hvert fald ufatteligt!
Det næste bliver at de laver tiltag, der tilgodeser indvandrere. :-)

Jeg kom i øvrigt lige til at tænke på en farce på mit gymnasium, hvor vi havde en paneldebat med alle partier i forbindelse med Folketingsvalget 2005: Dansk Folkepartis repræsentant (som i øvrigt var indehaver af Langelands første og formentlig/forhåbentligt eneste sex-shop – jeg husker ikke navnet), vidste ikke hvad SU var – og måtte derfor holde sig ude af debattens centrale emne.


Politikernes dilemma

I den seneste uge har medierne fokuseret på Skattekommissionens udspil. Lavere skat, ja, det er skønt.
Forud for forhandlingerne har partierne meldt deres ønsker ud i medierne. Socialdemokratiet og SF indgår musketer-ed og Fogh anklages for løftebrud.

Det centrale problem er, at politikerne har lukket sig selv ind i en selvforstærkende spiral, hvor de konstant overbyder hinandens valgløfter. Derfor har politikerne på mange måder bundet sig selv i hele valgperioden: Der er ikke plads til at indgå studehandler (læs: kompromiser), og derfor kan politikerne ikke tænke langsigtet og gennemføre egentlige reformer, som baserer sig på brede flertal.

De danske politikere kunne lære af Obama. Hans valgkamp bød i høj grad på visioner, og det vandt han som bekendt på.

Et spørgsmål, som med rette kan stilles er: “Hvis du skal have flere penge, hvem skal så have færre?“.
Der kan være en stor gevinst i at sænke rentefradraget på boliglån, men ingen politikere tør stå ved at de sænker det. Derfor risikerer vi en lille skatteændring, der ikke ændrer på helhedsbilledet, selvom politikerne er enige om at status quo ikke er fremtidssikret. Det er paradoksalt.
Kun ved at politikerne tør indgå studehandler, kan vi få en gennemgribende skattereform, der baserer sig på et bredt forlig. Og så må de lære at lade være med at love guld og grønne skove under valgkampen, så de undgår at bryde løfterne senere.


Pia Kjærsgaard: Gør op med menneskerettighederne

Politikens netavis bringer i dag et interview med Pia Kjærsgaard, hvor hun opfordrer til at man skal gøre op med de internationale konventioner, Danmark har tilsluttet sig.
Årsagen er Tuneserloven, som Justitsministeriet har vurderet til at være i modstrid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Jeg er lidt mundlam. Dagligt må jeg udstå Dansk Folkepartis udanske uhyrligheder, men sældent taler deres benhårde og kyniske leder så klart ud af posen, som hun har gjort i dag.

Det helt centrale, er at tuneseren aldrig er blevet dømt – til gengæld er han blevet fængslet uden tilstrækkelige beviser. Hvis Dansk Folkeparti bliver siddende som støtteparti ret meget længere, ender vi med en ren politistat.

Jeg håber stærkt på at PET gør sit hjemmearbejde godt, og at dette ikke er justitsmord. Jeg håber at årsagen til varetægtsfængslingens ulovlighed var at PET ikke ville afsløre sine kilder, snarere end at bevismaterialet simpelthen var for tyndt. Men sagen er dybt pinlig for Danmark.
Og jeg håber inderligt på en særdomstol, hvor sikkerhedsgodkende dommere og advokater kan føre sagen for hermetisk lukkede døre. Så vil terroranklagede få en tilnærmelsesvis fair rettergang.


Svend Auken: Folketinget er parlament, ikke et udskænkningssted

Folketingsdebatter kan godt forekomme kedelige, men det er ikke altid tilfældet. Ud over politisk drilleri, er der også mere sofistikerede betragtninger. Svend Auken sagde torsdag:

Inden vi går videre, vil jeg gøre opmærksom på, at der er medlemmer, der begærer ordet ved at knipse med fingrene. Jeg er nødt til at sige, at det behøver man ikke – dette er parlament, ikke et udskænkningssted. Så man får ordet, hvis man markerer. Vi har fabelagtige folketingssekretærer til at overvåge disse forhandlinger.


"Regioner afviser tilbud om hjerteoperationer"

I dag kan man i Politiken læse at danske regioner afviser tilbud om hjerteoperationer fra et privat hjertecenter i Varde.

Det er i sandhed sørgeligt at man ikke bare kan komme under kniven så hurtigt som muligt. Men vi er nødt til at prioritere vores midler i samfundet.

Den centrale problemstilling, som journalisten ikke gør opmærksom på, er at private og offentlige hospitaler ikke modtager samme betaling for den samme operation. Fx modtager et privathospital 12000 kr for en skulderoperation, mens det offentlige modtager 7000 kr for den samme operation. For en kompliceret fodoperation får privathospitalerne 34400 kr, mens de offentlige hospitaler får 17.100 kr.
Ifølge regionsformand Bent Hansen er behandlingerne i gennemsnit 50 % dyrere på privathospitaler end på offentlige hospitaler – dertil kommer at der ikke er skadestue på de private hospitaler (Det er utrolig dyrt at drive døgnåbne skadestuer!).

Når man har indført en så forskellig betaling er det naturligt at man kan give meget bedre vilkår (faciliteter, arbejdsvilkår, tid brugt på patientpleje) på de private hospitaler end på de offentlige.

En sygeplejerske, der er skiftet over til de private fortæller også at man undgår de svage patienter: “Vi sorterer de patienter, vi får ind hos os. Vi tager kun dem, der er 100 procent raske ud over det knæ, de for eksempel skal opereres i.“. Når privathospitalerne får lov at forskelsbehandle, er det klart at de ikke tager de udgiftstunge patienter, for så bliver deres profit mindre.

Hvis man ændrede systemet, så betalingen blev ens for både private og offentlige hospitaler, ville konkurrencen blive reel. Lige nu er det en konkurrence på meget ulige vilkår.
Skatteyderne betaler derfor for at privathospitalerne lever fedt.

I øjeblikket (2006-tal) koster sundhedssektoren omkring 60 mia kr, og den private sundhedssektor udgjorde omkring 1,5 mia kr: En andel, der er stigende.


Lobbyistregister i Danmark

Snakken om et lobbyistregister i Danmark tegner til at munde ud i noget konkret: Et flertal i Folketingets Præsidium udenom Venstre og Konservative er efter alt at dømme klar til at indføre et register for lobbyister. Venstre og Konservative er imod, angiveligt fordi det er ligegyldigt bureaukrati: I virkeligheden tror jeg at det er samme bevæggrund som deres modstand mod et udvidet register over hvad partierne modtager i private donationer. Jeg forestiller mig at det er fordi det er de partier modtager flest midler (Men man kan kun gisne, netop fordi registeret ikke findes). De vil ikke konfronteres med vælgere, der er utilfredse over hvor meget A.P. Møller giver partierne og til gengæld har fået billig adgang til Danmarks olieressourcer i Nordsøen – man kan kun konspirere på baggrund af dette.
Jeg kan sagtens se hvorfor politikere ikke ønsker offentligheden skal følge med i deres pengesager – men politikerne er der på baggrund af et mandat fra borgerne – og derfor bør borgerne også have indsigt i de økonomiske forhold.

Ligesom i EU er lobbyismen i Danmark et stigende fænomen. I mine øjne er det først et problem når politikere, medier og borgere, ikke har mulighed for at gennemskue lobbyisternes intentioner – dette argumenterer Gert Tinggaard Svendsen også for er det centrale problem: Der mangler i EU regler for lobbyisters registrering og adfærd. Det seneste tiltag med et frivilligt lobbyistregister for EU spår jeg ikke får nogen betydning. Der skal være krav om registrering og strenge sanktioner for snyd.

I Danmark forventer jeg at et register over lobbyister vil øge troværdigheden til politikere: Hvis man kan følge med i hvilke politikere, der er meget påvirkelige og hvilke der står fast ved deres mening, vil det alt andet lige være positivt for demokratiet.


Pia Kjærsgaard: Fogh fører vælgerne bag lyset

Anders Fogh Rasmussen er ved at være en presset mand efter at Pia Kjærsgaard skyder med skarpt mod ham.

Der er ingen tvivl om at Anders Fogh Rasmussen har talt mod bedre vidende under valgkampen – og lækkert at Pia Kjærsgaard markerer sig skarpt, så alle ved at hun har mere indflydelse på Anders Fogh Rasmussen, end han har på hende.

Til stadighed er det direkte tåbeligt at regeringen fastholder en skattelettelse midt i en højkonjunktur. Peter Mogensen analyserer situationen i sin blog.


12 kvadratmeter og fælles toilet

Læserbrev bragt i Politiken 4. januar 2008:

I Politiken kunne man, til mange læseres store forargelse, høre om ældreboliger på “12 kvadratmeter og uden bad og toilet”. Det er selvfølgelig ikke rart at skulle klemme sig ned på så lidt plads.
Der gik også kun én dag inden Karen Jespersen (som vil få ministerpension såfremt hun holder sig på taburetten, og derfor næppe behøver bo så trangt) erklærede at kommuner med dårlige ældreboliger skulle hænges ud.
Det er bare spøjst, der er masser af studerende der bor i lignende boliger – boligforhold, som Ældre Sagen betegner som “uværdige” og “uacceptable” – og de studerende modtager endda en lavere SU-sats (kr. 4.852/md) end folkepensionens grundydelse (kr 4.952/md), begge 2007-tal.
Selvfølgelig kan der være praktiske hensyn af hensyn til ældres mobilitet, men stadig udstiller dette blot dagspressens og politikernes trang til enkeltsagspolitik og fokus på dagsaktuelle emner i stedet for at se på helheden.
Lad os håbe vi får bedre proportioner i 2008. Godt nytår.

Med venlig hilsen
Kristian Risager Larsen
Studerende
Børglumvej 2F, 1., v. 619 (12,5 m² og eget toilet og bad)
8240 Risskov


Pia Kjærsgaard og ytringsfrihed

I dagens del af Folketingets åbningsdebat stiller Naser Khader nogle ret oplagte spørgsmål til Pia Kjærsgaard i forbindelse med Dansk Folkepartis eksklusion af Marethe Egeberg Holm, fordi hun erklærede sit had til muslimer (og i øvrigt modtog ovationer fra omkring halvdelen af de fremmødte).

Naser Khader: Ytringsfrihed var et vigtigt element i din tale. Hvordan hænger det sammen med, at I ekskluderer en, I er uenig med. Er der alligevel en grænse?
Pia Kjærsgaard: Det er der sådan set også. Min grænse er ved at være nået nu. Pas!
Ytringsfriheden har altså grænser, hvis man skal forstå den fornærmede kvinde ret. Det var pudsigt.
DR Update har et klip med spørgsmålet.


Medielicens pr. 1. januar

Den 1. januar træder forliget om medielicens i kraft. Det betyder, at hvis du har udstyr der kan modtage DR’s programmer, så skal du betale licens. Udover tv og FM-radioer gælder det nu også mobiltelefoner og computere med en internetforbindelse på 256 kb/s eller derover.

Mange finder det urimeligt at medielicensen omfatter flere apparater end tidligere – det forstår jeg ikke helt. Danmarks Radio gør en stor indsats for at følge med tiden ved at udbyde deres udsendelser både på analog sendeflade og på internettet.

Det, jeg finder besynderligt er, at pensionister og svagtseende stadig får nedsat licensen, men at studerende ikke gør. Dette er der startet en underskriftsindsamling imod, som desværre endnu ikke har givet noget synligt resultat.
Det er et fåtal af de studerende jeg kender, som betaler licens – og mange af dem har indrømmet at de vil gøre det, hvis licensen blev sat ned for de svagere økonomisk stillede.
Jeg forstår på ingen måde hvorfor man underlader at pålægge internetudbydere og kabel-tv-udbydere at indrapportere deres kunder til DR’s licenskontor. Dette tror jeg ville fange stort set alle sortseere.