Dansk Folkeparti ødelægger vores demokrati indefra

Ved finanslovsforhandlingerne siden 2001 benytter Dansk Folkeparti, i egenskab af støtteparti, chancen til at presse VK-regeringen for at få gennemført egne initiativer. Der plejer, ifølge traditionen, at blive delt små lunser ud. Økonomisk set plejer det at handle om peanuts i forhold til det samlede finanslovsbudget, og derfor er lunserne ofte mere symbolske end reelle.

I Finanslovsforhandlingerne anno 2009, som netop nu foregår, har Dansk Folkeparti fået udstillet sig selv på flere fronter. Blottet, om man vil.

Dansk Folkeparti er en ulv klædt i fåreklæder. Gennem sine nøje kalkulerede populistiske dagsordener, er man i fuld gang med at ødelægge demokratiet indefra.

Der skal ikke herske usikkerhed om at Dansk Folkeparti, stik imod den nuværende trend, ønsker en stærk topstyring – det ses både på partiets interne linjer, og også på hvordan man ønsker Danmark forvaltet.
Partiet vælger at omgøre kommunernes demokratiske beslutninger om at sætte prisen på mad, som kommunalbestyrelserne ønsker. I en kommunalbestyrelse skal der gennemføres mange økonomiske prioriteringer, og jeg føler mig overbevist om at kommunalpolitikerne forsøger at besparelser skal ramme borgerne så lidt som muligt. Men ikke desto mindre har man i nogle kommuner valgt at sætte madprisen til en takst, som Dansk Folkeparti synes er urimelig høj.
Derfor har Dansk Folkeparti, i sin skruppelløshed, fået omgjort kommunernalbestyrelsernes demokratiske beslutninger.

Dansk Folkeparti ønsker også helt klart at ødelægge regionerne indefra. Det er den krig, kæmpes i forhandlingerne. Om et vestjysk supersygehus skal placeres ved Herning eller Holstebro er en sag, som mange vestjyder har en følelsesmæssig involvering i – men meget få har faglig indsigt til at kunne træffe den bedste beslutning. I Midtjylland har regionsrådet truffet en demokratisk beslutning om at placere supersygehuset ved Herning. Overvejelsen om transporttiden har indgået i regionspolitikernes beslutningsgrundlag, men Dansk Folkeparti forventer at kunne hente stemmer ved at omgøre denne beslutning.
At lokale politikere har truffet en demokratisk beslutning er Dansk Folkeparti, for at sige det på præcist dansk, skideligeglade med. Man i finanslovsforhandlingerne på for at få omgjort endnu en demokratisk beslutning. Tilmed håber man på at kunne tildele Lars Løkke en politisk lussing, fordi han kom til at nævne det vestjyske sygeshus’ placering i sin åbningstale.
Det er noget populistisk svineri!

Regionerne står snart for fald. Det er Dansk Folkepartis ønske. Og hvis ikke Grundloven stod i vejen, ville partiet arbejde mere aktivt for at aflive det kommunale selvstyre.

Dansk Folkeparti fremstiller sig selv som demokratiets vogtere, når der fx er tale om den form for ytringsfrihed, der gavner partiet selv. Når nogen tør at stille sig imod partiets populistiske synspunkter, som vi fx har set Hans Jørgen Bonnichsen, skal de slagtes med.

Vi er nødt til at bevare demokratiet på de lokale niveauer, for ellers mister borgerne endnu mere indflydelse på de beslutninger, der vedrører dem. Men demokrati er i virkeligheden ikke noget, Dansk Folkeparti ønsker. Partiets dagsorden er at problemerne ikke skal diskuteres – modstanderne skal blot smides på porten.


Sundhedsministeren taler mod bedre vidende om sundhedsforsikringer

Sundhedsministeren var inviteret til en debat om sundhedsvæsenet i Deadline 22.30 den 8. september 2009. På et spørgsmål om, hvorfor der er indført skattefradrag til sundhedsforsikringer, svarer Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen: ”Vi lavede denne skattefrihed for at sikre, at det ikke kun var på direktørgangene, man fik [sundhedsforsikringerne]. Hvis man ville tegne [en sundhedsforsikring] og ville have et fradrag, så skulle det gælde alle”. Der taler Sundhedsministeren imod bedre vidende!

Da lovforslaget blev fremsat af Regeringen i 2002, var det ikke tiltænkt at sundhedsforsikringer skulle omfatte hele virksomheden!
Det var Dansk Folkeparti, der kom til at stå som garant for at alle virksomhedens medarbejdere blev omfattet. Regeringen, bestående af Venstre og Konservative, var ikke interesseret i at forslaget skulle omfatte den jævne medarbejder – og det var på ingen måde hensigten med lovændringen i første omgang. Fordi Dansk Folkeparti kæmpede for det, sørgede Venstres skatteminister, at alle virksomhederne blev omfattet, ved et ændringsforslag.

Hvis meningen med lovforslaget var at komme den jævne medarbejder til gode, kunne man fx have forbudt at firmaer betalte for enkelte medarbejderes sundhed, fordi dette i mange år har været et offentligt anliggende – og så indsætte en skæringsdato, for at de medarbejdere, der allerede havde det i deres kontrakt, ikke blev ramt.

Det smalle VKO-flertal, der stemte for LOV nr 389 af 06/06/2002 – den lovændring, der gav skattefradrag for sundhedsforsikringer, havde en dagsorden om at gavne det private sundhedsvæsen og det private forsikringsmarked – vel vidende at alle skatteydere nu betaler for at enkelte kan springe foran i køen.


Hobbyknivs-vanvidslovgivning

En ifølge Politiken ganske almindelig fyr har fået en fængselsdom for at have haft to hobbyknive liggende i sin bil. Knivene havde han fået udleveret af sin arbejdsgiver til – sjovt nok – arbejdsbrug. Manden havde aldrig begået noget kriminelt, men var til gengæld så interesseret i at blive politibetjent at han havde været hos politiet i erhvervspraktik – en drøm han nu må droppe.

Det er et klokkeklart eksempel på hvor vanvittigt det er at politikerne gennemfører lovgivning uden at tænke sig om – og dermed rammer folk, der som sådan ikke har gjort noget galt. Når loven er indrettet så dumt, skal han selvfølgelig stadig have sin straf – men lad os se at få det lavet om.

Heldigvis har dommen fået radikale Lone Dybkjær i tale – og sågar Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti kan se at disse minimumsstraffe er for langt ude.

Bekæmp volden med forebyggelse og opklar forbrydelserne i stedet for at true med højere straffe og minimumsstraffe. Det hjælper ikke det mindste!


Modstandsbevægelsen mod Pia K.s besættelse

Det er sjældent at opleve så klar tale, som Rune Engelbreth m.fl. leverer i dagens kronik i Politiken: En gigantisk, verbal lussing rettet mod Dansk Folkeparti.

Spørgsmålet er, om den skarpe retorik hjælper: Den får næppe én eneste Dansk Folkeparti-støtter til at vende kursen. Den er med til at grave dybere grøfter mellem os og dem.

Jeg støtter kampen mod fremmedhadet, som jeg mener Dansk Folkeparti er med til at styrke. Vi bliver nødt til at acceptere at Danmark er en del af en globaliseret verden – det kan Dansk Folkeparti ikke løse ved at vende ryggen til resten af verden. Men er fordømmelse nødvendigt for at kæmpe mod Dansk Folkeparti?

Vi er oppe at kæmpe mod nogle kløgtige og meget nøjeregnende populister. De er så dygtige i kampen om ordet, at en femtedel af Danmarks borgere bakker op om dem, på trods af at de kæmper mod demokratiske grundpiller som fx ytringsfrihed (tag bare burka-farcen, hvor DF og elementer i Konservative er villige til at trodse Grundloven) og retsstat (ubegribelige og nærmest ubegrænsede beføjelser for politiet uden domstolskontrol).

En kamp mod dette onde er nødvendig. Men lad os kæmpe den med alt det gode, vi har.


DF bliver ikke blacklistet af jøder

Dansk Folkeparti har lidt svært ved at finde sig en partigruppe i Europaparlamentet. Det skal nu nok lykkes partiet at finde en gruppe, det betvivler jeg slet ikke.

Den Europæiske Jødiske Kongres valgte at tage afstand fra “ekstrem nationalisme, racisme, antisemitisme og fremmedhad”, og disse begreber blev blandt andre Dansk Folkeparti omtalt med. Men det var en fejl. Dansk Folkeparti er ikke antisemitiske (Det er faktisk rigtigt!), men flere  fremtrædende medlemmer (Herunder Morten Messerschmidt, som er valgt til Europaparlamentet) er dømt for racisme. Deres politiske ståsted er i høj grad baseret på fremmedhad og ekstrem nationalisme.

Men jøderne har åbenbart ombestemt sig og Dansk Folkeparti er blevet fjernet fra den sorte liste. Når et parti ikke er antisemitisk kan man jo ikke sætte en finger på det. Det kalder jeg at være dobbeltmoralsk.


Hellere aprilsnar end virkelighed

Dagen i dag har budt på en del morsomme aprilsnarre – men også historier, jeg havde ønsket var aprilsnarre:


Selvforsvar med våben

Dansk Folkeparti fortsætter i dag med deres vanvittige og virkelighedsforladte retspolitik: Peter Skaarup mener at selvforsvar med våben skal gøres lovligt. Det er i dag tilladt at modsætte sig røveri/tyveri: Det kaldes nødværge og er bestemt i Straffeloven §13.

Dansk Folkepartis forslag er lige så forrykt og utidssvarende som USA’s forfatnings anden tilføjelse: “A well regulated Militia, being necessary to the security of a free State, the right of the people to keep and bear Arms, shall not be infringed“. Bl.a. refererer National Rifle Association til denne bestemmelse, når de argumenterer for mindre kontrol med våben hos private.

Samfundets mål skal være at undgå vold! Derfor skal vi ikke tilladte at den angrebne skal have lov at gennemtæve angriberen. Dansk Folkeparti argumenterer med urmageren, der i 2007 skød to røvere i ryggen!
Jeg kan ikke forstå hvordan man forsvarer sig mod en røver ved at dolke ham i ryggen. Gerningsmanden, som begik vold under et indbrud i sit hjem, er stadig sigtet for drabsforsøg eller grov vold.

Det er en meget, meget farlig kurs, hvis Dansk Folkeparti vil legitimere selvtægt. Nødværgeparagraffen er ment til nødværge – altså forsvar og ikke angreb. Lad det forblive sådan.


Dansk Folkeparti – de studerendes vogter!

“Hvad tænker de på inde på Christiansborg – når de tænker?” synger John Mogensen. På en dag som i dag står hans vise ord mere klart end nogensinde før.

Dansk Folkeparti har netop markeret sig som de studerendes vogter – garanten for SU i 6 år. Venstrefløjspartierne og Radikale Venstre var selvfølgelig hurtigt ude. Det var kun forventeligt.
Jeg aner virkelig ikke hvorfor Dansk Folkeparti derfor vælger at forsøge at tilfredsstille de studerende på videregående uddannelser: Det er en af de grupper, hvor DF har færrest vælgere.

Dansk Folkeparti er et parti, der, måske ivrigst af alle, fører en kortsigtet politik, der har til formål at tilfredsstille præcist (og udelukkende) sit vælgersegment – og nu forsøger partiet så lige pludselig at tilfredsstille de studerende.

Om Dansk Folkeparti har udset sig et nyt segment – de kommende højtuddannede – eller om partiet har et langsigtet mål med denne udmelding er svært at spå om. Det er i hvert fald ufatteligt!
Det næste bliver at de laver tiltag, der tilgodeser indvandrere. :-)

Jeg kom i øvrigt lige til at tænke på en farce på mit gymnasium, hvor vi havde en paneldebat med alle partier i forbindelse med Folketingsvalget 2005: Dansk Folkepartis repræsentant (som i øvrigt var indehaver af Langelands første og formentlig/forhåbentligt eneste sex-shop – jeg husker ikke navnet), vidste ikke hvad SU var – og måtte derfor holde sig ude af debattens centrale emne.


Pia Kjærsgaard: Gør op med menneskerettighederne

Politikens netavis bringer i dag et interview med Pia Kjærsgaard, hvor hun opfordrer til at man skal gøre op med de internationale konventioner, Danmark har tilsluttet sig.
Årsagen er Tuneserloven, som Justitsministeriet har vurderet til at være i modstrid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Jeg er lidt mundlam. Dagligt må jeg udstå Dansk Folkepartis udanske uhyrligheder, men sældent taler deres benhårde og kyniske leder så klart ud af posen, som hun har gjort i dag.

Det helt centrale, er at tuneseren aldrig er blevet dømt – til gengæld er han blevet fængslet uden tilstrækkelige beviser. Hvis Dansk Folkeparti bliver siddende som støtteparti ret meget længere, ender vi med en ren politistat.

Jeg håber stærkt på at PET gør sit hjemmearbejde godt, og at dette ikke er justitsmord. Jeg håber at årsagen til varetægtsfængslingens ulovlighed var at PET ikke ville afsløre sine kilder, snarere end at bevismaterialet simpelthen var for tyndt. Men sagen er dybt pinlig for Danmark.
Og jeg håber inderligt på en særdomstol, hvor sikkerhedsgodkende dommere og advokater kan føre sagen for hermetisk lukkede døre. Så vil terroranklagede få en tilnærmelsesvis fair rettergang.


Pia Kjærsgaard og ytringsfrihed

I dagens del af Folketingets åbningsdebat stiller Naser Khader nogle ret oplagte spørgsmål til Pia Kjærsgaard i forbindelse med Dansk Folkepartis eksklusion af Marethe Egeberg Holm, fordi hun erklærede sit had til muslimer (og i øvrigt modtog ovationer fra omkring halvdelen af de fremmødte).

Naser Khader: Ytringsfrihed var et vigtigt element i din tale. Hvordan hænger det sammen med, at I ekskluderer en, I er uenig med. Er der alligevel en grænse?
Pia Kjærsgaard: Det er der sådan set også. Min grænse er ved at være nået nu. Pas!
Ytringsfriheden har altså grænser, hvis man skal forstå den fornærmede kvinde ret. Det var pudsigt.
DR Update har et klip med spørgsmålet.