Brüno – hvorfor skal vi have censur?

Jeg blev oprigtigt irriteret allerede i en af de første scener i Sacha Baron Cohens mockumentary, Brüno.
Hvad er meningen med at en film, der handler om en outreret, homoseksuel mand skal censureres?

Ved mange (men af uransalige årsager ikke alle) scener, der indeholder sex, er det, man kan kalde indgangspunktet, censureret med en stor, sort firkant.

Hvis man kan tåle at se en både sjov og halvplat film om bøsser, så må man sgu også kunne tåle at se hvad der sker når lyset er slukket. Den eneste forklaring må være at der er tale om billige filmtrick, fordi hr. Cohen måske ikke ønsker at blive penetreret af en ombygget stepmaskine.
I Storbritannien har man endda valgt at udgive en særlig light-udgave for sarte sjæle. Det er simpelthen for åndssvagt. Lad nu folk selv vælge om de tør se en film eller ej! En mærkningsordning er fin, så forældre kan se om det er en god idé at slippe deres børn ind. Denne mærkningsordning skal dog være vejledende og må ikke udelukke børn og unge fra film.

Filmen er i øvrigt totalt harmløs – og sjov, fordi den formår at gøre grin med såvel homofile som homofobe.