Politistatens komme

Regeringen agter at implementere politistaten for at forhindre bandekriminalitet. Det er netop blevet annonceret på Justitsministerens pressemøde.

At man hæver straffene for voldskriminalitet tror jeg ikke på har nogen præventiv effekt: Tidligere skærpelser har heller ikke medført mindre voldder er ikke nogen forebyggende effekt.
Det eneste, Brian Mikkelsen har ret i, er at de dømte ikke begår vold udenfor fængslerne mens de er i fængsel. Han har ikke kunnet fremvise empiri der peger på at skærpede straffe virker, som han indrømmede 16:35 på sit pressemøde – det er udelukkende hans personlige overbevisning, der her spiller ind. Hvor er det skræmmende at man lovgiver uden at tage hensyn virkeligheden.

Hvis en fodsoldat i bandemiljøet kan få en fængselsstraf for at begå noget kriminelt, men kan få en ulidelig straf for at gå imod sine bandeledere, så skal vedkommende ikke have mange brikker for at prioritere. Alternativet skal være at blive reddet ud af bandemiljøet.

Indførelsen af påbudszoner, hvor politiet kan forvise personer 500 meter fra et sted, de opholder sig, og hvis de kommer igen, kommer de i fængsel, er reelt en omfavning af politistaten. Selvfølgelig er det meningen at det kun skal benyttes mod de bandemedlemmer, der i øjeblikket udgør problemet – men her åbnes for alvor for politistaten. Brian Mikkelsen annoncerede ikke at man ville fjerne denne beføjelse for politiet, når bandeproblemerne en dag er løst.

Banderåd er et supplement til kredsrådene, som jeg ikke forstår hvorfor man pludselig skal indføre. Er det ikke kredsrådenes rolle at få samspil mellem politikredsene og de kommuner, politikredsene dækker? Med andre ord, så dækker dette i mine øjne over en pose varm luft.

Sjovt nok anbefaler Eva Smith en nærpolitistation på Blågårds Plads (Ligesom Radikale Venstre) og argumenterer også at man ikke får noget ud af strengere straffe.
Det helt centrale er for Eva Smith at politiet får opklaret kriminaliteten – det vil kunne virke præventivt. Det var der, som hun nævnte, ikke mange initiativer til i regeringens plan, udover den forventelige udvidede mulighed for aflytning.

Så vidt jeg kunne forstå på interviewet, så er Det Kriminalpræventive Råd ikke engang blevet inddraget i regeringens proces. Det er ellers dette, rådets opgave går ud på.

Brian Mikkelsen mente at der var behov for “ekstraordinære skridt” mod banderne. Det må man sige der kommer: Men hvor er det ærgerligt når de ekstraordinære skridt betyder indførsel af politistaten.

Update:
For én gangs skyld er jeg enig med CEPOS (Dvs. CEPOS er enige med mig, for jeg bloggede det først).
Politiken har også en kritisk vinkel på at Justitsminister Brian Mikkelsen ikke har empirisk belæg for at skærpede straffe har præventiv effekt.

5 thoughts on “Politistatens komme

  1. Som jeg forstår det så er hele pointen at få folk til at begå deres kriminalitet andre steder. I fængslet eller for ikke-danske kriminelles vedkommende i deres hjemland. Det projekt vil jeg da gerne være med til.

    Jeg så gerne at det blev suppleret med en liberalisering af narkotika-markedet, men nu starter vi her og gemmer resten til venstrefløjen tager magten tilbage.

  2. Da jeg praktisktaget er nabo til den berømte rockerborg på Svanevej i København, var jeg glad da jeg hørte at politikerne langt om længe ville få fingeren ud… Men ak. Hvad i alverden tænker de dog på? Eller rettere, hvad i alverden tænker Brian Mikkelsen på? Nu varer det nok ikke længe for han begynder at pille ved våbenlovgivningen, så vi alle sammen kan få lov at have en seksløber under hovedpuden. Det fungerer jo så godt i USA.

  3. “Som jeg forstår det så er hele pointen at få folk til at begå deres kriminalitet andre steder. I fængslet eller for ikke-danske kriminelles vedkommende i deres hjemland. Det projekt vil jeg da gerne være med til.”

    Der er ikke megen pointe i, at få de kriminelle til at begå deres kriminalitet i fængslet – den bedste løsning må istedet være, at få dem afvænnet fra denne tvivlsommme beskæftigelse. Det betyder mere konkret, at der skal tages hånd om de unge, inden de havner i kriminalitet. De skal tro på deres egen fremtid i det danske samfund, de skal uddanne sig og de skal have mulighed for at foretage sig andet i deres fritid end at hænge på gadehjørnerne. Kort sagt: Tilbud

    Mht. udvisning af krininelle ser jeg det som et stort problem, at man udviser mennesker, der måske har levet størstedelen af deres liv i landet. Det gør deres problemer til vores problemer – en del af ansvaret falder tilbage på samfundet – Idet, vi ikke kan undsige os et vist ansvar for, hvordan menensker vokser op her i landet. Fair nok at udvise folk der straks efter at være kommet hertil, straks går ind på en kriminel løbebane, men at sende danskere udenlands på baggrund af en tvivlsom moralsk dom om, hvorvidt de nu er “danske eller ej” – det er problematisk.
    Dertil kommer spørgsmålet om det er “smart” at sende kriminelle tilbage “hvor de kom fra”, hvilket i de fleste tilfælde betyder tilbage til samfund med væsentlig ringere kapacitet til rent faktisk at håndtere disse kriminelle, og måske endda samfund, som endnu ikke magter at tage hånd om deres i forvejen store problemer.

  4. Det “interessante” i denne sammenhæng er at politistatens historie er lige saa lang som den moderne demokrati’s historie. Walter Benjamin sagde i et af sine sidste værker, skrevet i 1940, at:

    “The tradition of the oppressed teaches us that “the state of emergency” in which we live is not the exception but the rule”

    Hvis man er interesseret i politi-stat vs. demokrati kan man heller ikke komme udenom Giorgio Agamben – specielt den 11 sider lange fodnote i State of Exception, som er online her: http://www.press.uchicago.edu/Misc/Chicago/009254.html – specielt dette afsnit er aabentbarende:

    “In January 1924, at a time of serious crisis that threatened the stability of the franc, the Poincaré government asked for full powers over financial matters. After a bitter debate, in which the opposition pointed out that this was tantamount to parliament renouncing its own constitutional powers, the law was passed on March 22, with a four-month limit on the government’s special powers. Analogous measures were brought to a vote in 1935 by the Laval government, which issued more than five hundred decrees “having force of law” in order to avoid the devaluation of the franc. The opposition from the left, led by Léon Blum, strongly opposed this “fascist” practice, but it is significant that once the Left took power with the Popular Front, it asked parliament in June 1937 for full powers in order to devalue the franc, establish exchange control, and impose new taxes. As has been observed, this meant that the new practice of legislation by executive [governativo] decree, which had been inaugurated during the war, was by now a practice accepted by all political sides.”

    Hver gang det siges at “nu kommer politistaten” som om at det var noget nyt, gør man rent faktisk den kommende politistat en tjeneste ved at fornaegte at den altid har været der. Det er paa høje tid at komme overens med historiske fakta og se i øjnene at demokrati i den moderne liberale forstand aldrig har fungeret uden mere eller mindre permanente undtagelsestilstande.

    Demokrati bliver rutineligt suspenderet for at opretholde demokrati. Destroy the village to save it.

    PS: Obama er det værste der nogensinde er sket for verden. Bortset fra mindre initiativer, saa er han langt værre end Bush og har jo ogsaa beholdt hans krigsminister, samtidig med at han’s Chief of Staff er ekstrem zionist. Obama har omfavnet hele det politiske spektrum, inkl. Bush og hans venners politik og dermed – fra den ene dag til anden – gjort det muligt for ellers tilsyneladende intelligente mennesker at proklamere at tiderne skifter og frihedens vinde blæser. Intet kunne være længere fra sandheden. Civile dræbes i Pakistan hele tiden, man tager fra de fattige og giver til de rige (selv Stiglitz kan se det) – man redder bank-folkene, men ikke bankerne osv. osv. Der er efterhaanden skrevet meget om det i diverse blogs – baade til højre og til venstre og selvfølgelig fra et anarkistisk perspektiv. Obama er og bliver en manifestation paa den permanente undtagelsestilstands usynlighed i en blændet befolknings hjernevaskede fantasi.

    Bill Hicks vidste besked:

    “Go back to bed, America. Your government has figured out how it all transpired. Go back to bed, America. Your government is in control again. Here. Here’s American Gladiators. Watch this, shut up. Go back to bed, America. Here is American Gladiators. Here is 56 channels of horseshit! Watch these pituitary retards bang their fucking skulls together and congratulate you on living in the land of freedom. Here you go, America! You are free to do what we tell you! You are free to do what we tell you!”

Skriv et svar til Bo Hanen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *