Politikernes dilemma

I den seneste uge har medierne fokuseret på Skattekommissionens udspil. Lavere skat, ja, det er skønt.
Forud for forhandlingerne har partierne meldt deres ønsker ud i medierne. Socialdemokratiet og SF indgår musketer-ed og Fogh anklages for løftebrud.

Det centrale problem er, at politikerne har lukket sig selv ind i en selvforstærkende spiral, hvor de konstant overbyder hinandens valgløfter. Derfor har politikerne på mange måder bundet sig selv i hele valgperioden: Der er ikke plads til at indgå studehandler (læs: kompromiser), og derfor kan politikerne ikke tænke langsigtet og gennemføre egentlige reformer, som baserer sig på brede flertal.

De danske politikere kunne lære af Obama. Hans valgkamp bød i høj grad på visioner, og det vandt han som bekendt på.

Et spørgsmål, som med rette kan stilles er: “Hvis du skal have flere penge, hvem skal så have færre?“.
Der kan være en stor gevinst i at sænke rentefradraget på boliglån, men ingen politikere tør stå ved at de sænker det. Derfor risikerer vi en lille skatteændring, der ikke ændrer på helhedsbilledet, selvom politikerne er enige om at status quo ikke er fremtidssikret. Det er paradoksalt.
Kun ved at politikerne tør indgå studehandler, kan vi få en gennemgribende skattereform, der baserer sig på et bredt forlig. Og så må de lære at lade være med at love guld og grønne skove under valgkampen, så de undgår at bryde løfterne senere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *