Sundhedsministeren taler mod bedre vidende om sundhedsforsikringer

Sundhedsministeren var inviteret til en debat om sundhedsvæsenet i Deadline 22.30 den 8. september 2009. På et spørgsmål om, hvorfor der er indført skattefradrag til sundhedsforsikringer, svarer Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen: ”Vi lavede denne skattefrihed for at sikre, at det ikke kun var på direktørgangene, man fik [sundhedsforsikringerne]. Hvis man ville tegne [en sundhedsforsikring] og ville have et fradrag, så skulle det gælde alle”. Der taler Sundhedsministeren imod bedre vidende!

Da lovforslaget blev fremsat af Regeringen i 2002, var det ikke tiltænkt at sundhedsforsikringer skulle omfatte hele virksomheden!
Det var Dansk Folkeparti, der kom til at stå som garant for at alle virksomhedens medarbejdere blev omfattet. Regeringen, bestående af Venstre og Konservative, var ikke interesseret i at forslaget skulle omfatte den jævne medarbejder – og det var på ingen måde hensigten med lovændringen i første omgang. Fordi Dansk Folkeparti kæmpede for det, sørgede Venstres skatteminister, at alle virksomhederne blev omfattet, ved et ændringsforslag.

Hvis meningen med lovforslaget var at komme den jævne medarbejder til gode, kunne man fx have forbudt at firmaer betalte for enkelte medarbejderes sundhed, fordi dette i mange år har været et offentligt anliggende – og så indsætte en skæringsdato, for at de medarbejdere, der allerede havde det i deres kontrakt, ikke blev ramt.

Det smalle VKO-flertal, der stemte for LOV nr 389 af 06/06/2002 – den lovændring, der gav skattefradrag for sundhedsforsikringer, havde en dagsorden om at gavne det private sundhedsvæsen og det private forsikringsmarked – vel vidende at alle skatteydere nu betaler for at enkelte kan springe foran i køen.


Danske politikere forstår ikke Facebook

I denne tid er mange danske politikere ved at geare sig til kommunal- og regionsrådsvalgkampene. Som sædvanlig bliver der klistret plakater og trykt flyers – og på onlinesiden kan man forvente en større aktivitet end sidst, ikke mindst pga. Twitter og især Facebook.
Men mange politikere har ganske simpelt ikke forstået at klare Facebook-kampagnen korrekt (Med korrekt menes den måde, Facebook anbefaler og som Obama brugte).

Man skal ikke bruge sin private profil til Facebook-valgkampen. Hvis man har kammerater, der skriver fjollede ting (eller fx nedgør andre kandidater), så er det problematisk at komme til at skilte med dette offentligt. Lad være med at blande vælgere med venner.
Man skal ikke oprette en Facebook-gruppe for sin valgkamp. Grupper svarer til foreninger, og der er mange begrænsninger på, hvad man kan gøre.
I stedet bør man oprette en Page i sit eget navn. Facebook har begået en reklame med best practices. Man kan sågar have en Facebook-profil som sin eneste onlineplatform, hvis man har et stramt budget.
Det svære ligger i at få folk til at erklære sig som fans – fordi vi, som jeg ser det, har en lidt større privatsfære omkring vores politiske standpunkt, end man ser i USA. Har man nogle partisoldater, kan de starte med at blive fans, for derefter at invitere alle i deres kommunale netværk – og så kører bussen.

Man kan også spørge sig selv om hvordan man får adgang til de brede masser. Facebook-reklamer er en god (og forholdsvist billig løsning).
Jeg vil anbefale kandidaterne på  at bruge pengene på direkte reklamer til deres målgruppe i stedet for at spilde tid og penge på at sætte plakater op i lygtepæle – der skiller man sig ikke ud fra mængden!


Hobbyknivs-vanvidslovgivning

En ifølge Politiken ganske almindelig fyr har fået en fængselsdom for at have haft to hobbyknive liggende i sin bil. Knivene havde han fået udleveret af sin arbejdsgiver til – sjovt nok – arbejdsbrug. Manden havde aldrig begået noget kriminelt, men var til gengæld så interesseret i at blive politibetjent at han havde været hos politiet i erhvervspraktik – en drøm han nu må droppe.

Det er et klokkeklart eksempel på hvor vanvittigt det er at politikerne gennemfører lovgivning uden at tænke sig om – og dermed rammer folk, der som sådan ikke har gjort noget galt. Når loven er indrettet så dumt, skal han selvfølgelig stadig have sin straf – men lad os se at få det lavet om.

Heldigvis har dommen fået radikale Lone Dybkjær i tale – og sågar Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti kan se at disse minimumsstraffe er for langt ude.

Bekæmp volden med forebyggelse og opklar forbrydelserne i stedet for at true med højere straffe og minimumsstraffe. Det hjælper ikke det mindste!


Modstandsbevægelsen mod Pia K.s besættelse

Det er sjældent at opleve så klar tale, som Rune Engelbreth m.fl. leverer i dagens kronik i Politiken: En gigantisk, verbal lussing rettet mod Dansk Folkeparti.

Spørgsmålet er, om den skarpe retorik hjælper: Den får næppe én eneste Dansk Folkeparti-støtter til at vende kursen. Den er med til at grave dybere grøfter mellem os og dem.

Jeg støtter kampen mod fremmedhadet, som jeg mener Dansk Folkeparti er med til at styrke. Vi bliver nødt til at acceptere at Danmark er en del af en globaliseret verden – det kan Dansk Folkeparti ikke løse ved at vende ryggen til resten af verden. Men er fordømmelse nødvendigt for at kæmpe mod Dansk Folkeparti?

Vi er oppe at kæmpe mod nogle kløgtige og meget nøjeregnende populister. De er så dygtige i kampen om ordet, at en femtedel af Danmarks borgere bakker op om dem, på trods af at de kæmper mod demokratiske grundpiller som fx ytringsfrihed (tag bare burka-farcen, hvor DF og elementer i Konservative er villige til at trodse Grundloven) og retsstat (ubegribelige og nærmest ubegrænsede beføjelser for politiet uden domstolskontrol).

En kamp mod dette onde er nødvendig. Men lad os kæmpe den med alt det gode, vi har.


Brüno – hvorfor skal vi have censur?

Jeg blev oprigtigt irriteret allerede i en af de første scener i Sacha Baron Cohens mockumentary, Brüno.
Hvad er meningen med at en film, der handler om en outreret, homoseksuel mand skal censureres?

Ved mange (men af uransalige årsager ikke alle) scener, der indeholder sex, er det, man kan kalde indgangspunktet, censureret med en stor, sort firkant.

Hvis man kan tåle at se en både sjov og halvplat film om bøsser, så må man sgu også kunne tåle at se hvad der sker når lyset er slukket. Den eneste forklaring må være at der er tale om billige filmtrick, fordi hr. Cohen måske ikke ønsker at blive penetreret af en ombygget stepmaskine.
I Storbritannien har man endda valgt at udgive en særlig light-udgave for sarte sjæle. Det er simpelthen for åndssvagt. Lad nu folk selv vælge om de tør se en film eller ej! En mærkningsordning er fin, så forældre kan se om det er en god idé at slippe deres børn ind. Denne mærkningsordning skal dog være vejledende og må ikke udelukke børn og unge fra film.

Filmen er i øvrigt totalt harmløs – og sjov, fordi den formår at gøre grin med såvel homofile som homofobe.


DF bliver ikke blacklistet af jøder

Dansk Folkeparti har lidt svært ved at finde sig en partigruppe i Europaparlamentet. Det skal nu nok lykkes partiet at finde en gruppe, det betvivler jeg slet ikke.

Den Europæiske Jødiske Kongres valgte at tage afstand fra “ekstrem nationalisme, racisme, antisemitisme og fremmedhad”, og disse begreber blev blandt andre Dansk Folkeparti omtalt med. Men det var en fejl. Dansk Folkeparti er ikke antisemitiske (Det er faktisk rigtigt!), men flere  fremtrædende medlemmer (Herunder Morten Messerschmidt, som er valgt til Europaparlamentet) er dømt for racisme. Deres politiske ståsted er i høj grad baseret på fremmedhad og ekstrem nationalisme.

Men jøderne har åbenbart ombestemt sig og Dansk Folkeparti er blevet fjernet fra den sorte liste. Når et parti ikke er antisemitisk kan man jo ikke sætte en finger på det. Det kalder jeg at være dobbeltmoralsk.


Bør kongelige hunde være hævet over loven?

Normalt skal en hund aflives når den to gange angriber et andet dyr – eller én gang angriber et menneske. Folketinget har på det seneste debatteret Hundeloven og der er bred enighed om at føre en hårdere kurs mod aggressive hunde.

På BT’s netavis kunne man torsdag læse at politiet havde opgivet at forfølge Prins Henriks bidske gravhund Evita, fordi den via Grundlovens § 13 ikke kan straffes. Evita havde bidt en garder til blods (foto).
Sidste år blev en anden garder ligeledes bidt af en kongelig gravhund – efter sigende er det ikke den samme hund – men Prins Henrik ville ikke engang belemre sig med at sige undskyld til garderen Nikolaj Fogh – undskyldningen kom gennem en officer i livgarden.

Hunden kan først retsforfølges når vi har fået afskaffet den medfødte strafimmunitet for Kongehuset i Grundloven. Derfor kan et hundebid være et klokkeklart eksempel på hvorfor vi skal have afskaffet medfødt særstilling.

Hvis vi havde boet i en republik med et valgt statsoverhoved mener jeg også at dette statsoverhoved bør have strafimmunitet (det har Folketingets medlemmer også). Den store forskel ligger i at et folkevalgt statsoverhoved skal tænke på sit genvalg, og derfor har et incitament til at følge loven. Det incitament har man ikke, når der er tale om et privilegium, der er medfødt eller som man gifter sig til.

Jeg hører meget gerne fra dem, der kan se rimeligheden i at en hund har særstilling og derfor ikke kan retsforfølges.


Sløv digitalisering ifm. Særlig Pensionsopsparing

Jeg kan ikke begribe hvorfor ATP ikke har valgt at digitalisere SP-udbetalingerne, så der ikke skulle bruges store ressourcer på papir, personale og frimærker.

Der er afsendt 2,8 millioner breve til danske lønmodtagere: Det bliver alene i frimærker 15,4 millioner kroner.
1,5 millioner danskere har bedt om at få penge udbetalt: En hurtig beregning alene i frimærker render op i 8,25 millioner kroner.
Alene i frimærker har dette kostet næsten 25 millioner kroner!
Det er selvfølgelig småpenge sammenlignet med de summer, ATP administrerer – men det er mange penge at bruge på unødvendig administration, og pengene vil hurtigere kunne nå borgerne og blive omsat til forbrug.

ATP tilbyder allerede selvbetjening, men af uvisse årsager vil de ikke lade feriepengene eller SP-pengene blive udbetalt ved hjælp af Digital Signatur – selvom Feriekonto-kortet i dag kun skal underskrives af lønmodtageren selv.

Det offentlige kan fremme digitaliseringen ved fx at tilbyde hurtigere ekspedition ved brug af digitale løsninger – og tilmed spare penge.
Med Digital Signatur har vi en forholdsvist sikker løsning, og man sidestiller en underskrift på papir med Digital Signatur.

Hvorfor holde sig tilbage?


Tronfølgeloven – afstemning uden debat?

Debatten om afstemningen om tronfølgeloven har været forholdsvist forstummet, og er endelig begyndt at blomstre. Statsministeriets tendentiøse reklamekampagne har heldigvis fået mange op fra stolen. Statsministeren mener at man skal stemme ja.

Der er ét argument for at stemme ja: Symbolværdien.

Til gengæld er der flere gode grunde til at stemme nej (eller for den sags skyld blankt):

For det første er Tronfølgeloven et klasseeksempel på ligegyldig symbollovgivning. Med mindre Kronprins Frederik eller Prins Christian dør alt for tidligt, så bliver lovgivningen tidligst aktuel om omtrent 70 år, når Prins Christians tid er udløbet, og hans efterkommer arver Kongeriget.

For det andet er spørgsmålet om ligestilling i sig selv paradoksalt: Kongehuset bygger på alt andet end ligestilling! Det er én familie, der har særstatus i samfundet. Tronfølgeloven sikrer i sin nuværende form ulighed på (minimum) to parametre: Køn og alder.
Tronfølgeloven vil, uanset om ændringen vedtages, stadig indeholde ulighed i form af aldersdiskrimination: Det er den førstefødte, der bliver tronarving. Man kan stille spørgsmålstegn ved rimeligheden i dette. Burde det ikke være den bedst egnede eller den mest folkekære?
Hvad vi skal gøre, hvis vi kommer i en situation, hvor en person à la Grev Ingolf står som kronarving? Det er en hel diskussion for sig, som jeg vil holde mig fra – men er det ikke rimeligt at man venter med at tage stilling, til problemstillingen er reel?
Ligestilling er naturligvis ønskeligt i et demokratisk samfund – men så skal den være gennemgribende – og mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, har valgt statsoverhoveder efter merit frem for blodsbånd.

For det tredje kan denne marginale lovændring betyde at en mere reel debat om revision Grundloven udskydes. Hele vejen gennem Grundloven står der for eksempel det kønsbestemte ”kongen” i stedet for det neutrale ”regenten”. Vores grundlov kan ikke læses og forstås ordret, fordi den gennem årene er blevet udsat for en vidtgående fortolkning. En større debat om Grundloven vil være kærkommen. Der vil kunne tages stilling til store spørgsmål som hvorvidt vi ønsker adskillelse af kirke og stat, om vi ønsker et kongehus eller en præsident og mange andre, centrale spørgsmål. Ingen svar er forkerte – men en manglende debat er problematisk, særligt i lyset af den statsstøttede propaganda, vi har set regeringen bruge for at få vedtaget Tronfølgeloven. Hvorfor ikke gå gennemgribende til værks, når man nu er i gang?

En ja-stemme til Tronfølgeloven vil være en accept af en symbolsk lappeløsning. En nej-stemme eller en blank stemme vil kunne fortolkes som en protest mod kongehuset, et nej til ligestilling eller et ønske om en mere vidtgående ændring af Grundloven.
Jeg håber vi får forkastet forslaget, så vi kan få en reel grundlovsdebat frem for en lov, der først får betydning når de fleste af os er gået bort.


Brian Mikkelsen: Hunde skaber terror

Søndag aften i TV 2 Nyhederne blev justitsminister Brian Mikkelsen interviewet omkring den danske hundelovgivning. En kamphund skambed umotiveret en hest 11. april, og hunden er endnu ikke blevet aflivet. I den forbindelse leverede han nogle meget mærkværdige udtalelser, som jeg her vil citere. Det er ikke fordi jeg mener at man ingen restriktioner skal have på hundeejerskab, men Brian Mikkelsen sætter hundene ind i sammenhænge, hverken jeg eller de forstår.

“Altså de her aggressive hunde, de skaber terror og frygt blandt almindelige mennesker og dyr”.

Jeg ved ikke hvilken terrordefinition, Brian Mikkelsen benytter sig af, men jeg har aldrig hørt om en terrordefinition, der omfatter dyrs handlinger. Jeg holder mig til politisk motiverede og organiserede voldshandlinger med et formål om at skabe frygt – det er underforstået at her tales om menneskelige handlinger.
Ét eksempel er dog ikke nok i det 5½ minut lange tv-indslag:

“Så har vi nogle aggressive kamphunde, som jeg slet ikke mener hører til i det danske samfund, og dem burde man jo give et los bagved, hvis de er til fare for andre”.

Når man taler om “det danske samfund”, så menes der en gruppe af mennesker. Der er vel at mærke tale om dyr, som er under ejerskab af hundeejere. Disse kamphunde lever ikke vildt!

I min (lidt vidtgående) tolkning er det et endnu et forsøg på at dæmonisere alt, der ikke er kolonihavedansk: Ordet kamphunde kan nemt udskiftes med fx ‘indvandrere’ etc. – og så lyder det pludselig som noget man, nærmest ordret, har hørt så ofte før fra højrefløjen. Der er i hvert fald god mulighed for en diskursanalyse med dette i fokus.

Måske har Brian Mikkelsen gang i at udvide begrebsrammen for hvad der er udansk. Jeg håber blot at han har talt fuldstændig nonsens.