Bør man forbyde noget, før det har været i Fogedretten?

Man kan sige meget om Politikens beslutning om at optrykke Jæger – i krig med eliten. Jeg må erklære mig enig med Thøger Seidenfaden på grund af ytringsfriheden – og fordi modargumenterne er for tynde.

Mange politikere, herunder Statsministeren, revser Thøger Seidenfaden. Niels Helveg Petersen tager ham i forsvar. De, der revser Thøger Seidenfaden, har åbenbart ikke forstået noget som helst om denne sag. Thøger Seidenfaden er godt klar over at publiceringen kan resultere i retsmæssige konsekvenser – og han har analyseret sig frem til at han er parat til at løbe risikoen – og så tage skraldet bagefter. Han vil ikke acceptere censur, som er hvad denne sag dybest set handler om (Der er dog også konspirationsteorier på banen).

Publiceringen af bogen er ikke ulovlig – endnu! Man er jo, som bekendt, uskyldig indtil andet er bevist. Mange andre handlinger finder sted, selvom der er verserende retssager: Kunne man mon finde på at undlade at parkere sin bil, blot fordi der er en verserende sag ved Højesteret? Det ville jo være tåbeligt!

Hvis Forsvaret mener dets metoder er blevet kompromitteret, så må det jo ændre sine metoder for at soldaters liv ikke bringes i fare. Og hvis de er blevet kompromitteret, så vil Forsvaret jo også vinde en fremtidig retssag.
Det er alt, alt for sent at forsøge at censurere – og det er helt ude af trit med den digitale virkelighed.

UPDATE 16. september 23.00: Thøger Seidenfaden hævdede at der blev offentliggjort 5-6 år gamle metoder, hvorefter Søren Gade afslørede i DR2’s Deadline 22.30 at “metoderne er de samme”. Så har forsvarsministeren jo selv bedt om det – det var lige den brik Taleban manglede!

13 thoughts on “Bør man forbyde noget, før det har været i Fogedretten?

  1. Du er godt klar over at trykningen af bogen er ulovlig uanset hvad udfaldet i fogedretten bliver? Politiken har IKKE tilladelse til at trykke bogen, ophavsretten tilhører forfatteren og udgivelsestilladelsen tilhører forlaget. Der er altså tale om et klokkeklart brud på ophavsretten svarende til hvis du tager Politiken og udgiver den under navnet “Min egen avis”.

  2. Jeg er udmærket klar over at Politiken bryder ophavsretsloven – og det er Politiken også selv.
    Jeg forestiller mig at hensynet til ytringsfriheden kommer til at veje tungest i en fremtidig retssag – dog er Thøger Seidenfaden selv inde på at der vil ske en økonomisk kompensation.

  3. Jeg må erkende, at jeg har et ambivalent forhold til sagen.

    Dog er der en overvægt for, at ytringsfriheden må vige, i det omfang national sikkerhed og menneskeliv står på spil. Jeg tror imidlertid ikke, at der direkte står menneskeliv på spil. Derimod er det Danmarks anseelse hos vores allierede, særligt USA og England, der er i spil, med denne bog. Hvem husker ikke Poul Dahl’s forsøg med mere åbenhed omkring Jægerkorpset i 90’erne. Dahl’s nye linie, var ved at koste os værdifuldt samarbejde med England og USA, og dermed et tab af vital viden i fremtiden. I yderste konsekvens, noget der vil kunne koste menneskeliv, hvis Danmark blev kørt ud på et sidespor, når det kom til f.eks. ny taktik, efterretninger og pre-hospitalsbehandling i krigszoner – blot for at nævne noget.

    Læg dertil, at både Jæger- og frømandskorpset er omgærdet af myter. Når man begynder at sætte ansigt på korpsene sker der en afmystificering, hvilket i flere henseender er uhensigtsmæssigt. Set i forhold til en potentiel fjende, mister man noget af det psykologiske overtag, der er ved at være oppe mod en ‘ukendt’ fjende.

    Når det er sagt, så har jeg jo også en naturlig nysgerrighed, der gerne vil læse bogen :-)

  4. Thøger mener at forsvaret ikke skal kunne forbyde udgivelsen af en bog: Det kan de jo heller ikke!! Det er kun en dommer der kan det.
    …Er det så det der er et problem..?

    m.h.t. om man bør vente på en retsafgørelse:
    Well…den dommer der sidder imorgen og skal afgøre om bogen må offentliggøres er jo til grin, når Politikken HAR offentligt gjort bogen.
    Dermed er vor retsystem også til grin.
    ….Er det det man vil opnå..??

    Jeg har svært ved at finde en reel pointe i Politikens udgivelse.

  5. I mine øjne er det dumt at blive ved med at tale om ytringsfrihed. Ytringsfrihed er slet ikke et relevant spørgsmål i en Internet-tid, og det burde aviserne snart forstå. Spørgsmålet er snarere om sagen fortjener den opmærksomhed, som Politiken har valgt at give den.

    Læs et længere indlæg om, hvorfor debatten om ytringsfrihed er forældet her http://www.gribnettet.dk

    Vh. Rasmus Bech Hansen

  6. Hej

    Gotiska Klubben översätter nu första kapitlet av boken. Vi illustrerar med vilder på Youtube och Wikipedia.

    Vet ni vilket förlag som ger ut denna mycket välskrivna bok?

    Vänligen
    David von Uschman, fd galleist

  7. Efter min overbevisning er Politikens chefredaktør ude i et forsvar for pressefriheden og afvisning af forcensur. Det er forsvarschefens brev, som her ses som et forsøg på statslig indskrænkning af pressefrihed, altså forcensur som §77 i grundloven tydligt beskriver “ingensinde kan genindføres”.

    Politikens analyse må efter min overbevisningvære faldet nogenlunde således: 1) bogen er allerede ude -> at politiken trykker bogen rykker derfor ikke ved trusselsbilledet, 2) statens forsøg på censur bliver derfor kernen i begrundelsen for trykningen -> det faktum at staten vil stoppe bogens udgivelse, gør handling ‘at offentliggøre den’ til en demokratisk nødvendighed, 4) bogens substans bliver sekunder; sagen forvandles dermed til selv handlingen ‘ikke at følge forsvarschefens henstilling, altså ikke at bøje sig for statens forsøg på forcensur.

    Derudover vil jeg tro at det bliver en pointe i sig selv ikke at få en forhåndsaftale med forlaget/forfatteren, der sammen ejer rettighederne, da dette juridisk ville kunne tolkes som en (midlertidig) overdragelse af rettighederne, hvilket (måske) ville placere Politiken som værende underlagt den verserende sag om begæring af et fogedforbud.

    Spørgsmålet der står tilbage til besvarelse må dermed være, hvorfor staten alligevel forsøgte at foretage en indgriben i pressefriheden, når dette ikke ville kunne ændre på det faktum at materialet var tilgængeligt digitalt inden politikken offentliggjorde den? En symbolsk gestus med andre ord. En gestus hvis bagvedliggende motiver forhåbentligt vil komme frem i de kommende uger.

    Flere mulige svar trænger sig efter min mening på, uden at jeg skal hævde at listen er udtømmende.

    1) Der er selvfølgelig den mulighed at bogen ER potentielt skadelig og dermed ikke burde have været udgivet. Her er Politiken i mine øjne stadig fritaget for ansvar, da bogens indhold allerede var kendt og digitalt distribueret. Her er kun tilbage at tilskrive ansvaret til forsvaret selv og undres over hvorfor der ikke er blevet udvist rettidigt omhu. Kan i dette scenarium kun tolkes som manglende kommunikation og inkompetence på flere niveauer.

    2) Hvis forsvarchefens brev er initieret på regeringsniveau, er det måske endnu et eksempel på magtarrogance, som ofte kendetegnes ved en eklatant undervurdering af offentlighedens evne til at interessere sig længere og dybere for forhold, der ikke tåler dette fokus fra presse/offentligheden.

    3) En tredie mulighed er, at forsvaret blot ønsker, med forsøget på at stoppe “jæger”, at intimidere andre offentligt ansatte, som måtte gå med planer om at udtale sig om offentlige processer, beslutninger, handlinger og anliggender. Til trods for deres grundlovssikrede ret til at udtale sig frit, så længe de ikke er for tæt på den politiske beslutningsproces. En af flere måder såden et forsøg på at tage modet fra andre på, er netop at sikkerhedsliggøre en persons udsagn og så tvivl om hendes/hans motiver.

    Simon Vesth Hansen

Skriv et svar til Gotiska klubben Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *