Prøver Facebook at indlemme internettet?

Jeg er på samme tid betaget og skeptisk overfor Facebook: På den ene side havde jeg for 5 år aldrig troet at det skulle lykkes at skabe et verdensomspændende netværk, baseret på ét firmas lukkede kode – men det er lykkedes. På den anden side ser jeg nogle uhyggelige tekniske aspekter af Facebook, som kan give anledning til konspirationsteorier.
Internettet er kun blevet til det, det er i dag, fordi det er baseret på åbne standarder. Derved kan alle programmører for så vidt skrive deres egne programmer, som alle kan kommunikere sammen. Facebooks forsøg på at lukke internettet (altså ikke slukke ;-) minder mistænkeligt meget om Apples fascistiske forsøg på at styre sin egen platform. I modsatte ende står Google.

Links fra Facebook har egenskaben rel=”nofollow” og bidrager derfor ikke til at “binde internettet sammen”
Søgemaskiner som Google indekserer kort fortalt websider sådan, at de sider, der linkes mest til, får højest placering i søgeresultaterne. Så mens Facebook gladeligt tager imod links, så linker den ikke videre til eksterne sider – kun til andre Facebook-sider. Derved bliver det en “endestation” på nettet.
Nuvel, man kan forestille sig at det er en beslutning, der er truffet for at begrænse SPAM-mængden – men SPAM kan altså stoppes på andre måder: SPAM-brugere på Facebook vil netop være kendetegnet ved at komme i klynger, fordi man for det meste kun er venner med mennesker, man kender. Derfor burde det være forholdsvist uproblematisk at fjerne rel=nofollow. Da Google i 2005 sammen med en række bloggingsoftware-producenter indførte rel=”nofollow” var tanken at bremse SPAM i kommentar-felterne, men ikke at stoppe med at indeksere links blogindlæg.
I en tid, hvor Facebook vinder frem, og folk til stadighed deler links via Facebook, saboterer Facebook samtidig konkurrenter som fx Googles søgeresultater. Det er bekymrende, fordi det giver et mindre sammenhængende internet for alle andre end Facebook. Facebook er dog ikke alene om denne uskik.

E-mail via Facebook
Facebook har sit eget, lukkede beskedsystem. Der er en række begrænsninger ift. e-mail: Man kan ikke få at vide om en besked er blevet læst (Selvom Facebook registrerer det), man kan ikke vedhæfte filer, man kan ikke ændre modtagere af en mail, når de er valgt i første omgang, man kan ikke videresende osv. Alt i alt grunde nok til at jeg foretrækker god, gammeldags e-mail. Ikke desto mindre har man siden 2007 kunnet sende e-mails fra Facebook, men disse emails kan ikke besvares uden at modtageren åbner en Facebook-konto. Facebook skriver dog kæphøjt:

These changes mean that there’s no need to switch between Facebook and email for your daily communication needs.

Det er sikkert fikst i et kortsigtet økonomisk sigte, men det hjælper ikke til Internettets integration.
Siden Facebook for cirka et år siden indførte brugernavne har jeg spekuleret i hvornår de åbner deres egen e-mail-tjeneste. TechChrunch har allerede i februar beskrevet dette som Project Titan. Rygtet siger at der kommer IMAP/POP3-understøttelse – det tvivler jeg nu på sker i første omgang. Ikke desto mindre vil en emailtjeneste være et forsøg på at overtage endnu mere brugerinformation.


Ingen Facebookfadæse fra Helle Thorning-Schmidt

Det kører i øjeblikket en usædvanligt plat historie i pressen om at Helle Thorning-Schmidt har fået fjernet en bruger fra Facebook på grund af SPAM: Brugeren havde gentagne gange stillet et sarkastisk spørgsmål til Fair Løsning.

Medierne, fx Berlingske behandler ukritisk historien og udstiller Thorning som den onde. So far. Det virker som en simpel plantet historie fra Thornings modstandere.

Bloggeren Lars Hvidberg mener at Thorning har begået en brøler. Han har ret i at Thorning kan virke som en sur, gammel tante, når hun (altså hendes sekretærer) ikke besvarer spørgsmål fra de potentielle vælgere.
Men ligesom resten af de danske medier, jeg har læst historien i, så tænker Lars Hvidberg ikke over at kun Facebook ved, hvor mange udover Thornings sekretær, der har rapporteret misbruget – og det er jo misbrug, når brugeren dobbeltposter sine spørgsmål.

En anden blogger, Trine-Maria Kristensen, har til gengæld en vigtig pointe om at politikerne stadigt ikke har forstået at Facebook er et åbent medie, og ikke bare en envejskanal.

At der er spørgsmål, Thorning ikke  behøver sare på, står klart: Nogle spørgsmål er for platte eller dumme.
Men i stedet for at slette brugernes indlæg, så skal man gøre opmærksom på at man ikke ønsker at svare på uordentlige formuleringer. På den måde fremmes samtalen, og alle andre brugere kan naturligvis forstå at man ikke ønsker at følge laveste fællesnævner i debatten.
Thorning kan dog ikke klandres for at have slettet en bruger – for det er Facebooks korps, der har sørget for det – ganske enkelt fordi brugeren har overtrådt Facebooks reglement.


Mangel på eksamensanonymitet på Statskundskab i Århus

I Statskundskabs institutblad Kandestøberen har der de seneste måneder været diskuteret eksamensanonymitet, fordi nogle studerende ved en fejl blev bedt om at skrive deres fulde navn på, fordi de hemmelige eksamensnumre er blevet afskaffet med et pennestrøg. Jeg denne måned et indlæg på side 39, hvor jeg hævder at anonymiteten er blevet fuldstændigt bortskaffet ved de skriftlige eksaminer:

Forfejlet diskussion om anonymitet
Studienævnets godkendelse af overgangen fra eksamensnumre til studiekortsnumre har haft konsekvenser, der formentlig overrumplede studienævnet


Politikerne bruger (også) ghostwriters på Facebook

Nogle nyheder kan næsten ikke overraske. I dag fortæller Politiken at Løkke får hjælp til at opdatere sin Facebook-profil og at Politikere skriver næsten ingenting selv.
I det mindste er Lars Løkke ærlig omkring hvad han selv opdaterer, og hvad hans pressetjeneste klarer for ham. Befolkningen har formentlig også respekt for den prioritering af tiden.
Det er en slet bevaret hemmelighed at det ikke er politikerne der skriver deres egne læserbreve. Derfor er det heller ingen overraskelse at blogindlæg m.v. skrives af pressetjenesten eller engagerede partisoldater.


Facebookratiet skal ikke afskrives – det skal bruges!

Jeg har en kommentar i Ræson Ugemagasin 21. april 2010. Indledningen lyder således:

I artiklen ”Facebookrati?” i RÆSON ugemagasin nr. 11 2010, sætter Rasmus Tue Pedersen spørgsmålstegn ved Facebooks nytte i en dansk politisk kontekst. Lad mig begynde hvor Rasmus Tue Pedersen slap, ved at stille spørgsmålet: Kommer de sociale medier til at afgøre næste Folketingsvalg? Mit svar er nej. Men de kommer til at influere!

Kommentaren i sin helhed kan læses på ræson.dk eller som e-mag på Issuu


Om blogging – for begyndere

Efterhånden som blogging er blevet mere udbredt, har mange ikke-nørder kastet sig over mediet. Desværre har de mindre befarne bloggere ikke helt forstået de centrale begreber. Jeg vil derfor forsøge at gennemgå disse:

  • En blog: Selve mediet, hvor der skrives. Svarer i den klassiske medieterminologi til en avissektion. Blog er en sammentrækning af web og log, altså webdagbog, fordi det oprindeligt var ment som en slags journal.
  • En blogpost, et blogentry eller, fordansket, et blogindlæg. Et enkelt indlæg. Mange forveksler “blogindlæg” med “blog”. Svarer til en avisartikel.
  • Et blogunivers eller en blogportal: Samlinger med mange blogs. Fx wordpress.com, blogspot.com, blogs.berlingske.dk, blog.politiken.dk eller jp.dk/blogs/. Svarer til en avis.

Dertil kommer det mest basale: At blogging handler om tovejskommunikation: Det er vigtigt at udnytte kommentarmulighederne, og skrive frem og tilbage. Mange begyndere glemmer at kommentere andres kommentarer, og derved mistes interaktiviteten.

Derfor et par ekstra begreber:

  • Kommentar: Det er her, blogs adskiller sig fra tidligere “dagbogssider”.
    Det er blevet kutyme for at skrive @Personnavn når man henvender sig til andre på de blogs, der ikke har mulighed for trådet kommentarstruktur (Dvs. hvor man kan besvare kommentarer).
  • Linkbacks, herunder trackbacks og pingbacks: Når der sker en henvisning fra ét blogindlæg til et andet (typisk på forskellige blogs). Det giver sammenhæng mellem forskellige blogs. Læs Wikipedia-artiklen.
  • Blogosfære (blogosphere): En sfære af sammenhængende blogs, der er linket sammen ved hjælp af linkback-teknikker. Overskrift.dk er en indgang til den danske blogosfære.

En sidste opfordring til nybegynderne er at tænke på mediet som hypertekst og ikke traditionel tekst: Links skal være integreret i teksten, dvs. man skal formulere sig ligefrem, og dernæst linke ved hjælp af de ord, der peger på siden. Mange nybegyndere formulerer sig a’la “Klik her“.

Jeg kan i øvrigt anbefale Harddisken på P1, der i uge 14 2010 havde tema om blogs.


Straf – og udstød!

Straf og udstød – sådan er taktikken. Straffen tager samfundet sig af, mens arbejdsgiverne sørger for udstødelsen.

Hvis man vil have en lavere recidivrate, skal man netop hjælpe forbryderne til at undgå at begå kriminalitet igen. Det er gavnligt både for forbryderen, fremtidige ofre og samfundet!

Derfor er det egentlig tosset at arbejdsgiverne i så høj grad kræver straffeattester for ansættelse som dit og dat. Det er de færreste jobs hvor der egentlig er brug for at være fuldstændigt sikre på at medarbejderne aldrig har lavet ballade (Til dette har vi sikkerhedsgodkendelser hos PET).

Lidt hårdt skåret op, så er der i mine øjne ingen problemer i at en dømt pædofil får job som flaskedreng, og at en tasketyv får job som pædagogmedhjælper. Men hvis man byttede om på de to jobs, tror jeg alle er enige om at der er problemer.

Derfor må løsningen ligge hos arbejdsgiverne. Straffeattesterne må gerne gøres bredere, så de omfatter fx skattesnyd, men samtidig skal arbejdsgiverne være lidt mere large i forhold til hvilke typer forbrydelser de mener er upassende. Ingen har gavn af at isolere de tidligere kriminelle, for det skaber kun mere kriminalitet!


Smarte, danske Android-programmer (Virker på min HTC Hero)

Jeg kæmper en brav kamp for at undgå at købe en iPhone. For få dage siden købte jeg en HTC Hero, og den ser rigtig lovende ud – eneste minus indtil videre er at jeg har leget så meget med telefonen at batteriet hurtigt er blevet drænet.

Android Market byder på oceaner af små programmer. Desværre har man ikke kunnet søge efter sprog (men man kan søge på ordene dansk, danmark og dk, hvilket giver et overblik over det danske marked).

Jeg vil her liste de danske programmer, jeg indtil videre har fundet mest nyttige (i omvendt prioriteret rækkefølge – man gemmer jo det bedste til sidst):


Dansk Folkeparti ødelægger vores demokrati indefra

Ved finanslovsforhandlingerne siden 2001 benytter Dansk Folkeparti, i egenskab af støtteparti, chancen til at presse VK-regeringen for at få gennemført egne initiativer. Der plejer, ifølge traditionen, at blive delt små lunser ud. Økonomisk set plejer det at handle om peanuts i forhold til det samlede finanslovsbudget, og derfor er lunserne ofte mere symbolske end reelle.

I Finanslovsforhandlingerne anno 2009, som netop nu foregår, har Dansk Folkeparti fået udstillet sig selv på flere fronter. Blottet, om man vil.

Dansk Folkeparti er en ulv klædt i fåreklæder. Gennem sine nøje kalkulerede populistiske dagsordener, er man i fuld gang med at ødelægge demokratiet indefra.

Der skal ikke herske usikkerhed om at Dansk Folkeparti, stik imod den nuværende trend, ønsker en stærk topstyring – det ses både på partiets interne linjer, og også på hvordan man ønsker Danmark forvaltet.
Partiet vælger at omgøre kommunernes demokratiske beslutninger om at sætte prisen på mad, som kommunalbestyrelserne ønsker. I en kommunalbestyrelse skal der gennemføres mange økonomiske prioriteringer, og jeg føler mig overbevist om at kommunalpolitikerne forsøger at besparelser skal ramme borgerne så lidt som muligt. Men ikke desto mindre har man i nogle kommuner valgt at sætte madprisen til en takst, som Dansk Folkeparti synes er urimelig høj.
Derfor har Dansk Folkeparti, i sin skruppelløshed, fået omgjort kommunernalbestyrelsernes demokratiske beslutninger.

Dansk Folkeparti ønsker også helt klart at ødelægge regionerne indefra. Det er den krig, kæmpes i forhandlingerne. Om et vestjysk supersygehus skal placeres ved Herning eller Holstebro er en sag, som mange vestjyder har en følelsesmæssig involvering i – men meget få har faglig indsigt til at kunne træffe den bedste beslutning. I Midtjylland har regionsrådet truffet en demokratisk beslutning om at placere supersygehuset ved Herning. Overvejelsen om transporttiden har indgået i regionspolitikernes beslutningsgrundlag, men Dansk Folkeparti forventer at kunne hente stemmer ved at omgøre denne beslutning.
At lokale politikere har truffet en demokratisk beslutning er Dansk Folkeparti, for at sige det på præcist dansk, skideligeglade med. Man i finanslovsforhandlingerne på for at få omgjort endnu en demokratisk beslutning. Tilmed håber man på at kunne tildele Lars Løkke en politisk lussing, fordi han kom til at nævne det vestjyske sygeshus’ placering i sin åbningstale.
Det er noget populistisk svineri!

Regionerne står snart for fald. Det er Dansk Folkepartis ønske. Og hvis ikke Grundloven stod i vejen, ville partiet arbejde mere aktivt for at aflive det kommunale selvstyre.

Dansk Folkeparti fremstiller sig selv som demokratiets vogtere, når der fx er tale om den form for ytringsfrihed, der gavner partiet selv. Når nogen tør at stille sig imod partiets populistiske synspunkter, som vi fx har set Hans Jørgen Bonnichsen, skal de slagtes med.

Vi er nødt til at bevare demokratiet på de lokale niveauer, for ellers mister borgerne endnu mere indflydelse på de beslutninger, der vedrører dem. Men demokrati er i virkeligheden ikke noget, Dansk Folkeparti ønsker. Partiets dagsorden er at problemerne ikke skal diskuteres – modstanderne skal blot smides på porten.