Brian Mikkelsen: Hunde skaber terror

Søndag aften i TV 2 Nyhederne blev justitsminister Brian Mikkelsen interviewet omkring den danske hundelovgivning. En kamphund skambed umotiveret en hest 11. april, og hunden er endnu ikke blevet aflivet. I den forbindelse leverede han nogle meget mærkværdige udtalelser, som jeg her vil citere. Det er ikke fordi jeg mener at man ingen restriktioner skal have på hundeejerskab, men Brian Mikkelsen sætter hundene ind i sammenhænge, hverken jeg eller de forstår.

“Altså de her aggressive hunde, de skaber terror og frygt blandt almindelige mennesker og dyr”.

Jeg ved ikke hvilken terrordefinition, Brian Mikkelsen benytter sig af, men jeg har aldrig hørt om en terrordefinition, der omfatter dyrs handlinger. Jeg holder mig til politisk motiverede og organiserede voldshandlinger med et formål om at skabe frygt – det er underforstået at her tales om menneskelige handlinger.
Ét eksempel er dog ikke nok i det 5½ minut lange tv-indslag:

“Så har vi nogle aggressive kamphunde, som jeg slet ikke mener hører til i det danske samfund, og dem burde man jo give et los bagved, hvis de er til fare for andre”.

Når man taler om “det danske samfund”, så menes der en gruppe af mennesker. Der er vel at mærke tale om dyr, som er under ejerskab af hundeejere. Disse kamphunde lever ikke vildt!

I min (lidt vidtgående) tolkning er det et endnu et forsøg på at dæmonisere alt, der ikke er kolonihavedansk: Ordet kamphunde kan nemt udskiftes med fx ‘indvandrere’ etc. – og så lyder det pludselig som noget man, nærmest ordret, har hørt så ofte før fra højrefløjen. Der er i hvert fald god mulighed for en diskursanalyse med dette i fokus.

Måske har Brian Mikkelsen gang i at udvide begrebsrammen for hvad der er udansk. Jeg håber blot at han har talt fuldstændig nonsens.

One thought on “Brian Mikkelsen: Hunde skaber terror

  1. Morgenaviserne er røget ind i en noget uheldig vane. Det samme er det folkelige TV2. Handler “nyhederne” ikke om Anni Fønsbys rufferisag, handler de om afbrændte marsvin og kamphunde der går amok på heste.

    Til det vil jeg tildele kommentaren:Vor herre bevares! Der findes langt vigtigere ting i verden end ligegyldige dyr – så som mennesker. Menneske først!

Skriv et svar til Tinne Hjersing Knudsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *