Politikerne bruger (også) ghostwriters på Facebook

Nogle nyheder kan næsten ikke overraske. I dag fortæller Politiken at Løkke får hjælp til at opdatere sin Facebook-profil og at Politikere skriver næsten ingenting selv.
I det mindste er Lars Løkke ærlig omkring hvad han selv opdaterer, og hvad hans pressetjeneste klarer for ham. Befolkningen har formentlig også respekt for den prioritering af tiden.
Det er en slet bevaret hemmelighed at det ikke er politikerne der skriver deres egne læserbreve. Derfor er det heller ingen overraskelse at blogindlæg m.v. skrives af pressetjenesten eller engagerede partisoldater.


Facebookratiet skal ikke afskrives – det skal bruges!

Jeg har en kommentar i Ræson Ugemagasin 21. april 2010. Indledningen lyder således:

I artiklen ”Facebookrati?” i RÆSON ugemagasin nr. 11 2010, sætter Rasmus Tue Pedersen spørgsmålstegn ved Facebooks nytte i en dansk politisk kontekst. Lad mig begynde hvor Rasmus Tue Pedersen slap, ved at stille spørgsmålet: Kommer de sociale medier til at afgøre næste Folketingsvalg? Mit svar er nej. Men de kommer til at influere!

Kommentaren i sin helhed kan læses på ræson.dk eller som e-mag på Issuu


Om blogging – for begyndere

Efterhånden som blogging er blevet mere udbredt, har mange ikke-nørder kastet sig over mediet. Desværre har de mindre befarne bloggere ikke helt forstået de centrale begreber. Jeg vil derfor forsøge at gennemgå disse:

  • En blog: Selve mediet, hvor der skrives. Svarer i den klassiske medieterminologi til en avissektion. Blog er en sammentrækning af web og log, altså webdagbog, fordi det oprindeligt var ment som en slags journal.
  • En blogpost, et blogentry eller, fordansket, et blogindlæg. Et enkelt indlæg. Mange forveksler “blogindlæg” med “blog”. Svarer til en avisartikel.
  • Et blogunivers eller en blogportal: Samlinger med mange blogs. Fx wordpress.com, blogspot.com, blogs.berlingske.dk, blog.politiken.dk eller jp.dk/blogs/. Svarer til en avis.

Dertil kommer det mest basale: At blogging handler om tovejskommunikation: Det er vigtigt at udnytte kommentarmulighederne, og skrive frem og tilbage. Mange begyndere glemmer at kommentere andres kommentarer, og derved mistes interaktiviteten.

Derfor et par ekstra begreber:

  • Kommentar: Det er her, blogs adskiller sig fra tidligere “dagbogssider”.
    Det er blevet kutyme for at skrive @Personnavn når man henvender sig til andre på de blogs, der ikke har mulighed for trådet kommentarstruktur (Dvs. hvor man kan besvare kommentarer).
  • Linkbacks, herunder trackbacks og pingbacks: Når der sker en henvisning fra ét blogindlæg til et andet (typisk på forskellige blogs). Det giver sammenhæng mellem forskellige blogs. Læs Wikipedia-artiklen.
  • Blogosfære (blogosphere): En sfære af sammenhængende blogs, der er linket sammen ved hjælp af linkback-teknikker. Overskrift.dk er en indgang til den danske blogosfære.

En sidste opfordring til nybegynderne er at tænke på mediet som hypertekst og ikke traditionel tekst: Links skal være integreret i teksten, dvs. man skal formulere sig ligefrem, og dernæst linke ved hjælp af de ord, der peger på siden. Mange nybegyndere formulerer sig a’la “Klik her“.

Jeg kan i øvrigt anbefale Harddisken på P1, der i uge 14 2010 havde tema om blogs.


Straf – og udstød!

Straf og udstød – sådan er taktikken. Straffen tager samfundet sig af, mens arbejdsgiverne sørger for udstødelsen.

Hvis man vil have en lavere recidivrate, skal man netop hjælpe forbryderne til at undgå at begå kriminalitet igen. Det er gavnligt både for forbryderen, fremtidige ofre og samfundet!

Derfor er det egentlig tosset at arbejdsgiverne i så høj grad kræver straffeattester for ansættelse som dit og dat. Det er de færreste jobs hvor der egentlig er brug for at være fuldstændigt sikre på at medarbejderne aldrig har lavet ballade (Til dette har vi sikkerhedsgodkendelser hos PET).

Lidt hårdt skåret op, så er der i mine øjne ingen problemer i at en dømt pædofil får job som flaskedreng, og at en tasketyv får job som pædagogmedhjælper. Men hvis man byttede om på de to jobs, tror jeg alle er enige om at der er problemer.

Derfor må løsningen ligge hos arbejdsgiverne. Straffeattesterne må gerne gøres bredere, så de omfatter fx skattesnyd, men samtidig skal arbejdsgiverne være lidt mere large i forhold til hvilke typer forbrydelser de mener er upassende. Ingen har gavn af at isolere de tidligere kriminelle, for det skaber kun mere kriminalitet!


Smarte, danske Android-programmer (Virker på min HTC Hero)

Jeg kæmper en brav kamp for at undgå at købe en iPhone. For få dage siden købte jeg en HTC Hero, og den ser rigtig lovende ud – eneste minus indtil videre er at jeg har leget så meget med telefonen at batteriet hurtigt er blevet drænet.

Android Market byder på oceaner af små programmer. Desværre har man ikke kunnet søge efter sprog (men man kan søge på ordene dansk, danmark og dk, hvilket giver et overblik over det danske marked).

Jeg vil her liste de danske programmer, jeg indtil videre har fundet mest nyttige (i omvendt prioriteret rækkefølge – man gemmer jo det bedste til sidst):


Dansk Folkeparti ødelægger vores demokrati indefra

Ved finanslovsforhandlingerne siden 2001 benytter Dansk Folkeparti, i egenskab af støtteparti, chancen til at presse VK-regeringen for at få gennemført egne initiativer. Der plejer, ifølge traditionen, at blive delt små lunser ud. Økonomisk set plejer det at handle om peanuts i forhold til det samlede finanslovsbudget, og derfor er lunserne ofte mere symbolske end reelle.

I Finanslovsforhandlingerne anno 2009, som netop nu foregår, har Dansk Folkeparti fået udstillet sig selv på flere fronter. Blottet, om man vil.

Dansk Folkeparti er en ulv klædt i fåreklæder. Gennem sine nøje kalkulerede populistiske dagsordener, er man i fuld gang med at ødelægge demokratiet indefra.

Der skal ikke herske usikkerhed om at Dansk Folkeparti, stik imod den nuværende trend, ønsker en stærk topstyring – det ses både på partiets interne linjer, og også på hvordan man ønsker Danmark forvaltet.
Partiet vælger at omgøre kommunernes demokratiske beslutninger om at sætte prisen på mad, som kommunalbestyrelserne ønsker. I en kommunalbestyrelse skal der gennemføres mange økonomiske prioriteringer, og jeg føler mig overbevist om at kommunalpolitikerne forsøger at besparelser skal ramme borgerne så lidt som muligt. Men ikke desto mindre har man i nogle kommuner valgt at sætte madprisen til en takst, som Dansk Folkeparti synes er urimelig høj.
Derfor har Dansk Folkeparti, i sin skruppelløshed, fået omgjort kommunernalbestyrelsernes demokratiske beslutninger.

Dansk Folkeparti ønsker også helt klart at ødelægge regionerne indefra. Det er den krig, kæmpes i forhandlingerne. Om et vestjysk supersygehus skal placeres ved Herning eller Holstebro er en sag, som mange vestjyder har en følelsesmæssig involvering i – men meget få har faglig indsigt til at kunne træffe den bedste beslutning. I Midtjylland har regionsrådet truffet en demokratisk beslutning om at placere supersygehuset ved Herning. Overvejelsen om transporttiden har indgået i regionspolitikernes beslutningsgrundlag, men Dansk Folkeparti forventer at kunne hente stemmer ved at omgøre denne beslutning.
At lokale politikere har truffet en demokratisk beslutning er Dansk Folkeparti, for at sige det på præcist dansk, skideligeglade med. Man i finanslovsforhandlingerne på for at få omgjort endnu en demokratisk beslutning. Tilmed håber man på at kunne tildele Lars Løkke en politisk lussing, fordi han kom til at nævne det vestjyske sygeshus’ placering i sin åbningstale.
Det er noget populistisk svineri!

Regionerne står snart for fald. Det er Dansk Folkepartis ønske. Og hvis ikke Grundloven stod i vejen, ville partiet arbejde mere aktivt for at aflive det kommunale selvstyre.

Dansk Folkeparti fremstiller sig selv som demokratiets vogtere, når der fx er tale om den form for ytringsfrihed, der gavner partiet selv. Når nogen tør at stille sig imod partiets populistiske synspunkter, som vi fx har set Hans Jørgen Bonnichsen, skal de slagtes med.

Vi er nødt til at bevare demokratiet på de lokale niveauer, for ellers mister borgerne endnu mere indflydelse på de beslutninger, der vedrører dem. Men demokrati er i virkeligheden ikke noget, Dansk Folkeparti ønsker. Partiets dagsorden er at problemerne ikke skal diskuteres – modstanderne skal blot smides på porten.


Medierne svigter, når de ikke forklarer baggrunden

Claus Hjort Cheney

Claus Hjort Cheney

I sidste uge blev der forhandlet om udmøntning af globaliseringsforligets midler. På et tidspunkt, nåede temperaturen i forhandlingslokalet frysepunktet, og Socialdemokratiet og Radikale forlod forhandlingerne. Hjorth opsagde forliget (efter sigende i et raserianfald). Og endelig fandt parterne hinanden efter en ordentlig omgang offentligt skænderi.

Den borgerlige kommentator Henrik Qvortrup forklarede på TV2 at Hjorts manøvre var lidt usædvanlig. Den lidt mere venstreorienterede Peter Mogensen kalder Hjort “den store forligsbryder“. Der er masser af snak om processen og den spin, der foregår. Og der produceres i kilovis af avisartikler, analyser, tv-indslag om proces, motiver og spin. Kampens vindere og tabere bliver udråbt.

Men for er substansforklaringen?

Jeg har fulgt udviklingen i mange medier, men har stadig til gode at få substansforklaringen: Medierne forklarer ikke hvad et forlig er, hvilke (uformelle) regler der eksisterer for disse. Jeg kan simpelthen ikke få øje på én eneste forklaring af substansen midt i alt dette drama.

Derfor kommer det til at virke som drama, men ikke reel politik.

Når medierne kun afdækker spin’et, opfylder de ikke deres demokratiske funktion.


Personal watchlist through RSS from Wikipedia

MediaWiki, which runs the famous Wikipedia-sites, has an API available, which makes it possible to get RSS-feeds. Through these RSS-feeds, you can even get your personal watchlist.

The API is documented, but I found it more useful to visit the actual API.php script (this is for the English Wikipedia, you can just change the en at the beginning of the URL).

To get your personal watchlist as an RSS-feed, you have to set up a personal token on your Preferences->Watchlist page, and input a token. The nice coders at MediaWiki thought you wanted some privacy, so you can use the given 25-character tokens.

Then go to the feed URL, which could be something like http://en.wikipedia.org/w/api.php?action=feedwatchlist&wlowner=kezze&wltoken=e5d7a983d213352dc135691217cb21629c71ccfc , i.e. http://en.wikipedia.org/w/api.php?action=feedwatchlist&wlowner=USERNAME&wltoken=TOKEN . Substitute USERNAME and TOKEN with your own data.

My personal preference is to get 72 hours (which is the maximum) of updates and all the revisions (not only the most recent one). This way, the URL is something like
http://en.wikipedia.org/w/api.php?action=feedwatchlist&allrev&hours=72&wlowner=USERNAME&wltoken=TOKEN – and for the Danish Wikipedia, which I’m mostly using, the URL is http://da.wikipedia.org/w/api.php?action=feedwatchlist&allrev&hours=72&wlowner=USERNAME&wltoken=TOKEN.


Radiodebat om Kongehuset

Netværket på P1 handlede i dag om Kongehuset:

Kan man overhovedet have et arveligt monarki i et moderne samfund, der kalder sig demokratisk? I kølvandet på afstemningen om tronfølgeloven blev Den Republikanske Grundlovsbevægelse stiftet. Bevægelsen arbejder for at afskaffe kongehuset.

Jeg blev interviewet kort (17:47 inde i klippet), som repræsentant for Den Republikanske Grundlovsbevægelse, hvor jeg redegjorde for bevægelsens ønske, og kritiserede at Kongehuset var hævet over loven.
Nu er det endeligt slut med satiren fra Royal Ungdom (Efter Royal Ungdom lukkede sig selv, er jeg stadig blevet ringet op af nogle journalister, der ikke havde fanget glimtet i øjet), og så må vi tage arbejdshandskerne på, for at få afskaffet udemokratiske og forældede institutioner, så vi i Danmark kan pryde os med et ægte demokrati med folkevalgte ledere.

Udsendelsen kan hentes/streames.


Bør man forbyde noget, før det har været i Fogedretten?

Man kan sige meget om Politikens beslutning om at optrykke Jæger – i krig med eliten. Jeg må erklære mig enig med Thøger Seidenfaden på grund af ytringsfriheden – og fordi modargumenterne er for tynde.

Mange politikere, herunder Statsministeren, revser Thøger Seidenfaden. Niels Helveg Petersen tager ham i forsvar. De, der revser Thøger Seidenfaden, har åbenbart ikke forstået noget som helst om denne sag. Thøger Seidenfaden er godt klar over at publiceringen kan resultere i retsmæssige konsekvenser – og han har analyseret sig frem til at han er parat til at løbe risikoen – og så tage skraldet bagefter. Han vil ikke acceptere censur, som er hvad denne sag dybest set handler om (Der er dog også konspirationsteorier på banen).

Publiceringen af bogen er ikke ulovlig – endnu! Man er jo, som bekendt, uskyldig indtil andet er bevist. Mange andre handlinger finder sted, selvom der er verserende retssager: Kunne man mon finde på at undlade at parkere sin bil, blot fordi der er en verserende sag ved Højesteret? Det ville jo være tåbeligt!

Hvis Forsvaret mener dets metoder er blevet kompromitteret, så må det jo ændre sine metoder for at soldaters liv ikke bringes i fare. Og hvis de er blevet kompromitteret, så vil Forsvaret jo også vinde en fremtidig retssag.
Det er alt, alt for sent at forsøge at censurere – og det er helt ude af trit med den digitale virkelighed.

UPDATE 16. september 23.00: Thøger Seidenfaden hævdede at der blev offentliggjort 5-6 år gamle metoder, hvorefter Søren Gade afslørede i DR2’s Deadline 22.30 at “metoderne er de samme”. Så har forsvarsministeren jo selv bedt om det – det var lige den brik Taleban manglede!