4th of July

Min familie og jeg havde en lang flyvetur, hvor vi lettede fra Kastrup klokken lidt over 7 om morgenen, mellemlandede i Heathrow og til sidst landede i San Francisco klokken 1 om eftermiddagen, lokal tid. I San Francisco stod min værtsfamilie bestående af Troy, Sandy, Matthew og Renee med danske og amerikanske flag, og ventede på os. Jeg blev så begejstret da jeg så dem, at jeg helt glemte min bagagevogn idet jeg løb hen til dem. Vi hentede vores Mercury Mountaineer, som er en firehjulstrækker med plads til 7 mennesker (faktisk ren blær) og kørte så hjem til Merced, hvor min værtsfamilie boede. Min familie var helt enormt udmattede, og vi faldt hurtigt i søvn.

Næste morgen vågnede jeg som den første klokken 7. Der er en mærkelig form for jetlag, som jeg tror jeg lider af, hvor jeg kun behøver at sove et minimum af timer for så at være frisk tidligt den næste dag. Vi kørte rundt og fik set Merced i dagslys. Jeg købte mig et nyt digitalkamera, et Canon Powershot A80. Det er så kompakt, at det passer i lommen, og vigtigst af alt tager det enormt flotte billeder, som I nok skal få at se.
Da det var Matthews fødselsdag kom “vores” bedsteforældre, Gram og Grandpa, og vi spiste middag sammen. Sent på aftenen tog jeg over for at se min mexicanske ven Bernal, som var på arbejde på en restaurant. En af mine veninder, Rachel, kom så snart jeg ringede til hende, og vi sad og snakkede længe.

Fredag og lørdag gik også med at møde alle de gamle venner. Det var var helt overvældende at opleve hvor mange der rent faktisk kunne huske mig. Jeg havde hele det seneste år gået med en lille skrækkelig tanke om, at der ikke var nogen der gad mig når jeg kom tilbage, men heldigvis holdt den ikke stik. Jeg var også på shopping, og fik nogle Levi’s til den nydelige pris af $16 stykket. Det er meget rart at prisniveauet herovre er så lavt.
Matthew og jeg var sammen med vores fælles ven, Dan, som er en yderst velformuleret og erklæret konservativ. Vi fik ham overtalt til at tage med ind og se Fahrenheit 9/11, og det var en hamrende god, men ensidig dokumentarfilm. Michael Moore havde gjort sit arbejde meget grundigt, da han gik til bunds i forholdet mellem Bush-familien og de rige Saudiarabere. Det var meget spændende. Så kørte han over i en mere eller mindre patriotisk, tårepirrende del af filmen, hvor en grædende mor blev interviewet om det meningsløse tab af hendes søn, som var udstationeret i Irak. Heldigvis kom vi tilbage i det for Moore klassiske, humoristiske spor, hvor han gav et indblik i livet som amerikansk soldat i Irak. Filmen er bestemt seværdig, ligegyldigt om man interesserer sig for USA’s udenrigspolitik, eller ej!
Om aftenen var vi til surpriseparty hos Jon, og jeg tog videre til min Andy, hvor vi sad 8 fyre og spillede Halo på xbox til godt over midnat.
Søndag var så det første besøg i Central Presbyterian Church, hvor min værtsfamilie er medlemmer. Der var igen en masse af mine venner, som blev glade for at se mig, og jeg følte for alvor at jeg var kommet tilbage. Om aftenen var der så Fellowship, og det tog jeg til sammen med Renee og min søster Marie, og det var en lidt blandet oplevelse, for de af mine venner der plejede at komme var ligesom jeg blevet et år ældre, og var derfor begyndt at gå til College Group i stedet. Det må jeg tage til næste gang.

Mandag morgen kørte vi til Yosemite National Park, hvor vi skulle på camping. Matthew var ikke med, fordi han skulle rejse til Indien for at besøge sin kæreste Nayantara og møde hendes familie. Vi havde en hyggelig første dag med nogle små vandreture i bjergene og engene og sidst på eftermiddagen tog vi til Toulumne, som ligger i øst, hvor vi skulle overnatte. Solen havde skinnet hele dagen, men da vi kørte op i bjergene til Toulumne faldt temperaturen lynhurtigt 20 grader og på et tidspunkt sneede det ovenikøbet. Min værtsfamilie havde pakket en hel trailer med campingting. De havde ALT med, og jeg har aldrig prøvet at campere så luksuriøst før. De havde også alt for mange soveposer med. Troy og Sandy havde 2 hver, Renee havde 3 og mine forældre måtte nøjes med én hver. Tilbage stod (rettere lå) Marie og jeg uden soveposer, og pisfrøs hele natten. Der var 5 grader udenfor, og jeg var pakket ind i shorts, bukser, 2 trøjer, 2 tshirts, 3 tæpper, og kunne stadig ikke holde varmen. De næste 3 dage var vi på vandreture, kørte ud i ørkenen øst for Sierra Nevada-bjergene og var blandt andet i en 49’er-by kaldet Bodie, som nu var degraderet til spøgelsesby efter guldminedriften lukkede. Jeg fik en sovepose til næste nat, og det gjorde det hele til en meget bedre tur.

Så kom vi hjem til Merced, og igen var jeg sammen med nogle af mine venner. Jeg har endnu ikke nået at se dem alle, men det når jeg nok. I fredags tog jeg med 15 andre på en campingtur med én overnatning. Vi kørte op til en stor sø, der hedder Bass Lake. Nathan, som jeg kørte med, kom først derop sent på aftenen, så vi nåede ikke i vandet, men sad bare oppe til klokken 2 om natten og snakkede nød sommervarmen iført t-shirt og shorts. Da det så blev sengetid kunne vi sove udenfor og vi nåede ikke dugpunktet, så det var kanonlækkert. Vi stod tidligt op og kørte ned til søen, hvor vi badede til omkring middag. Så spiste vi frokost og kørte op til et vandfald i nærheden. Faldet var kun på 2 meter, så vi kunne hoppe ud fra det uden at gøre skade på os selv. Til sidst besteg vi en bjergtop, Fresno Dome, og kørte så hjem til Merced.

I dag var det uafhængighedsdagen, 4th of July. Vi stod op og kørte direkte over i Applegate Park, som ligger i midtbyen. Kirken, som vi går i, havde traditionen tro arrangeret morgenmad bestående af amerikanske pandekager med smør og sirup, bacon og røræg. Det var enormt lækkert. Bagefter var der en rigtig god gudstjeneste, hvor vi var omkring 300 mennesker, og så kørte vi hjem. Vi shoppede lidt om eftermiddagen, for butikkerne her lukker ikke fordi det er helligdag. Om aftenen kørte vi til et universitet, CSU Stanislaus, hvor vi spiste KFC (friturestegt kylling – noget der kun smager godt én gang om året!). Et bigband spillede Star Spangled Banner, et væld af marches og patriotiske sange, og blev afløst af et kraftfuldt og langvarigt fyrværkerishow.

Nu er jeg kommet hjem, klokken er halv to og jeg skal tidligt op i morgen, for vi skal til San Francisco, så Los Angeles og til sidst Las Vegas og Grand Canyon.
Slutteligt må jeg lige nævne at vejret her er noget bedre end det danske. Min far fortalte i morges at det var 16 grader i Danmark. I eftermiddags var det 38 i skyggen – så det må altså være mere end dobbelt så godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *