12 kvadratmeter og fælles toilet

Læserbrev bragt i Politiken 4. januar 2008:

I Politiken kunne man, til mange læseres store forargelse, høre om ældreboliger på “12 kvadratmeter og uden bad og toilet”. Det er selvfølgelig ikke rart at skulle klemme sig ned på så lidt plads.
Der gik også kun én dag inden Karen Jespersen (som vil få ministerpension såfremt hun holder sig på taburetten, og derfor næppe behøver bo så trangt) erklærede at kommuner med dårlige ældreboliger skulle hænges ud.
Det er bare spøjst, der er masser af studerende der bor i lignende boliger – boligforhold, som Ældre Sagen betegner som “uværdige” og “uacceptable” – og de studerende modtager endda en lavere SU-sats (kr. 4.852/md) end folkepensionens grundydelse (kr 4.952/md), begge 2007-tal.
Selvfølgelig kan der være praktiske hensyn af hensyn til ældres mobilitet, men stadig udstiller dette blot dagspressens og politikernes trang til enkeltsagspolitik og fokus på dagsaktuelle emner i stedet for at se på helheden.
Lad os håbe vi får bedre proportioner i 2008. Godt nytår.

Med venlig hilsen
Kristian Risager Larsen
Studerende
Børglumvej 2F, 1., v. 619 (12,5 m² og eget toilet og bad)
8240 Risskov

3 thoughts on “12 kvadratmeter og fælles toilet

  1. bah – tør øjnene. Som studerende ved man jo at der er tale om en midlertidig fase, ikke et sted du sandsynligvis skal skal bebo indtil du dør. Desuden er vi studerende ikke bundet til vores bolig som mange ældre er – de sidder der jo for helvede fra de står op til de vågner, og har ikke andet at tage sig til end at se skod-tv mens vi andre render rundt på diverse fredagsbarer, fodboldbaner, strande og skøjtebaner.

  2. Bah-selv. Det er Ældrebyrden, der bør tørre øjnene. Størstedelen af de gamle krukhusarer har haft et helt liv til at sparre op til deres alderdom. Mange af dem kan hår faktisk råd til at bo på bedre plejehjem.

    En for nyligt offentligjort undersøgelse viste, at hver 3. svenske pensionist var millionær. Jeg har ikke grund til at forestille mig, at det skulle være særligt meget anderledes i danmark.
    Så, hvor er de ældres personlige ansvar henne i den her debat?

  3. Det er nu ikke fordi jeg mener at 12 kvadratmeter er hverken for meget eller for lidt til at være beboeligt.
    Det er fordi der mangler proportioner i de danske medier: Dette vedrører en forholdsvist lille flok pensionister i Lyngby-Taarbæk Kommune. (I øvrigt boliger, der på sigt skal erstattes af mere tidssvarende boliger).

    Der findes mange andre i vores samfund der har det godt. Hverken studerende eller pensionister på højeste folkepensionssats (dvs. dem uden reel opsparing) har det økonomisk set særlig godt. Men hvis man som studerende bor på omkring 12 kvadratmeter og fokuserer på de basale behov (såsom bøger og mad) – så kan man sagtens klare sig på SU. Hvis man derimod har lyst til at gå i byen iført Dolce & Gabbana, så synes jeg ikke der er rimelighed i at samfundet finansierer det ekstraforbrug. Hermed ikke sagt at der ikke er plads til forbedringer på uddannelsesstøtte-området.

    Men der er folk der har det værre: De er endda så svage at de ikke kan råbe om hjælp.

    Skal samfundet finansiere store, lækre boliger?

Skriv et svar til Mads Berggreen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *