• Jeg tager cloud-backup (backup på nettet), og her er Keepit er temmelig billigt (kun 39 kr/md) og ligger på danske servere. Der er ubegrænset plads på Keepit Unlimited, som jeg klart kan anbefale.
  Her mener jeg, at pengene for de fleste brugere er bedst givet ud.
• Til mindre behov kan jeg anbefale Dropbox. Det er et lille program, man installerer på sine computere (og mobiltelefon), som så synkroniserer en mappe op imod en central server. På den måde har man altid nyeste udgave af sine filer – og 30 dages backup. Hvis man installerer programmet på flere computere, kan man synkronisere filer mellem de forskellige computere – eller man kan dele en mappe med andre Dropbox-brugere. Det er også cloud-baseret.
• Min workstation kører med RAID 1, dvs. jeg har 2 harddiske med samme kapacitet, der konstant spejles op imod hinanden.
  RAID er understøttet af de fleste moderne bundkort, og giver kun en anelse dårligere performance. Hvis man har penge nok, kan man også køre andre RAID-varianter.
  Jeg har allerede oplevet, at én af harddiskene stod af. I princippet kunne jeg køre videre uden at genstarte computeren, men jeg valgte nu at slukke computeren, da jeg skulle udskifte den ene harddisk.
• Derudover tager jeg fra tid til anden fuld backup af fotos og filer, når jeg skal besøger mine forældre. Så får jeg mine data opbevaret fysisk væk fra mig selv. Det er en gammel vane, fra før cloud-backup kom ned på almindelige menneskers prisniveau.
  Jeg bruger 7-zip til at pakke alle mine filer ned i arkiver, og krypterer dem med AES-256-kryptering. I praksis betyder det at mine filer er låst med et kodeord. Det tager et par timer hver gang, og jeg har endnu ikke været ude for at det var besværet værd – heldigvis.

Med de fire backupløsninger føler jeg mig temmeligt sikker. På de to første metoder, Keepit og Dropbox, sikrer man sig både mod at ens eget udstyr bryder sammen eller bliver stjålet. Så kan man nemlig forvanske et nørdet ordsprog til “Rigtige mænd græder ikke – de tager backup“.

Indlægget er oprindeligt fra foråret 2010, men er blevet revideret i januar 2012.

copy %systemroot%\winsxs\amd64_microsoft-windows-cleanmgr_31bf3856ad364e35_6.1.7600.16385_none_c9392808773cd7da\cleanmgr.exe %systemroot%\System32
copy %systemroot%\winsxs\amd64_microsoft-windows-cleanmgr.resources_31bf3856ad364e35_6.1.7600.16385_en-us_b9cb6194b257cc63\cleanmgr.exe.mui %systemroot%\System32\en-US

Then you can run it by going to Start->Run, where you type cleanmgr.exe.

Tip: TreeSize is a great tool for figuring out where to clean up.

Forbeholdene skader Danmark og holder os uden for indflydelse. Derfor skal vi have en afstemning om at fjerne alle tre forbehold hurtigst muligt, herunder euroen.

Første sætning giver god mening. Havde vi ikke haft retsforbeholdet, havde vi helt kunne undgå den trættende grænsekontrol-diskussion.
Men “alle tre forbehold”? Der er fire EU-forbehold.
Hvorfor spørger journalisten ikke til det fjerde – og mest absurde – forbehold om unionsborgerskab?

Og i en af de følgende passager bliver det ikke meget bedre:

…Lars Barfoed, der kræver folkeafstemningen skrevet ind i regeringsgrundlaget, hvis de konservative igen skal sidde i regering.

At vi skal have afskaffet forbeholdene har stået klart i 2007- og 2005-regeringsgrundlagene – og i 2001 kunne V og K kun nå til enighed om, at “Regeringen finder, at forbeholdene er i strid med Danmarks interesser”.

Det er pinligt at læse, at Barfoed ikke har begreb om tidligere regeringsgrundlag, eller at Politikens journalist slet ikke har tjekket fakta, før han skrev artiklen.

I wanted to merge the contents of the folders ‘a’ and ‘b’ into the folder ‘c’:

My friend, Tobias, hinted a possible solution: Make a shell script that runs through each directory and make symbolic links to all subdirectories.
I called the script merge_directories.command:

#!/bin/bash -
# Script by Kristian Risager Larsen, http://kezze.dk/merge-directories-in-unix/

# Use absolute path names
DIRECTORIES="/path/to/a
/path/to/b"
TARGET="/path/to/c"

rm $TARGET/*

for EACHDIR in $DIRECTORIES
do
  for CURRENTDIR in `ls -l $EACHDIR/ | grep '^d' | awk '{ print $9 }'`
  do
    ln -s $EACHDIR/$CURRENTDIR $TARGET/$CURRENTDIR
  done
done
open $TARGET

Remember to make it executable by running

chmod +x merge_directories.command

The result is that the target folder contains links to all subdirectories in the specified folders.
Note that this script is not limited to two source directories.

You will need to run this script every time you create new directories etc – but since this is something I rarely do, and therefore, it is not annoying. I just let it run at startup.

This probably applies to other UNIX variants (You’ll probably have to name the script .sh, and I cannot remember if the “open” command works).
Windows 7 comes with a very easy solution called libraries – this was my reason for doing this.

De sociale medier har potentiale til at spille en stor rolle ved fremtidige valg. Det er dog vigtigt, at man tænker dem som dialogmedier, og ikke blot reklamesøjler.

Selvom langt de fleste nuværende folketingspolitikere bruger Facebook, er der mange spirende kandidater og lokalpolitikere, der halter bagefter.

Adskil privatliv og offentlig person

Vision 4/2010 (Forside)

Mange politikere bruger deres private Facebook-profil til både private venner, fjerne bekendte og andre politisk interesserede. Andre har oprettet en gruppe, med en titel a’la ”Støt mig i min valgkamp”. Men det er slet ikke meningen. Facebook har endda for kort tid siden ophævet muligheden for at danne de velkendte grupper.

Der er også talrige historier på politikere, der har fået fingrene i klemme, fordi de med deres private profil har erklæret venskab med personer fra ekstreme miljøer.Ved at oprette en Facebook-fanside er man ude over det problem.Her taler man ikke om venner, men fans.

Janteloven spiller dog stadig ind. Det er mere naturligt for en amerikaner at klikke Like ved en politiker, end det er for en dansker at klikke Synes godt om. Ikke desto mindre ser denne holdning til at være i skred hos danskerne, fordi Facebook har valgt, at man skal kunne synes godt om alt mellem himmel og jord.

Kom i dialog med dine følgere

Vision 4/2010 (Side 9)

At have en Facebook-fanside, hvor kun partisoldaterne følger dig, er nytteløst.Fokuser i stedet på tvivlerne. Det er selvfølgelig dejligt at få opbakning , men hele idéen i at bruge Facebook som kommunikationskanal er at komme i dialog med sine følgere. Man skal bruge sin profil til at overbevise tvivlerne.

Det er ikke interessant for potentielle vælgere, hvornår man har fodret sin kat. Vælgerne er interesserede i en politiker på grund af politikken. Det handler om at diskutere med vælgerne. Derfor skal man slutte sine indlæg med spørgsmål såsom ”Hvad synes du?”.
Når man opfordrer til dialog, skal man også huske at tage del i den – derfor skal man jævnligt besvare følgernes kommentarer.

Hvis man får stillet et kritisk spørgsmål på et vælgermøde, handler det om at komme med et velargumenteret svar. Det samme gælder på Facebook. Tilmed kan andre også se svaret efterfølgende.

Er tiden knap?

Man kan sagtens samle en redaktion, som besvarer henvendelser på siden, hvis man ikke selv har tiden. Mange bruger ghostwriters til at opdatere deres Facebook-fansider. Det er der heller ikke noget galt i, så længe man er ærlig omkring det, og gør opmærksom på, hvad redaktionen skriver.

Mange politikere glemmer også deres onlinekommunikation, når et valg endeligt er overstået. Det er vigtigt at holde sig løbende i dialog med sine vælgere, også efter man er blevet valgt.

Slutteligt skal man huske, at intet valg er foreløbigt vundet alene ved at bruge Facebook – men vælgernes interesse for onlinedebat ser ud til at være stigende, og derfor er det vigtigt at udnytte Facebook og andre de sociale medier.

Bragt i CEVEA Vision 4/2010 (side 9).

Fra OS X-installationsdvd’en kan man installere Xcode Tools. Stien til pakken kan variere, men på min DVD (OS X Leopard) hedder mappen Optional Installs/Xcode Tools.

Man installerer så pakken, og starter så programmet Quartz Debug. Dernæst går man ind i Tools, og vælger så Show User Interface Resolution. Med dette værktøj kan man ændre DPI-indstillingen. Jeg har valgt 1,25 ganges forstørrelse (90 DPI).
Det er dog ikke en ren glæde, fordi det kun er vektorgrafik og tekst, der ser godt ud med højere DPI. Bitmapbilleder blive kornede.
I det hele taget er det ikke alle programmer, der ser lige godt ud, hvis man ikke kører med 72 DPI. Det kan man kun forvente, vil blive justeret ud i fremtiden.

Når man ændrer DPI-indstillingen, kan nogle programmer selv finde ud af at tilpasse sig – det er desværre ikke alle. Derfor er man nødt til at genstarte computeren for at få den fulde effekt.

Illustration: olarte.ollie @ Flickr

Jeg har begået et oplæg om personsøgning på nettet og har skrevet mine tips i dokumentet Detektiv på nettet.

Jeg har hentet inspiration i bøgerne Google Hacks, Find det på nettet samt på Kaas og Mulvads blogpost Skarpe råd til research i sociale medier.

Forslag til forbedringer modtages med kyshånd.

Foto: Daryl Mitchell

Jeg plejer altid at være meget omhyggelig med at tage backup af mine arbejdsrelaterede filer. Men åbenbart havde jeg ikke fået taget backup af mit eget website – og efter et mindre uheld er jeg nu sat tilbage til efteråret 2009.
Jeg regner med at få lagt de mellemliggende indlæg ind i løbet af det næste stykke tid.