Jeg kæmper en brav kamp for at undgå at købe en iPhone. For få dage siden købte jeg en HTC Hero, og den ser rigtig lovende ud – eneste minus indtil videre er at jeg har leget så meget med telefonen at batteriet hurtigt er blevet drænet.
Android Market byder på oceaner af små programmer. Desværre har man ikke kunnet søge efter sprog (men man kan søge på ordene dansk, danmark og dk, hvilket giver et overblik over det danske marked).
Jeg vil her liste de danske programmer, jeg indtil videre har fundet mest nyttige (i omvendt prioriteret rækkefølge – man gemmer jo det bedste til sidst):
- Busfinder, der bruger GPS’en til at lokalisere det nærmeste busstoppested – og viser afgangstiderne. Så er det slut med at taste vejnavne ind i mobiludgaven af Rejseplanen.
- TrainInfo DK, der via GPS’en finder den nærmeste togstation og viser afgangstider.
- Lookup Incoming call, der som navnet antyder, slår telefonnumrene på indgående kald op i en onlinetelefonbog – så ved man hvem der ringer (Med mindre de ringer med hemmeligt nummer).
- Scandinavian Keyboard, der tilføjer ÆØÅ-tasterne. Det kan suppleres med Danish Dictionary, der giver ordforslag.
Tak for liste, forsæt endelige med at tilføje efterhånden som du finder nye og spændende apps.